Kreta - Turforslag

Middelhav og Bjergkørsel - jamen så bliver det vel ikke bedre

Som nævnt på hovedsiden, så har jeg valgt "Rethimnon" som udgangspunkt
Byen ligger midt på nordkysten af Kreta - med mulighed for at nå HELE øen

At "Hotel Medusa" så også ligger lige ud til havet - jamen det giver jo nogle muligheder
et hurtigt morgenbad inden afgang - og en herlig dukkert efter en dag i sadlen
Nedenfor har du mine turforslag til en uge på motorcykel på Kreta

 

 

KRE01 - Lasithi sletten - 328 km

Turen ud og hjem til hotellet er en lang skøn "transportrute"
Det er landevej - og vi tager den i et hug - hvis vi ikke stopper og bader et sted (så husk badetøj )

Men hovedvægten (rent tidsmæssigt) er lagt i - og omkring Lasithi-sletten
Én af Kretas skønne højsletter - den ligger i godt 800 meters højde

Så her vil vi nyde dagens kulinariske attraktioner - og ikke mindst nogle herlig bjergpas
At "Nikolaos" så også er en perle af en havneby - det må vi tage med

 

 

100 km landevej - både ud og hjem

Men det er nu en af de bedre ruter - for den følger kysten HELE vejen

Og det er ikke en "straight" - nej den snor sig skam som en ål
Og der er også nogle pragtfulde udsigtet
Både ud over havet - men også mod de bjerge som vi flere steder kører lige op af
Så bare hold ud - det er ik' så ringe endda

 

 

Når vi forlader kystvejen - så går det op i bjergene
Og den første by vi støder på er "Mochos" - og her vil vi nyde vores "frormiddagsting"

Som du kan se på det andet billede - så bjergområderne på Kreta noget vilde
Og vi vil da også udelukkende køre på "hvide veje" der snor sig op og ned (hele tiden )

I bjergene ligger nogle herlige små byer spredt med løs hånd rundt mellem olivenlundene

 

 

Inden vi kommer til selve Lasithi-sletten skal vi lige op over et bjergpas
Ambelos passet på 895 meter er helt specielt

For det første er der en fantastisk udsigt - helt ud til havet
og så er der nogle herlige vindmøller

Næsten oppe et "museum" med en samlig nye møller
Og HELT på toppen ruinerne af de oprindelige vindmøller

 

 

På den anden side af passet ligger så højsletten "Lasithi"

Her tager vi hele turen rundt langs kanten - og stopper så i byen "Psychro"

Her vil vi nyde vores frokost (på torvet)
Og gå en lille tur op til drypstenshulerne

Skal du også have lidt håndværk med hjem - så er det måske her det sner

 

 

For at komme ud af Lasithi-sletten - så skal vi lige op over et andet lille bjergpas

Jeg har ikke andet navn end "Det andet pas" - men det er på 1.040 meter

Og så står den ellers på en super nedkørsel til kystbyen "Nikolaos"
Men inden vi når den - skal vi da lige stoppe ved en lille taverna

Men ellers er Nikolaos vores "eftermiddagspausested" - nede ved havnen

 

 

"Homo Sapiens Throne" - jamen jeg skulle da også lige "trone" her

Og den befinder sig på Ambelos passet - med udsigt ud over "det hele"

Så på trods af lidt "Kystlandevej" - så er Lasithi-turen virkelig en oplevelse

 

 

 

 

KRE02 - Knossos - 249 km

På denne tur kommer vi jo ind i landet - og oplever landbefolkningen

Første del af turen er "normalt" kuperet - og med masser af olivenlunde

Og så kommer vi jo til Knossos som jo havde sin storhedstid 1900-1600 f.kr.
Og det er jo utrolig interessant at se hvordan de jo levede helt civiliseret - allerede dengang

Turen hjem bliver noget mere kuperet - med vin - og specielt Oliven på markerne
Til sidst bliver turen endda helt bjergrig

 

 

Vi starter lige med at trille langs med vandet - men drejer hurtigt fra

Og så står den ellers på en herlig Hvid Vej - hele vejen til Knossos
Det betyder jo så, at vi vil sno os igennem et landskab, der er præget af små
hyggelige byer, hvor indbyggerne primært ernærer sig af oliven

Og er der nogen steder i verden, hvor der er oliven "nok"
så er det i denne del af Kreta

 

 

Knossos - nok den mest berømte ruin - overhovedet

Og det er et imponerende bygningsværk
Eller rettere palads - med plads til alle der tjente ved det

Selv Margrethe (den 2. ) må være misundelig
Og der er så meget bevaret - at man også kan danne sig et indtryk
af hvordan de levede.

