Skulle
jeg ikke lige starte siden med det vigtigste på hele turen - deltagerne
Skulle
jeg ikke lige starte siden med det vigtigste på hele turen - deltagerne
Og her er vi så - ude på Ponta de S. Lourenco - den
vulkanske "ørken" halvø:
Rune - Hanne - Charlotte - Connie - Flemming - Erik - Inger - Anne Lise - Julle -
Tove - Bente - Morten
Og jo ikke at forglemme vores uforlignelige "tropsfører"
- Finn
Tusind tak til jer alle for en herlig tur på Madeira
Og nedenfor kan I så se hvordan turen gik (altså som
Julle husker den )
Klokken
var 01.55 da Julle vågnede - det var jo så spændende så han vågnede før
vækkeuret
Og så stod den ellers på at få pakket toilettasken i
kufferten
Og at få pakket kufferterne og Bente i bilen
300 kilometer lækker motorvejskørsel - midt om natten
Men så var der både "TAP" fly og morgenkomplet i Kastrup
At
vi så også blev tilbudt en stor morgenkomplet i flyet - jamen det gjorde at vi
bare snuppede en øl i Lissabon.
Har du nogensinde lugtet til et vådt askebæger -
"rygelogen" i Lissabons lufthavn lugter værre
Det var simpelthen ikke muligt at ryge mere end en halv cigaret dér
- men pibemageren fra Bologna var nu en hyggelig fyr at snakke med
3.456 km flytur - og så en meget speciel sandwich mellem Lissabon og Aeroporto da Madeira
Og
så stod den ellers på 44 km herlig kørsel fra lufthavnen til vores hotel - Hotel Encumeada
Det er noget af en motorvej de har bygget på sydkysten af Madeira
Men allerede inden vi ankom til hotellet var vi lige inde
at proviantere i det lokale supermarked
Søndag skulle vi jo ud at opleve Madeira - så godt med lidt vand til rygsækken
Og se lige et syn der mødte os da vi ankom til hotellet -
super
Og
værelserne var heller ikke så ringe endda
Specielt udsigten fra altanen mod de grønklædte bjerge
gjorde sig faktisk rigtig godt
Læg i øvrigt lige mærke til det charmerende "blikrør" på husmuren
Det løb også langs med bunden af altanen - til stor "underholdning" senere på
ugen
For når det regner - så regner det også på røret - og lyder meget højt -
specielt om natten
Nå - pyt - vi fik en herlig buffet i restauranten
(sandwichen i flyet havde efterladt et stort hul i maven
)
Efter middagen samledes vi lige - så vi kunne "se
hinanden lidt an"
Finn (ja det var jo så vores guide for den kommende uge)
- gav også lige en gennemgang af hvad det kunne være godt at have i rygsækken -
super
Og vandrere har det fuldstændig som motorcyklister og skiløbere - de går ikke
ned på udstyret
Og så ikke et ord om Rolls Royce og Ferrari modeller
- 13,5 km
Er
Julle god til at gå i bjerge - YES
Er Julle god til at gå opad i bjerge - NO
Og denne (den første tur) havde rigtig mange højdemeter -
opad
Helt nøjagtig 779 højdemeter
Og af dem var de 480 af dem endda i ét hug
Jeg ved ikke lige hvor mange gange Julle var HELT flad - men det var mange
Det
startede ellers perfekt - sikken en morgen at vågne op til
Altså - humøret stiger jo i takt med temperaturen, når man får sådan en morgen på altanen.
Og så ellers ned og smæske sig i restaurantens
morgenbuffet
Og selvfølgelig pakke rygsækken efter gårdsdagens retningslinjer
Altså - den er jo vildt tung sådan en rygsæk
Turen
startede med en lille tur op ad landevejen (ikke mere end 138 højdemeter
)
Og selvom der står 12,6 km på skiltet - så havde vi jo allerede gået 900 meter - derfor 13,5 km.
