Her på siden har jeg samlet både billeder og oplevelser fra vores tur til
Livigno - Norditalien
Og
her har vi så alle seks gæve "rockere"
Og se lige de ansigter - sådan så vi ud inden vi tog af sted - sådan så vi ud
mens vi var dernede - og sådan så vi også ud da vi kom hjem efter 10 herlige
dage med hinanden, vores motorcykler og de italienske og schweiziske alper
Billedet er taget på toppen af Ofenpass
Nedenfor vil du så (efterhånden som jeg får lavet siden
) - kunne
læse om vores 10 herlige dage - dag for dag
Se
alle Alpefarernes tilbud på "Motorcykelkørsel
- helt i top" på hjemmesiden
Masser af super bjergkørsel - også i Livigno
Alpefarerne kører af sted
hvert år i juni og september
Ved
du hvad det bedste er
Det
er også godt når solen skinner - og det bare kører støt derudad.
Men det er ikke godt når der er "Stau"
Det oplevede heldigvis ikke så tit - men vi fik da to ufrivillige stop på
turen ned.
Det er heller ikke godt, når det regner - og der er en grund til at der slet
ikke er nogen billeder fra turen igennem Østrig og Schweiz - for da motorvejen
var ved at være slut - så kørte vi i regnvejr resten af vejen til Livigno
Overnatningen
i Rothenburg på "Gasthof Goldener Greifen" var fin
Maden - lad mig sige det sådan - der er mange andre restauranter i Rothenburg
Men vi skulle da også lige ud og se på byen
Men det blev ikke så længe - for lidt efter det første billede blev taget - så
startede regnen
Og hvad er så mere naturligt end at sætte sig ind og få en "Dunkel"
Jeg tror i øvrigt at det er en naturlov - når det starter med at regne - så
kommer der øl på bordet
Drivvåde
- og noget kolde ankom vi til hotellet - og heldigvis var der råd for begge dele
Vi fik stillet hotellets fyrrum til rådighed - så vi kunne få hængt vores
motorcykeltøj op
Og så havde vi jo bestilt plads i hotellets Wellness center - så efter at have
hygget os i både tyrkisk bad, spapool og andet godt - var der reserveret plads
til os i hotellets bar
Og så var det lige som om VI også var klar til at starte ferien for alvor
Jeg
vil lige starte beskrivelsen af de enkelte ture som vi var på med et kort over
hvor det egentlig var vi kørte - og nok så interessant - en højdeprofil fra
vores tur
Og jeg har indsat "navnene" på de mest interessante steder både på kortet og på højdeprofilen - så har du en chance for at se hvor billederne nedenfor egentlig er fra
Og det må man jo sige - vores første tur i Alperne var ikke så ringe endda
Lige
så meget vand der kom lørdag - lige så lidt var der søndag morgen
Der hang stadig lidt dis fra dagen før - men den brændte hurtigt af
Og se lige en himmel der mødte os da vi slog øjnene op
Og hotellet så straks noget bedre ud sådan en morgen.
Så
efter et solidt morgenfoder (som vi jo indtog hver morgen i kælderen under
hotellet)
var vi inde i den underjordiske garage og hente vores cykler frem til sol og
sommer
Og så trillede vi ellers nordpå - dog ikke så langt - for vi skulle da lige
have fyldt tanken op også.
