RedakSøren havde budt op til dans - og selvom det var meget tåget fra morgenstunden - så havde de jo lovet, at den ville lette - så hvad var mere naturligt end at sadle cyklen op - og møde de andre gæve gutter (og en enkelt gudinde ) i Lunden.
Og vi var hurtigt samlet 12 friske Fossiler til en - hvad der blev en rimelig spændende tur - også i mere end en forstand
Vi
trillede stille og roligt ud af Silkeborg - og det var virkelig stille og
roligt.
Men 40-50 km/t gik det ad de små veje mod Sepstrup og Vrads - og at det gik så
langsomt skyldtes jo, at vi knap nok kunne se den forankørende - det var værre
end ærtesuppe
Og da vi nåede Jøla Maskinfabrik - så manglede vi lige pludselig bagtroppen - men ikke fordi vi ikke ventede på hinanden - nej - Erik var punkteret på baghjulet - så vi blev enige om at vente på hinanden her - og se hvordan det gik Erik.
Det viste sig at være en flænge i dækket - så Erik måtte have fat i Falck - og efter et stykke tid stødte resten af bagtroppen så også til os - de kom i bogstaveligste forstand pludselig ud af tågen
Vi fordrev dog ventetiden med at kigge på en herlig gammel flyvemaskine - og en ikke helt lille traktor (baghjulene var over 2 meter høje )
Så efter en tyve minutters tid satte vi atter kursen mod Ejer Bavnehøj
Turen til Ejer Bavnehøj gik fint - helt uden uheld - og efter at have parkeret cyklerne - så kunne vi nyde udsigten HELT over til tårnet på Ejer Bavnehøj
Og så smuttede vi ellers ind i restauranten (hvor der var pyntet op til bryllupsmiddag - det var jo den 10.10.10 ). Og det var altså noget af en tjener vi blev betjent af her - jeg tror ikke det tog mere end tyve minutter at få lov til at betale - men det lykkedes da
Men prøv lige at se hvordan vejret havde forandret sig mens vi indtog fiskefilet, kyllingesalat og ostetallerken
Og så fik vi ellers startet cyklerne op igen - og jeg ville lige lægge mig
bagest da jeg ville dreje af inden vi nåede Silkeborg.
Jeg fik dog drejet af noget før end beregnet - for allerede ved udkørslen
mærkede jeg at der var noget galt.
Når jeg trak koblingen skete der absolut intet
Og jeg lover jer - det er lidt spændende at køre hjem til Them HELT UDEN kobling
Men jeg kunne dog (med besvær ) få skiftet lidt gear - og når jeg holdt stille - så kunne jeg komme i gang igen ved at sparke den i første gear - og så ellers bruge el-starteren og hoppe i gang igen
Nå - det lykkedes at drøne ind i motorcykelhuset - og så ellers tage dødemandsknappen - INDEN jeg ramte væggen
Nu må det være tid til at sige pænt farvel til jer alle sammen (det var ikke
meningen at jeg ville forlade jer SÅ hurtigt
)
Og tak til RedakSøren - for en ualmindelig spændende tur
En oplevelse rigere