Sådan ser der ud, når man kommer op med dal-liften fra byen Hintertux
Og så er niveauet jo ligesom lagt
Ikke en sky på himlen - ikke en vind der rør sig - temperaturen var det
eneste der var på nul-punktet
Kaiser Wetter - og jeg kan lige så godt røbe det med det samme - det var det i
alle tre dage.
Og når man så kommer op i 3.250 meters højde (Gefrorene Wand) - så er oplevelsen også steget - kun temperaturen er faldet
Og
skiløbet var fantastisk
Masser af flotte røde, brede pister - som hver morgen lå indbydende foran os.
Læg lige mærke til den fun/snow park der er på det sidste billede her
Og nej den var Julle ikke på - han havde - af kollegerne - fået bud om at komme
hel hjem.
Og det gjorde han så - kom hel hjem
Disse tre billeder hører til kategorien "råhygge" - for det første billede er
fra bunden - altså der hvor man sluttede dagens dont - også kaldet "afterskiing"
Og jo - jeg fik skam smagt Jagertee - og weissbeer - i tilpasse mængder
Andet billede er halvvejs oppe (Tuxer Fernerhaus), hvor jeg tog en velfortjent
slapper i liggestolen - efter at være kommet ned af den røde piste, som du kan
se på billedet. Sidste billede er fra "Sommerbergalm" - et af spisestederne - og
ved frokosttid - totalt fyldt op med ski og skiløbere.
Og
skiløb det blev det til - jeg vil tro, at jeg løb omkring 25 km hver dag.
Det betyder jo så også at Julle nu er i besiddelse af en ikke ringe mængde lår-
og læg-muskler.
Og ja - jeg kan også godt mærke at jeg har dem
Og her er han så - altså Julle - den anden er Jesus
- hvem de
sidste er - vides ikke.
(Læg lige mærke til Julles nye skihjelm
)
Sådan skal en skitur være
En oplevelse rigere