Og her fik vi så et indtryk af terrænet, hvor vi skulle
gå - jamen det var super
Solen skinnede - og vi var fuldt udstyret - og veludhvilede
Og
vi var da heller ikke kommet ret langt før vi fik et herligt vue over mod
Encumeada
Og som du kan se på højdekortet - så gik det jo stille og
roligt nedad efter den første landevejs tur
Det betød jo så også, at Julle var mægtig frisk
Han førte an i fin stil - småsludrende med Hanne
Her
gjorde vi så et lille holdt - og hvor Finn sørgede for at vi lærte hinanden at
kende:
Hvad er det nu du hedder - hvilke interesser har du - og
hvor er det lige du bor
Fint sådan lige med en "opfrisker" - det var jo ikke alle man havde snakket rigtig
med - endnu
Og så gik det ellers hen ad stien - i den skønneste natur
man kan forestille sig
Flere
steder på turen kom vi forbi, hvor skoven havde været hærget af skovbrande
Og eukalyptus træer er ikke de mest stabile
Men hvad gør det, når de lokale holder vandrestierne i fin stand
Det fik vi så også lige oplevet - på nærmeste hold
De havde så ikke bare en rygsæk - men derimod stillads og
motorsav - imponerende
Herligt
afvekslende landskab
Storslåede udsigter - kløfter med små vandfald
og hotellet der bliver mindre og mindre - efterhånden som vi går
Nu var vi så også startet opstigningen
Og nu var Julle ikke forrest længere
Nu
var vi så kommet ud af Eukalyptus skoven
men det gjorde jo ikke udsigten dårligere
Heldigvis var der indlagt flere små stop hvor vi kunne
nyde den
På dette tidspunkt dannede Julle agtelanterne
Én skal jo gøre det
Det
var så også på dette tidspunkt at Julle kunne mærke smøgernes virkning
Pauserne kom hurtigere og hurtigere efter hinanden.
Derfor var jeg nok også den der fik taget flest
udsigtsbilleder
Og læg lige mærke til det sidste billede
Det er ikke fordi at Finn havde to rygsække med på turen
Jeg fik simpelthen ikke lov til selv at bære min (Tak for det Finn
)
Kigger
du godt efter kan du se at det nu er Morten der har to rygsække
Morten, Tove og Bente havde ventet - og så fik Julle også frokost - mens Finn
satte efter fortroppen
Nu var vi dog nået op på højderyggen (pyha
)
og nu kunne vi så også kigge ned på den anden side - ned i Nonnernes Dal
Se
lige en udsigt
Nu var vi tæt på vores slutpunkt
Og fik et herligt kig ned til Funchal
Og lige rundt om hjørnet lå vores mål
Her
blev vi hentet af en lille minibus
Og så gik turen ellers ned ad bjerget til byen Ribeira Brava
Og
lige så hårdt det var at gå opad i bjergene
ligeså afslappende var det at sidde med et "sæt" bestående af
et glas dugfrisk lokal øl og en Poncha (honning, citron og sukkerrørssnaps
)
Man kunne lige klare at se Erik, Connie, Bente, Rune og
Anne Lise dyppe sig
Vi
var så ikke de eneste der hyggede os
Se lige denne lille fyr hygge sig i "palmekaktussen"
Herefter en kort tur op i bjergene igen til hotellet
hvor der blev tid til at sidde på terrassen foran hotellets bar og nyde udsigten
Tak til alle for "bæredygtighed" og tålmodighed i løbet
af dagen
Altså
- det er jo det rene barnemad
Her er der jo ikke tale om højdemeter - men "lavdemeter"
Så i modsætning til gårdsdagens stigning - så er Julle rigtig på hjemmebane
270 meter stille og rolig nedad - hvor svært kan det være
Ahh
- der var lige noget vi ikke havde taget højde for
Det var ikke ligefrem høj klar solskin
Altså - havde det været hjemme i det hyggelige (varme og
tørre) Them
så havde Julle nok fundet på noget at lave indendørs
Men nu var vi jo på Madeira - og bussen ville køre os op
på højsletten
så derfor - ud i vejret
Så
efter at være steget af bussen
Så begav selskabet sig af sted - til et udsigtspunkt (ned over dalen hvor vi
boede)
Og i bestragtning af gårdsdagens strabadser - så
besluttede Julle at han blev her
og ventede til de andre kom ned igen
At udsigten så desværre var som forventet - tyk tåge - surt!!!