 

 

Der går hurtigt et par timer - og mon ikke også vi skal have vores "formiddagsting" ved Knossos

Frokosten derimod vil nok være hyggeligere at indtage på en lille lokal taverna i en af de mange små byer
(Ikke fordi der ikke er et sted at spise ved Knossos - sammen med de 1000 andre turister )

Den første del af hjemturen vil foregå i det jeg vil kalde kuperet terræn
Og vi vil her komme igennem nogle af de vinområder der ligger på Kreta (pas på Retsinaen )
Så vi finder bare "det helt rigtige sted"

 

 

Jo tættere vi kommer på hotellet desto mere bjergrigt bliver det

Og en af de ting, som Kreta er berømt for er kløfterne i bjergene
Vi vil da også stoppe ved et par af dem
(Den ene kan vi endda gå lidt ind i )

Og vi skal da også lige nå at få vores "eftermiddagsting"
Inden vi lander på hotellet - og får et velfortjent bad i Middelhavet

 

 

KRE03 - Østkysten - 353 km

Turen til "Østkysten" byder på meget forskellig motorcykelkørsel

Den starter med lidt landevejskørsel inden vi begiver os op i bjergene
Og her krøller vi os så igennem et super varieret terræn

Efterhånden som vi kommer østpå - kommer der lidt grus i maskineriet
Inden vi ender med de "sand i tære" forhold
Hjemturen er langs med kysten - fornuftig landevejskørsel

 

 

Vi forlader Rethimnon ved at køre østpå ad kystlandevejen

Og så svinger vi op igennem de kretenske bjerge
hvor der venter os et herligt landskab med både vin- og olivenbyer

Ingen tvivl om, at vi kan finde et rigtig hyggeligt sted at indtage formiddagskaffen
Og det endda med en super udsigt

 

 

Efterhånden som vi kommer østpå bliver vejene mindre.

Og nu får benævnelsen "Gedestier" lige pludselig en helt anden betydning

At de også har vejtræer - skal der ikke herske tvivl om
Men mon ikke at dette her er noget helt specielt

 

 

 

De sidste bjergveje ud mod kysten er dog af en noget anden beskaffenhed

Her bliver det bjergkørsel på grus

Indrømmet - jeg har heller ikke lige valgt at tage landevejen
Men når når man nu kan finde sådanne små perler - så samler man dem selvfølgelig op

Så lidt grus-hårnåle-sving - med havet som baggrund

 

 

Men der er et mål med galskaben

Og målet hedder "Elafonisos" - en rigtig perle

Magen til strand skal man lede længe efter
Så her vil vi nyde vores frokost tilsat lidt saltvand og sand i tæerne

Så husk lige at have badetøjet med i bagagen

 

 

Turen hjem følger kysten hele vejen

Og det vil jo så i mange tilfælde betyde i et par hundrede meters højde
og en flot-flot udsigt ned over kystlinjen

Eftermiddagskaffen indtager vi i en af de mange små hyggelige byer
som ligger strøet langs med kysten

Om vi så kan tåle en dukkert når vi kommer hjem - eller måske bare have en lille én

 

Det vil tiden jo vise

KRE04 - Bjergturen - 245 km

Vi starter i nul meters højde - kører op i 1.000 meters højde
Kører ned i nul meters højde - kører op i 2.000 meters højde - sådan

Jamen det er en rigtig bjergtur - vi kommer langt over trægrænsen (som ligger i 1.000 m)

At vi så også kommer til havet (og kan bade - HVIS vi vil) - det er så en anden sag

Men derudover så byder turen på lidt andre herligheder - er jo bare krydderi på se-værdighederne

 

 

Allerede fra starten sætter vi kursen mod det indre af Kreta
Og efter lidt swing-swing kørsel kommer vi til Kretas ældste træ
Over 2000 år har det på bagen (Jesus kunne have set det også )

Og efter et par swing mere - så er det tid til fromiddagskaffe

Og det vil foregå med små vandfald hele vejen rundt om dig
Du kan faktisk stå under et af dem (HVIS du tør )

 

 

Som nævnt - så kommer vi hurtigt over trægrænsen

Og man mærker jo først at man er i bjergene - når træerne er væk
Det giver jo en fantastisk udsigt