Og det kunne jo lige så godt ske i selve Livigno - når nu en liter benzin kun
koster 1,086 Euro - i modsætning til 1,562 Euro på en tysk Autobahn
Når
du kører nordpå fra Livigno - så kører du langs med søen (der er opdæmmet) - og
det meste af turen foregår i de galleri tunneler, som du kan se på billederne
(kun enkelte steder er der mulighed for at stoppe og tage et par billeder
)
Men vi havde jo masser af tid - og lyst til at udforske dette herlige område
- og ja - der er højt op (og se lige lystfiskerne nede ved søen
)
Vi
trillede lige et par km længere langs med søen - og parkerede cyklerne ved
dæmningen
Og det er altså imponerende - sådan et bygningsværk - og når nu naturen
heller ikke er at foragte - så kunne man jo godt lige bruge en halv times tur
med at kigge på den
Lige
ved siden af hvor vi holdt var der et overløb på dæmningen
(Og nej - så meget vand var der ikke i søen)
Men prøv lige at se det hul som det overskydende vand vil løbe ned igennem
Altså - man kunne blive helt dårlig over at se hvor stort og stejl det er
Vi skulle ikke lige nyde noget - så vi kiggede bare - inden vi trillede ind i
tunnelen til Schweiz
Tunnelen
mellem Livigno og Schweiz er lidt speciel - for den er ensporet - 3,5 km lang -
og har et knæk inde i midten
Men da vi så kom igennem - så gik det ellers opad mod vores første pas -
nærmere bestemt Ofenpass - og på turen op faldt vi lige over en kop formiddags
chokolade - med udsigt
Og
her er vi så - i 2.149 meters højde - og da det jo var vores første pas - så
skulle vi da lige foreviges
Ofenpass er et herligt pas at køre op over - ikke for mange hårnålesving - men masser af bløde kurver
Efter et kort stop på toppen - tog vi turen ned til bunden af Umbrail passet
Og
da vi havde kørt et stykke op - svingede vi lige ind på en lille rasteplads - og
kunne nyde hvad det nu var for noget vi havde begivet os ud på
Og det var jo noget helt andet - starten af Umbrail er ét stort hårnålesving .
Og se lige de veje - her blev vores køreegenskaber virkelig sat på en prøve
Herligt at stå her - nyde udsigten - og høre de andre cykler komme kørende
Noget
af vejen op ad Umbrail er på grus - endda også et par enkelte hårnålesving
Vi gav den lidt gas op til toppen - og efter en halv times kørsel opad - så
var vi der.
Og der er da ikke noget flottere end sådan et par "motorbøller" foreviget på
toppen
Nå - bygningen er måske ikke lige noget at skrive hjem om - men når den nu
var der
"Motorbøller"
- eller - "Drengerøve" - det er som man ser på det
Men hvad skal man dog lige lave på sådan et bjergpas
Det skulle da lige være en rask sneboldkamp
Jo-jo - også selvom cykelrytterne på toppen kiggede måbende på os
De var bare misundelige - var de
Umbrail
passet (der ligger i Schweiz) er også en tredje vej op til Stelvio passet
Så derfor tog vi også lige det sidste stykke op - til det gedemarked som det
også er
Og se lige de billeder her - det vrimler med mennesker - cykler og
motorcykler - for slet ikke at tale om de boder, pølseudsalg og restauranter som
er her på toppen
Og
lad det være sagt med det samme - det er ikke nemt at finde en P-plads
Så hvis man nu skal vælge mellem at parkere i en vandpyt - eller ved siden af
et par rustne (skal vi kalde dem motorcykler
)
Jamen så vælger man vandpytten - uden at tænke på, at det var der de andre
plejede at parkere
Det
var også gået hen og var blevet frokost tid - så vi nød nogle sandwich
Allan tog også nogle billeder - og da han jo er en høj flot fyr - den højeste
på Stelvio - og med en gammel borg i baggrunden - så pyt - så blev han lige
foreviget
På
vejen ned af Stelvio (mod Bormio) stoppede vi lige ved et vandfald.
Og der er en fantastisk udsigt og den næste del af ruten
Hårnålesving - tunneler - og en fabelagtig natur
Der manglede måske lige noget - en motorcykel måske
Så den fik jeg lige med i billedet
Vi
rundede lige svinget ned ved Bormio - og så gik det ellers ad nogle af de små
hvide veje og ad bjergene som danner grænsen ind til Schweiz
Og da vi var halvvejs oppe - kunne vi se målet - nemlig de to tårne, som i gamle
dage havde forsvaret det lille bjergpas.