Julle
blev som sagt nede - og gik en lille tur i en nærliggende lund
Ikke meget at berette om her (havde sikkert været dejligt
i solskin)
men det støvregnede - og udsigten var lige så god som på toppen
Så et par enkelte billeder af nogen der stikker - og
nogen der ikke gør - det blev det til.
Om de så var spiselige (de sidste af dem
) - må vi lade stå hen i
det uvisse.
Vi
var dog hurtigt samlet igen - og startede på dagens Levada-vandring
Turen startede helt oppe på højsletten - og det hele
lignede et marsk landskab
Højsletten er "vild" - der er ikke noget opdyrket område her oppe.
Nogle køer græsser frit i området - så vi skulle lige
passe på hvor vi satte fødderne
ikke kun for ikke at træde ned i Levadaen - men også køernes visitkort
Efter
et stykke tid skulle vi lige skifte til en anden Levada
Og det var jo herligt med lidt afveksling - det var lidt småt med de store
udsigter
Og se så lige her - endnu en variation i vandringen
Vi skulle over en lille dæmning
Og kigger du godt efter - så er der et lille vandfald i
toppen af billedet
Og
så - pludselig var den der - udsigten
Du drømmer ikke om hvor nøjsom man kan blive
Selv det mindste lille glimt igennem regnen og disen blev nydt i fulde drag.
Også
en stejl trappe var en kærkommen afveksling
Heldigt at vi havde disse små afvekslinger
og så stoppede vi jo også op - og fik samling på tropperne
Og ligesom jeg ikke er den bedste klatrer - så var dette
ikke lige Flemmings terræn
Men som dagen før - var vi hinanden behjælpelige
En
lille pause i ny og næ havde vi da også
Vi skulle da lige tankes op - en tår vand og lidt frugt
Tro det eller ej - humøret var ikke helt i bund
Fik
jeg nævnt at vejret ikke lige var med os
Og resultatet var da også at det sidste billede her giver
et meget sigende billede af hvad vi så
Hovedet let foroverbøjet - se på stien ved siden af Levadaen - og hælene på den
der gik foran en
Og for at sætte prikken over I'et - så var regnen taget
lige så stille til
Så nu regnede det rigtigt
Inden
starten på turen havde vi snakket om at man kunne gøre turen lidt kortere - hvis
man ville.
Og da vi nåede det punkt - så var det med stor glæde at jeg valgte "den korte"
udgave
Så mens de andre fortsatte - så steg Charlotte, Bente og
Julle af toget
Vi
skulle bare op ad vejen og til højre - så ville vi finde et hotel - hvor vi så
ville blive samlet op senere.
Vi fandt det omtalte hotel - Pico da Urze
Og vi tænkte da vores da vi kom til det og så andedammen udenfor
At skiltet så også kaldte stedet for "Jungle Rain Café"
Ja-ja - det var vel tørt indenfor
Jamen
altså - det var simpelthen så gennemført usmageligt at det var HELT fantastisk
Caféen var bygget op som en sand jungle
Her var løve, panter, elefant, slange, krokodille, Gorillaer og fugle overalt
Klik lige på det sidste billede og få et lille indtryk af
det
At vi så også både fik vådt og tørt mens vi var der - det
var jo bare herligt
Så
da de andre kom med bussen - så måtte de altså også ind at se "herlighederne"
Se det var en "rigtig historie" - og de levede lykkeligt
til deres dages ende
Det blev ikke lige til en "lille én" hjemme på terrassen
- det blev i den bløde sofaneser.