Og vejene - de er jo gode
Min erfaring er dog at de er meget glatte i asfalten
Så man skal alle steder køre lidt med løst gashåndtag

 

 

Og bjergene går jo næsten helt ud til havet

Så derfor venter der os en fantastisk tur - også tæt på havet

Og da vi jo er rimelig højt oppe - så er det også noget af en nedtur, der venter os
Masser af stejle bjergveje - og masser af hårnålesving

Og ikke mindst en fantastisk udsigt ned mod havet

 

 

For enden af "bakken" ligger "Hora Sfakion"
En lille bade / havneby - med små lækre tavernaer

Her vil vi indtage vores frokost med havet lige nedenfor
enten før vi tager op på toppen - eller efter

Og se lige den bjergvej der er på det sidste billede
Her skal vi op (og ned )

 

 

"Léfka Ori" - De hvide bjerge - er Kretas højeste
Over 40 toppe på over 2000 meter - med Pakhnes på 2.453 meter som den højeste

Og her skal vi op - næsten

Og ja - det er grusveje - hele vejen.
Vi kommer dog ikke helt op - men ender dog i over 2000 meter
Og vi skal ned igen - samme vej - der er kun den samme

 

 

Fra Hora Sfakion kører vi et stykke langs med kysten

Og det vil typisk foregå i et par hundrede meters højde
Dog kommer vi også HELT ned - hvis du lige skal dyppes i Middelhavet

Vi forlader kysten ved at køre op igennem en af de mange kløfter der er i området

 

 

 

Hjemturen foregår i de lidt mindre bjerge

Så på hjemturen kommer vi ikke højere end 640 meter.
Men sikken en tur

Den rummer simpelthen ALT hvad Kreta kan byde på

Så kan det nok være man har fortjent en lille en på tavernaen ved hotellet

 

 

 

KRE05 - Sydkysten - 270 km

Oldtidsminder (fra den minoiske tid) - småbjerge
kyststrækning - meget snæver kløft
Vin og oliven - store bjerge og observatorium

Måske den mest varierede tur på Kreta

0 meter (ved havet) - og 1.760 meter på toppen

 

 

 

Vi starter lige med at tage et landevejs stræk sydpå
indtil vi drejer ind på de små veje ved Phaistos

De første inbyggere kan dateres tilbage til 4000 år før
og det første palads tilbage til 2000 år før vor tidsregning

Ikke så stort og berømt som Knossos - men ligger utrolig
smukt på en lille top

 

 

Og når vi så kører videre - så er det også slut med landevejen

Vi kører stik syd - og op igennem den lille bjergkæde,
der ligger langs med sydkysten

Og det betyder jo så at vi både skal op i bjergene
og ned igen til kysten.
Bare lige sådan 500 meter

.

.

De næste 15 km følger vi kysten

Og sikken en vej - helt ned nede ved vandet
og højt oppe - med skønne udsigter

Her vil finde den HELT rigtige Taverna og spise frokost
ligesom vi vil smide kludene - og tage en dukkert
i det blågrønne Middelhav

 

 

Det er ikke til at se det - hvis man ikke lige ved det

Mange steder kan man se kløfterne der går ind i landet
Men se lige det her billede - hvem skulle tro, at der går en vej

Ah - vej og vej - den er ikke med på GPS'en
Men man kan altså komme igennem - så det skal vi

.

.

.

Når vi forlader kystbjergene kommer vi igennem et af de helt store
vin- og oliven områder - og hvis vi er heldige et figentræ

Og når vi så kører nordpå, kommer vi også op på Nidas sletten
Nidas sletten ligger i ca. 1.500 meters højde

Og nok så interessant - her ligger Skinakas observatoriet
I en højde af 1.760 meter - med udsigt til havet - både mod nord og syd  

.

.

.

På turen op mod nordkysten kommer vi også lige igennem en lidt speciel lille by

Her er der også nogle rigtig gamle træer (næsten 2000 år )
og bl.a. også en taverna med et par træer

Og så endelig - i byen Mpali - der nyder vi en lille en
måske i "Star Bar" - mindre kan ikke gøre det

.

.

.

KRE06 - ??? - ??? km

Og det er med vilje, at jeg ikke har lavet en sjette tur - for hvad kunne DU tænke dig

En badedag - en bytur - en sejltur - en klostertur - en "jeg skal ikke på nogen tur" tur