Vi har boet der før - i Brez - i "Casa Vacance Rosa" - og lejlighederne er
ikke blevet dårligere.
Lejligheden i år var på tre værelser - 2 badeværelser - stor entre - og ikke
mindst en stor vinkelstue med fuldt udstyret køkken.
Nåh-ja
- så var der jo også lige en dejlig stor balkon, hvor vi kunne have vores ski
stående
- og hvor vi havde en fantastisk udsigt ud over "Val de None" (æblernes
dal)
og med udsigt over til "Brenta Group" - det bjergmassiv hvor vi skulle stå på
ski
Stuen var det naturlige samlingssted - om morgenen - når Julle vækkede og lokkede med morgenmad og skitur kl. 07.20.
Men også om eftermiddagen (med en lille sort (til dem der havde fortjent det ))
- og aftensmad - og ikke mindst med "tændstikskort" og "Galathea",
som jo op
til flere gange udstillede vores uvidenhed om alt det som alle troede de vidste
Da vi boede 30 km fra Folgarida (skisportsstedet) så var der lige 3 kvarters kørsel om morgenen og om eftermiddagen - men hvad gør det, når man er godt kørende og i godt selskab.
Ved ankomsten til Folgarida var der "Det store tømme bil og skifte sko show"
- inden chaufføren kørte bilen ned på parkeringspladsen - og iført skistøvler -
kæmpede sig op ad bakken igen til skiliften
Kan man forestille sig noget bedre end en plads i solen - med udsigt over
bjergene.
Derfor var det også naturligt at vi startede dagen med en smøg (for dem der er
til det ) og en sodavand på terrassen på Malghet.
Her kunne vi i fred og ro
finde ud af hvem der ville hvad i dag - og hvornår vi ville spise - og hvornår
"bussen" kørte hjem igen.
Ahh
- nu skriver jeg noget om en plads i solen - men vi havde dog 2½ dag hvor det
var overskyet
- men resten af dagene var det strålende sol - faktisk lidt for
meget
for om eftermiddagen var sneen utrolig tung - specielt de sidste dage, hvor der
var forår i luften
Turen
fra Folgarida by til Malghet foregår i Kabinelift
(og den kan også benyttes ned
om eftermiddagen )
Ahh
- skiløb og skiløb - jo-jo - det er hårdt at løbe på ski - så derfor er det jo
også nødvendigt med op til flere smøgpauser
- ahh - nogen gange var det vist
også lige for at komme sig over angrebet fra en Snevarp :-)
Disse to billeder er dog ikke ren afslapning.
Selvom det måske ikke lige er til at se,
så er det faktisk Bettina og Jannie
der hepper helt vildt på Thomas i hans hop i
"snowboard parken"
Men skiløb blev skam også til - se blot her:
Ja-ja - de er måske lidt blandede - men sådan skal det nok være :-)
Til gengæld - så viser det jo helt klart, at vi hver især har fuldt styr på det.
Nå-ja - er der nogen som der ikke er billeder af - jamen det vil vi straks råde bod på:
Først fredag lykkedes det at overtale os selv om, at det måske var en god idé at tage på skiskole.
Men bedre sent end aldrig - og som flere sagde - det skulle vi da have gjort allerede på første dagen.
Og af skade bliver man jo sjældent rig - men dygtigt - uha-da-da
Så nogen gik i 1. klasse på ski-skolen
- og nogen tog afgangseksamen (og vi
siger ikke noget om hvem der gik hvor).
Men bedre - det blev vi
Og
Jannie og Christina blev skam også lige foreviget mens de var på skolebænken
- check lige dette lille videoklip
Jo-jo - den er god nok - Bettina, Jacob og jeg tog skam den sorte piste ned - 2 gange (mindre kunne vel ikke gøre det )
Og var vi gode - YES - og en stigning (fald) på op til 58% - det er jo ikke noget at regne
Og
på disse to små videoklip, kan du med selvsyn se HVOR gode vi var
- dog skal du
lige gætte hvad det er der sker med Jacob - INDEN du ser det sidste lille
videoklip
(Kig godt på billedet )
Så fremover - pas godt på Snevarpen
Thomas fandt hurtig ud af at der på vej ned mod Marilleva var en lille snowboardpark, hvor han kunne udfordre sine evner på snowboardet.
Tre
billeder - og to små filmklip
Det første en Straight - og det andet en 360 grader.
Ikke noget at sige til at hopbakken trak
Al
afterski foregik ikke i lejligheden - nogle dage nåede vi også lige at hygge os
på den lokale
- og når temperaturen nåede op på femten grader - så var det ikke
dårligt at sidde udenfor og nyde en lille en.
Med hensyn til snevarper - så var der i øvrigt ingen der gik ram forbi - og
Bettina stod helt klart overfor den allerværste af slagsen,
da hun i fuld fart
mødte en der havde forklædt sig som snekanon - Uha-da-da.
Jo - det var en super tur - så tak til alle for godt humør og god hjælp - både under køreturen, på løjperne - og ikke mindst når det gjaldt køkkentjansen
En skam at Skipper ikke lige kunne være med.
Men det er jo nok ikke sidste gang at vi skal ud at stå på ski, så mon ikke et "på gensyn" er passende
En oplevelse rigere