Ja hvad skal jeg sige - når enden er god - er alting
vådt godt
Tirsdag
var så dagen hvor vi flyttede fra Bjergene og ned til Funchael
Så det passer jo ikke helt at vi bevægede os 0,00 km
For vi kørte jo 32 km i bus
Og vi gik jo også noget - nemlig rundt og kiggede på byen
Om
natten havde jeg stor glæde af de "særprægede" metalrør der løb langs med
altanen
Og det stod da også ned i stænger - og stormede hele natten.
Så meget at der på bjergvejen ned fra hotellet lå både grene og nedstyrtede klippe stykker.
Det betød så også at bussen punkterede på en af de skarpe
stykker
Med det resultat at vi "sneglede" os af sted hele vejen til Funchal
På
vejen mod Funchal kørte vi lige op til
"Miradouro do Cabo Girão"
(og vi sad alle sammen i venstre side af bussen
)
Et fantastisk udsigtspunkt lige vest for Funchal
Men lad det være sagt med det samme
Det sidste billede er der hvor vi havde mest udsigt
Jo-jo
- udsigten havde godt nok nogle mangler
Ikke til at se at der var et lodret fald på 580 meter.
Så selvom vi ikke havde så lang tid der
så var tilbage i bussen - før tiden
På
det sidste stykke af vejen ind til Funchal fik vi dog et par glimt af det
storslåede landskab
Vi blev sat lidt af fra Hotellet
Så den sidste del af turen gik igennem de små gader i
Funchal - med kuffert - et smukt syn
Inden vi nåede Hotel Sirius
Kan
du huske udsigten fra altanen på det første hotel.
Den kan jo slet ikke sammenlignes med udsigten fra Hotel Sirius
Og det uanset om man kiggede til højre eller venstre
Efter en kort samling på 5. sal på hotellet
så stod vi ellers på fri fødder til at udforske Funchal.
Og
er man i Funchal - så skal man se markedet
Gedemarkedet (uden geder )
Og her kan man få alt - hvad man ikke har brug for
Og jeg havde ikke brug for et te-krus
Så det købte jeg
"Aphanopous
Carbo" - eller på portugisisk:
"Peixe Espada Predo" - i daglig tale kaldet "Espada"
Denne dybhavsfisk, der lever mellem 800 og 1200 meter
SKAL man smage
Og når den serveres med pasionsfrugtsauce - så er den helt perfekt
Vi nøjedes med at kigge - og ventede til senere med at
smage
.
.
Frokosten
spiste vi henne ved "Det gule Fort" - og den bestod af en Rejesalat
I øvrigt en herlig lile gade - hvor alle gadedøre var
malet med alle mulige og umulige motiver
.
.
.
.
En
lille rundtur på fortet - og se de herlige gamle biler (som fungerede som taxa
)
Og her var så også flere eksemplarer af Paradisfugleblomsten "Strelitzia reginea"
Og så gik vi ellers hele turen ad strandpromenaden (inkl.
byggerod)
til den anden ende af byen - for at havne i havnen
.
.
.
Og
det er altså herligt at sidde nede i en havn
Der sker hele tiden noget
Vandscootere, kajakker og surfere der udfordrer det våde
element.
Til gengæld var der ikke mange på havet - for det blæste temmelig godt
Eneste skib ude på havet var "Santa Maria" - og den fik
sig en ordentlig gyngetur
.
.
.
