Daugbjerg Kalkminer

Først og fremmest en stor tak til Jens og Dorte for en super tur

Og ellers - lad mig starte med turen - eller rettere med noget af turen

Her har vi ruten fra Daugbjerg Kalkminer - og så hen til Pølsemanden ved Hald Sø.
En herlig rute - hvor det snor sig rigtigt - også i højden.

Ahh - kigger man på antal meter - så er det jo ikke de voldsomme stigninger
Men lidt har jo også ret

 

 

Og hvis der nu er nogen, der kunne finde på at spørge om, hvordan man laver sådan en højde profil - så er svaret, at hvis man går ind på egenskaberne på sporet - så er der mulighed for at få det vist grafisk (det foregår i MapSource).

Søndag, den 18. april startede lidt gråt og koldt - men så tager man jo bare tøj på derefter.
Og vi nåede da heller ikke helt til Daugbjerg, får de første solstråler skinnede på os.

Og så skal der altså også lige falde en bemærkning om det der med at vente på den der kører bag ved en.
Også denne gang lykkedes at tabe de sidste i kolonnen - det er jo utroligt (men denne gang kender vi synderen )

Vi skal huske at repetere denne simple regel HVER gang vi skal ud at køre.

 

 

20 friske Fossiler havde taget mod tilbuddet - og hyggede sig på de små herlige veje vest for Viborg.

Vi var der i god tid - og så havde jeg lige mulighed for at få justeret min gearpedal (det plejer ellers at være forbeholdt BMW og Honda at skrue på cyklerne ) - men når man nu har fået nye støvler som er højere i snuden - så skal der lige reguleres, så det ikke er en kamp hver gang man skal skifte gear

Men det blev hurtigt ordnet - man kan jo sagtens, når der er så mange der kigger på - og kommer med kommentarer hele tiden

 

 

Men da det var vel overstået (og nu er det perfekt ) - så gik vi igennem skoven og hen til cafeteriet hvor vi lige købte vores billet - og betalte for det forestående traktement.

Og kort efter kom vores guide og hentede os (gad vide om hun bor nede i hulerne (nå - det må vi huske at spørge hende om en anden gang )) - og så bevægede vi os ellers hen til det mørke og endnu ukendte.

Og her fik vi lige en advarsel - der er flagermus dernede - mange

 

 

Det kender du godt - det med ordet mange - nogle tæller jo: En, to, mange

Men her fik betydningen af mange godt nok en anden dimension - vi så mindst 1.000 (ich buchstabire: tusind )

Nu er de jo ikke vildt store - sådan en fire til fem cm store - sådan ca. på størrelse med en lille mus.
Så selvom der skulle være nogen der har en fobi overfor flagermus - så kan de godt gå derind alligevel - de er faktisk søde

 

 

 

Rent faktisk er der hele fem forskellige arter (hvoraf nogle er meget sjældne)

Og de var over det hele - også lige over os
Men de var godt nok søde - og de samlede sig i klumper så de kunne give hinanden noget varme

Og om ganske kort tid - så er de væk alle sammen - ude i naturen - hvor insekterne jo snart indfinder sig i naturen - men indtil da hygger de sig her i kalkminerne.

 

 

Nede i kalkminerne var der utrolig mange gange - og små lukkede rum - og i et af dem
Et lille klenodie - i form af lidt Odin øl

Vi samledes i Jens Langknivs hule (hvor han levede i 30 år) ahh - han boede der i 30 år - og var så ude og kigge lidt på naturen

Det foregik typisk ved at han stjal af kongens dyr i skoven (man skal vel leve )
Historien om Jens Langkniv må i selv finde - eller selv tage til kalkminerne og få den

 

 

Men som nævnt - så ventede der os også en kulinarisk oplevelse mens vi stadig var gået under jorden

En herlig hule - med ost fra gulv til loft - og et lille vinlager

Og ved hvad det bedste er? Vi skulle selvfølgelig smage på varerne
Og behøver jeg at nævne at stemningen var helt i top

 

 

 

Nu skulle vi jo ud at køre igen - så vi måtte jo op til jordens overflade igen

Og hvilket herligt syn der mødte os - da solen skinnede fra en skyfri himmel

Nogle skulle lige købe ind i butikken - og det blev vist både til vin, ost og pølse.
Og så var der også lige tid til at nyde en is - eller bare hinandens selskab

 

 

 

Som du kunne se på kortene øverst - så lagde vi lige vejen forbi Dollerup Bakker

Nogle havde medbragt frokosten - andre måtte købe den - mens enkelte holdt den slanke linje

Men hvor var det herligt at hele 20 friske Fossiler havde taget Jens' udfordring op.

Og så er man jo lige klar til at tage en ny tur - en anden dag

 

 

Tak til Jens og Dorte - for en herlig dag (se også Jens' indlæg på MC-Fossilerne)
Glemte jeg at sige, at jeg fik en velfortjent "morfar" da sofaneseren faldt på ryggen af mig

En oplevelse rigere