De
fleste gange har jeg startet min beretning om en tur med at fortælle hvordan
vejret varMen denne gang tror jeg at jeg vil vente med det - til sidst i beretningen
De
fleste gange har jeg startet min beretning om en tur med at fortælle hvordan
vejret var
Men denne gang tror jeg at jeg vil vente med det - til sidst i beretningen
Til gengæld - så fortælle om hvordan turen i det hele taget kom i stand
Fredag aften fik jeg en pludselig lyst til at trille en tur på motorcyklen og
ringede kl. 21.15 til Hans - om han kunne nå at sende en SMS ud til SMS-listen -
og det kunne han - så kl. 21.32 tikkede indbydelsen ind (også på min telefon
)
Så jeg var da lidt spændt på, om der overhovedet var nogen - der med så kort
varsel - tog imod tilbuddet.
Min tvivl blev hurtigt gjort til skamme - og lidt over klokken ti var vi syv der
trillede ud af Lunden
Så derfor - lad mig komme med min uforbeholdne beundring for Hans' SMS-liste
- den virker
(Og er du ikke med på den (SMS-listen) - så her en opfordring til at komme det)
Turen lagde op til kørsel på "mindre pæne veje" - så vi trillede over Vrads
til vores første stop ved Rørbæk Sø, hvor vi hyggede os med åen rislende rundt
om os - og da ishuset også havde åbent - også med en enkelt is til de trængende
drenge (vi havde jo kørt langt allerede
)
Og
så gik turen ellers sydpå - og på et tidspunkt trillede vi jo så (første gang)
ned og op gennem Vejle Ådal
Og det gik rigtig godt - faktisk så godt at vi i første omgang drønede forbi
Tørskind Grusgrav
Men lige inden vi skulle til at køre ned igennem Vejle Ådal (for anden gang) -
fik vi vendt cyklerne
Altså - at køre i Vejle Ådal - er jo næsten som at være i Østrig
Altså bortset fra at det regnede i Østrig
Altså
- hvad er det lige der får en som Store Robert (Robert Jacobsen
) til at lave
nogle skulpturer af jern, beton, granit og træ -i en nedlagt grusgrav
Og hvad er det lige der fascinerer sådan nogle som os, når vi går rundt
imellem dem
Det er der heldigvis ikke noget entydigt svar på - der er frit slaw med
hensyn til at beundre, forarges, imponeres og tænke
Den største af skulpturerne er fx lavet af bl.a. 29 tons jern - de to på
billederne dog noget mindre - men ikke mindre (skal vi kalde det) kunstfærdige
Og
så gik de ellers ned i Vejle Ådal igen - med en storslået udsigt ned over skove,
moser og søer
Og selvfølgelig det uundgåelige to km grusvej (hvad er en MC-tur uden en tur
i gruset )
Og så indtog vi ellers Bindeballe Købmandsgård - betalte den obligatoriske
ti-er - og indsnusede duften af det sidste århundredes varer og redskaber - og
mindedes da man selv købte sine første 5 Eifel - eller huskede da man samlede
billederne fra Richs
Alle pengene værd - også selv om der jo var skygge inde i købmandsgården
På
den anden side af vejen ligger den nedlagte station i Bindballe
Og hvad er nu det - hvorfor sidder der en køler forrest på togvognen - hvor går kølerslangerne hen - jo-jo - mange ubesvarede spørgsmål svirrede i luften - men alting faldt på plads da vi tog en lille rundtur i stationsbygningen.
Her fik vi så også historien om den store togulykke på Bindeballe station
tilbage i 1944
Ud
over at jeg ikke har nævnt noget om hvordan vejret var - så er der sikkert nogen
der undrer sig over, at der slet ikke har været talt om frokost
Og det var der en naturlig årsag til - man kan ikke spise nogen af de steder hvor vi havde været - men det rådede vi til gengæld bod på, da vi klokken to trillede ind på P-pladsen ved Fårup Sø
Her stillede vi sulten med en flot-flot udsigt ud over søen
Og så var det ellers tid at trille hjemad - hilste lige på Jellinge stenene - så røgen af en brand ved Uldum - zig-zaggede igennem skovene ved Mattrup Gods - og sagde pænt farvel på rastepladsen ved Velling.
Og så var der jo lige det der med hvordan vejret var denne herlige lørdag i august
Det var godt
En oplevelse rigere