Vi
forberedte dog også lige morgendagens oplevelse
Nemlig en delfin- og hval-safari
Aftenen sluttede med at vi spiste samlet "i kælderen"
(kan ikke huske hvad restauranten hed)
Ah - den sluttede vel først på hotellets tag - med en øl i gode venners lag
Turen
til São Lourenco var virkelig "GUF"
Lige godt 7 km i et pragtfuldt ørkenlignende kuperet
landskab
Tidligere var området dækket med skov - "Drageblodstræet"
Højdekortet viser kun hjemturen fra "badestedet"
Men udturen var stort set identisk
Udsigten
fra altanen var som sagt ikke noget at skrive hjem om
Men når nu vejret er helt perfekt til vandretur - så skal
det da foreviges
Så jeg smuttede lige op på tagterrassen på hotellet
Og se så lige denne solopgang
Var Julle klar til vandretur - YES
På
vejen fra Funchal til São Lourenco kom vi også forbi lufthavnen
Den blev udbygget i år 2000 - så den nu kan tage imod
internationale fly
Og det gjorde man ved simpelthen at bygge en "motorvejsbro"
Lidt sjovt sådan at kunne køre ind under landingsbanen
Og
se lige det landskab - fantastisk
Ikke noget at sige til at det også var her vi skulle
foreviges
Og jeg fik da også lige et billede af "fotografen"
Og
se lige det farvespil der er i klipperne
Den vulkanske aktivitet har skabt et skønt farvespil
Jo-jo - vi knipsede løs
Og
her kan man virkelig se hvordan Madiera blev dannet
Madeira er dannet som et vulkansk hotspot i den atlantisk
højderyg
Men det skete i tertiærperioden - så nu er der ingen aktivitet
Men man får et fantastisk indtryk af det på denne tur
Et
enkelt sted er der en meget smal tange
og her oplever man om noget sted - den storslåede natur
Nederst til højre (på det første billede)
har vi "badestedet"
Og
her har vi så "baderne"
Det kan godt være det ser roligt ud
Men der var godt nok kraft i bølgerne
Nogle
tog turen op til toppen af halvøen - tror det bla. er Hanne på toppen
Julle nøjedes med at gå til informationscenteret
Og her fik jeg så lige et billede af de mange firben der var overalt
Og
på dette billede kan man lige skimte Inger og Charlotte i det fjerne
Jo-jo - det var lige "Julle-terræn"
Tilpas op og ned - og med de skønneste udsigter man kan
forestille sig
Skal du til Madeira - så er dette treck virkelig en oplevelse
Dagen
før havde vi jo booked palds på SeaBorn
Og det havde Inger, Tove, Morten og Finn så også
Whale-Watch - intet mindre
Og vi fik en herlig sejltur med catamaranen
Både med motor og med sejl
Og
efter bare en halv times sejlads - så var de der
Vi lå og sejlede rundt om dem i omkring en halv time
så vi havde rig mulighed for at se disse prægtige dyr
eller i hvert fald rygfinnen af dem
Der
var to voksne dyr - og så en unge der lige skulle vise sig
Så den slog flere gange med halen
Og tryk lige på dette billede - så er der en lille
filmstump
Og tro det eller ej - men du vil også se den HELT ude af vandet
Efter
at vi havde set hvalerne - satte vi kursen mod Cabo Girao (udsigtspunktet)
Og her så vi så den 580 meter høje klippe - dog stadig
med en sky på selve toppen
(godt vi ikke ventede den dag vi var der
)
Her satte vi så sejl - og havde en herlig tur tilbage til
Funchal
Vi
sluttede dagen sammen med Tove og Morten på "Restaurante
Armazém do Sal"
Og sikken en middag - Morten og jeg fik "Lamse-Lamse" -
og det skulle da lige foreviges
Altså
- man er jo i syv sind når man kan se lidt blå himmel - men vejrudsigten lover
regn
Så jeg tjekkede vejudsigten en ekstra gang - 10 mm vand
om formiddagen - og 8 mm vand om eftermiddagen.
Beslutningen blev truffet - Julle bliver hjemme i dag
Så jeg nøjedes med at følge de mere hårdføre (og
optimistiske ) deltagere
til bussen
Læg lige mærke til at Bente er den eneste med regnbukser (fra starten
)
Jeg
kan - af gode grunde - ikke fortælle noget om turen
(selv fik jeg en tøvejrstur rundt i Funchal - indtil jeg kom ud af Museet "Madeira
Story Center" - så stod det ned i stænger.
