Læborg Autohandel - 29. september 2013 - kl. 10:00

 

7 cykler og 9 fossiler var friske på en herlig søndag med lav sol over Silkeborg

Og vi skulle lige ud på nogle herlige MC-veje - hvor vi passerede adskillige søer på vejen sydpå

Lad mig i flæng nævne: Silkeborg Langsø, Almindsø, Them Gadekær, Bryrup Langsø og Faarup Sø
Og da vi havde passeret de første - så kom Julle lige lidt på afværge ved Jelling

Men hvad gør det - kun den der kører forkert finder nye veje - se lige her:

 

 

Dronning Margrethe
mødte vi ikke

Men hun havde lige
indviet Monumentområdet
ved Jellinge stenene

 

 

 

Et mere planlagt stop havde vi ved Faarup Sø

Så her tog vi lige en velfortjent slapper med kaffe/te, ostemadder og et utal af finsk lakrids

Husk selv at tage med - de lukker i dag - og åbner først igen til Påske.

Men så stod den ellers på Vejle Ådal - og det alene er jo værd at køre efter

 

 

I Vejen trillede vi så ind til Læborg Autohandel

Og hvis du gerne vil se nogle herlige biler - så er det da lige sagen
Mange af dem var jo fra den gang farfar var ung

Men når de er fra 1953 - så var det jo dem vi selv så på gaden som drenge

 

 

 

En enkelt grill fra pølsen blev det også til (eller var det omvendt )

Og en times tid kunne man sagtens få til at gå.

Hjemturen foregik ad de lidt større veje - og lidt mere tjept

 

 

 

Et sidste stop blev det dog til - nemlig ved Torup Sø

Her søbede vi de sidste dråber kaffe i os - røg et par smøger mere
og sagde pænt farvel

Se lige det billede her - og tænk på hvordan VI nød det

 

 

En oplevelse rigere

 

 

Den oprindelige indbydelse

Lækre biler, lav sol og labre MC-veje

Læborg Autohandel ved Vejen holder åbent hus

Så her vil vi hygge os med:

- lækre sportsvogne og veteranbiler
- Elvis (King Memphis )
- Café Ådalen

Vi kører fra Lunden kl. 10:00 - og tager de små veje til Vejen
Og vi laver et enkelt stop ved Faarup Sø (så husk lige en kop kaffe i sadeltasken )

Og så hygger vi os lige et par timer med de lækre biler (lad pungen blive i lommen )

Hjemturen går lidt mere direkte

 

 

 

Og her har du så turen

 

På gensyn i Lunden - søndag den 29. september - kl. 10:00

(fuldt tanket )