Og her ville Knud ikke med længere - men han fandt ingen kære mor
Og det er faktisk også ham der har taget det andet billede (da han jo
selvfølgelig skulle højere op end os andre
)
Det
er dog ikke Knud der kravler rundt her ude på klippesiden
Men der var flere klatrere ude end os (de måtte dog bruge tov)
Vi andre klarede os helt uden - selvom vi da lige måtte dreje en enkelt gang på
styret op ad vejen
Og når man så kommer helt op - så er der også lige en dæmning
Mere
storslået natur skal man lede længe efter (eller også se billederne fra nogle af
de andre ture vi var på
)
Men flot er det - og vi snuppede også lige en "eftermiddags radler" på en
lille restaurant oppe ved dæmningen - inden vi såmænd skulle ned igen - samme
vej
Turen
hjem gik "bare" over Foscagno passet - inden vi kørte ned i Livigno igen
Og efter at have tanket cyklerne (så de var klar til næste dag
) - så
smuttede vi også lige ind i "Galli markedet"
Og her provianterede vi - så vi også selv kunne blive tanket op
Det blev sådan et fast punkt - at vi lige hyggede os på den udendørs terrasse
- og fik en lille velfortjent opkvikker
Ja det var jo så den første dag i Livigno (og omegn
)
Turen
var skam planlagt hjemmefra - men det var slet ikke meningen, at vi skulle køre
denne tur (den dag)
Anderledes blev den også - set i forhold til søndagsturen - men ikke mindre
spændende
Vi lavede også en lille fejl mere - vi overlod fællespuljen til Allan - og
det var en dyr fornøjelse
Alt
startede helt efter planen - solen skinnede (det var dog let frost fra
morgenstunden
) - og vi
havde alle kodet turen som vi kaldte "Como" ind på GPS'en - en "lille" rundtur
på 407 km
Så vi lagde ud kl. 09.00 fuldt tankede - men på turen op til Forcola passet
begyndte jeg at regne: 400 km med 50 km/t - det betød 8 timer i sadlen - og med
de stop som vi havde planlagt - så skulle vi lægge mindst tre timer oveni - og
det ville så betyde at vi ville være hjemme igen omkring kl. 20.00 - og det var
nok lige i overkanten
Så derfor blev "stortinget" også enige om, at vi snuppede "Filisur turen" i
stedet for
(en tur i bjergene skal altså holdes indenfor 300 km - hvis det også skal være
en nydelse )
Efter
Forcola passet kørte vi videre til Bernina passet - og her holdt Rabobank så til
- og det var helt sikkert Tour holdet som var ude i terrænet
Om det så også var Gesink og Sanchez vi så køre ud i bjergene - det var ikke lige til at sige.
Men imponerende var det at se en af rytterne lægge ud ved at køre på
baghjulet op til toppen
Nå - vi kan jo se om det så også hjalp dem, når vi følger Tour de France i juli
Lidt
nede ad Bernina passet holdt vi lige ind til siden - for her var et fantastisk
vue over til Piz Bernina - det højeste bjerg i de østlige alper - med
imponerende 4.049 meter
Gletsjeren er jo dannet af tårerne fra
“La Diavolezza” – The
beautiful she-devil - men det kan du jo selv læse om
Efter
nedkørslen fra Bernina gik turen igennem Sct. Moritz - og så ellers opad til
Julier passet (hvor vi indgik i en schweizisk militærkolonne
)
Men NU var det også tid til at slappe lidt af - så ud over at nyde naturen - var
det også tid til formiddags chokoladen
Ned ad Julier - kom jeg til at hænge efter en varevogn - med det resultat at
Allan havde en lastbil helt oppe i topboksen
Vi
havde dog ikke travlt - så ruten tog et lille sving op ad de helt små veje -
hvor vi kom ud der hvor de lokale stirrer måbende på de der mærkelige mennesker,
som kunne finde på at køre på motorcykel på deres veje - men herligt er det
altså, at se noget andet end lige den almindelige landevej
At Allan så også kørte turen med kun én hånd - gjorde jo at vi fik et par
herlige billeder
Og
nu var jagten på Landwasser viadukten så ellers gået ind - men første forsøg
endte hos en schweizisk frue, der kunne fortælle at den ikke var her - men hun
kunne da fortælle hvor vi skulle hen.
Hun var utrolig venlig - og det var lige før vi også blev inviteret på kaffe og
kage - og
I første omgang fandt vi toget - og jagten på viadukten fortsatte så på gåben -
og når vejret er sådan - så er det varmt i 900 m højde
Men
efter en lille spadseretur - så var den der
Og den er godt nok imponerende - 65 meter høj og 136 lang
Og toget - ja det kører direkte ind i bjerget (eller omvendt
)
Det er altså noget af et ingeniørarbejde, der er udført her.