Men jeg kan da bringe de billeder som Bente fik taget på
turen
Ingen
kommentarer
.
.
.
.
.
.
Ahh
- her kan jeg da lige komme med en enkelt kommentar
Ved afgangen fik jeg at vide, at I forventede at komme
hjem kl. 17.00
Men da jeg kom ud fra hotellets restaurant - så mødte jeg nogle meget våde
treckere kl. 13.55
Aftensmaden indtog vi sammen på "Restaurante dos
Combatentes" - i tørvejr
Det var der, hvor gummitræet uden for netop var blevet
beskåret - og dryppede en flot hvid saft
Sidste
dag med mulighed for at komme ud og opleve Madeiras skønne natur
Og det ville Julle så ikke gå glip af - uanset vejret
Og vejret blev "uanset" - med torden, styrtregn, alm. regn, støvregn, overskyet
og strålende sol
Og vi var så "prøveklude" på denne levadavandring - og
det var helt fint
At dagen så også bød på en lækker dukkert - gjorde den ikke ringere
En
herlig morgen startede med en gåtur hen til bussen (som havde fået lappet dækket
)
Og så gik det ellers opad - forbi Monte og op til passet
"Col du Poiso" i 1.388 meters højde
Herfra kunne vi også lige få et glimt af Madeiras højeste tinder
Og så ellers ned til "Ribeiro Frio" i 900 meters højde,
som var udgangspunkt for dagens vandring
Her
var der en "overdimensioneret" souvenir biks - men den fik lov at ligge i fred
I stedet satte vi i rask trav - lidt ned ad vejen - og
ind langs med levadaen
Og læg lige mærke til vejret - jamen er det ikke livet
Og
egentlig var det en lille afstikker - for vi skulle lige nyde "Balcoes"
Balcoes er et herligt udsigtspunkt - men udsigt til
Madeiras højeste tinder
Faktisk
kunne man også få et kig ud til nordkysten
Lidt svært at se p.g.a. disen i det fjerne
Og jeg nåede lige akkurat at få et billede af Bente
inden Morten "møvede" sig ind foran
Og
så var der jo også lige nogle små "pipper"
Og jeg skulle tage meget fejl hvis det ikke er "Grønsisken"
Om de er meget tamme eller meget sultne skal jeg lade
være usagt
Men tæt på - det kom de
Og
så ellers tilbage til Ribeiro Frio ad den samme sti
Ca. 1 minut efter at dette billede blev taget tordnede
det lifligt
Og når der er torden - så kommer der også vand
Så
derfor holdt vi et noget længere stop i restauranten
Og det skal man jo ikke sige to gange - så der blev
råhygget
med kaffe og kage (tsk-tsk
)
Men da regnen holdt var vi klar til at fortsætte vores
vandring
Helt
holdt op var det dog ikke - men det støvregnede kun
Det betød jo så til gengæld at jeg kunne tage nogle rimelige billeder.
Faktisk
var det lige som et vandfald
Vandet løb simpelthen ned ad planterne
Og en udsigt fik vi også i ny og næ
Her kan man faktisk se havet
Og så er der lige bagtroppen
Gå
ikke bare i dine egne tanker
for så kan du få ondt i hovedet - "Duk dig"
Flere steder så vi de små sluser
som bruges til at fordele vandet ud
Og så havde vi en aftale om at vi ville spise
når solen brød igennem igen
Og
det passede perfekt med at vi også fandt det perfekte sted at spise frokost
Så vi fik hurtigt fundet de madpakker frem som vi havde
smurt i morges
Og sådan en lækker skinke - og en blød cremet ost smager jo fantastisk
På
denne tur var der faktisk mange små tunneler
Og så var der lige denne lange tunnel
Altså - hvis Flemming ikke havde haft sin pandelygte med
- og var gået forrest
og Julle ikke havde haft sin pandelygte med - og var gået bagest
Så tror jeg aldrig vi var kommet igennem
Men
herligt med afvekslingen med de mange små tunneler
Den
sidste strækning gik noget stejlt nedad
Og da det samtidig var lidt vådt og smattet
så var det da lige før at vi havnet i én stor bunke nedenfor
Helt
så galt gik det jo så ikke
Og pludselig stoppede fortroppen helt op - og hvad havde de så lige spottet
Jamen - jamen - en herlig udsigt med havet i baggrunden
Og det var faktisk dér vi skulle ned (med bus - altså
)
Se
lige en pool - og se lige et vejr
Man skulle ikke tro det var samme dag
Og forestil dig så at svømme rundt dér
Vi forestillede os det ikke - "vi gjorde det"
Sidste billede: Ahhh
Man kan slet ikke forestille sig at vandet var koldt
køligt
Nogle
badede - nogle slappede af på terrassen
Og nogle nåede begge dele
For der var lige akkurat tid til "et sæt"
"Et sæt" består af 1) den lokale øl + 2) en
Poncha
Julle: dine bouwser er våde
Aftenen
startede på terrassen på hotellet hvor Topas var vært ved en
"jubilæumslagkageøl"
Og herefter begav vi os ned igennem byen til "Det gule
fort", hvor vi skulle spise på:
"Restaurante Cidade Velha"
(kåret til Madeiras bedste restaurant 2013
)
Og det startede også rigtig fint - med velkomst drink på
fortets tag - med udsigt over Funchal og havet
Men symptomatisk nok, så varede det ikke to minutter før himmel og hav stod i et
Så velkomstdrinken blev nydt i porten til fortet
Hvad
skal det være? - at drikke altså - for vi havde allerede bestilt menuen
Og jeg skal love for at vi sluttede af med manér
Herligt lokale - masser af stemning - og ikke mindst et mindre pænt selskab
Og lad os lige tage "bordet rundt" - når nu vi var blevet
stadset ud
Jo-Jo
- vi kunne skam godt være os selv bekendt
På
billederne ser du:
- Forret
- "Mundvasker" (ja - den ligger på en frossen sten
)
- Hovedret (så fik Julle sin "Espada" med passionsfrugt sauce
(desværre ikke noget billede af desserten)
Så kom ikke og sig at vi ikke sluttede af med manér
Vi var dog lige et par stykker der nød "et sæt" på
hotellets tagterrasse
(hvem var den idiot der sang Kim Larsen sange m.fl. på vej hjem til hotellet
)
Og
her har du så et overblik over hvor Julle (og hans GPS) har vandret i ugens løb
Fire vandreture blev det til - og da Julle er udpræget
"solnyder"
Så står den første "bjergvandring" helt klart øverst på listen over oplevelserne
på Madiera
Kufferten
var allerede pakket om fredagen - så der var god tid til bare at slappe af denne
lørdag formiddag
Og også lige få det billede af Hotel Sirius som jeg
ellers ikke havde fået taget
Og
så stod den ellers bare på afslapningsrundtur i Funchal
Og vi fandt lige en lille forretning hvor de solgte
smykker og andre ting lavet af hval-ben
Og når vi nu HAVDE været ude at se hvaler - så var en hval-hale vel det HELT
rigtige minde
Den klæder nu Bente rigtig godt - også i havnen i Funchal
Jamen
mon ikke det er sådan her at jeg kommer til at huske Madeira
Tusind tak til:
Rune - Hanne - Charlotte - Connie - Flemming - Erik - Inger - Anne Lise -
Tove - Bente - Morten - og Finn
for at I var med til at gøre ugen til en rigtig god oplevelse
Og har du et billede der kan berige min hjemmeside - så send det endelig til
mig
En oplevelse rigere