Gad vide om der er taget hensyn til eventuelle frøer
Nu
kendte vi jo ikke lige togplanen - så ventetiden kunne godt føles lang - men så
- så kom det længe ventede futtog
Og det er altså imponerende
Når du klikker på det sidste billede - så kan du også se det køre
Og
så var der lige det der med fejlen at overdrage fællespuljen til Allan
Vi trillede ind i Filisur - og fandt et herligt spisested - men da vi var i
Schweiz - så ville de ikke have Euro - så Allan stillede velvilligt sit VISA
kort til rådighed - og så fik han Euro i stedet.
Det var dyrt - men dejligt - så han blev tilgivet - men dog ikke overdraget den
mere
Det betød jo så også at Knud Aage måtte stå for eftermiddags forfriskningen -
af egen lomme
Og det skete på Albula passet - hvor der kun var råd til et "Klistermærke"
Altså
- jeg synes jo at dette var den flotteste tur (men heldigvis er der andre, der
synes bedre om en af de andre
)
Flot tur var det - og både krævende og spændende
Når du ser det lille hak på nedkørslen fra Mortirolo - så kan jeg love dig at
vi var ude på de helt små veje
Og
hvordan kan man så, som ægte Fossil holde sig i form til at køre en tur på 3.800
km
Det får du svaret på her - mavebøjninger fra morgenstunden - en for hvert år man
er
Eller også lader man op ved at tage en slapper - det vides ikke med
bestemthed
Men ellers var der jo travlhed hver eneste morgen - har vi nu alt hvad vi
behøver - og det indebærer selvfølgelig at kogekedlen kører i højeste gear - så
om lidt er kaffen klar
Turen
gik (som så mange andre gange) over Foscagno passet (et af de to pas man SKAL
over når man skal ud og ind af Livigno)
Og når man skal ud af Livigno - så står det lokale Told og Skat klar til at
fange eventuelle smuglere
(Livigno er jo toldfrit område - så mange vil jo gerne have lidt billig sprut
med ud)
Vi klarede det dog uden problemer - nok mest fordi vi jo lignede det vi var -
nogle skøre danskere på motorcykel i Alperne
Og
efter at have taget turen ned til Bormio, så startede turen op til Gavia
Gavia er en naturoplevelse ud over det sædvanlige - og vi stoppede også og nød
udsigten flere gange
Det første stop var lige efter, at vi kom over trægrænsen og kunne nyde de
"rigtige" bjerge Og her skulle vi jo videre rundt om den knold du kan se på det
første billede - og når du klikker på det sidste billede kan du så se hvordan
"rigtig" motorcykelkørsel skal være
Næste
stop foregik i lige godt 2.500 meters højde - et yndet stop, med udsigt til
sneklædte bjergtoppe og gletsjer
Og her blev så "Ørnens sønner" så foreviget
Vi
fik så også lige rørt bentøjet lidt
En lille tur ned til starten på Po floden (det er faktisk en af fødekilderne
til Po )
Og hvem mødte vi så her - vores udgave af "Snedronningen" - iført motorcykeltøj
og i en tætklippet udgave
Og deltagerne blev hurtigt enige om at årsagen til at vi pustede - ikke havde
noget med dårlig kondition at gøre - men derimod den tynde luft
I
modsætning til Stelvio - så er der kun to huse (og en kirke
) på toppen
af Gavia.
Til gengæld, så er det jo fantastisk at sidde i 2.651 meters højde og nyde
formiddags chokoladen med sådan en udsigt
Og højden på flødeskummen nåede næsten samme højde som de omgivende bjerge
(Det var nok den bedste kop chokolade på hele turen - endnu en grund til at tage
derop )
Vi
trillede lige en km ned af Gavia - og så skulle vi lige inspicere hvad det var
for en nedkørsel der ventede os
Og det var altså med tungen lige i munden - for der er ikke det der minder om
rækværk eller autoværn - og kløften fortsætter altså flere hundrede meter ned -
og bedre er det ikke med tunnelerne - du kører ind i bulder mørke - og så drejer
den på et tidspunkt før du kan se lyset for enden af tunnelen
Da
vi kom under trægrænsen trængte man vitterlig til at få lidt koldt at drikke -
det er jo lige før man kan gå "sukkerkold" på sådan en nedkørsel
Så vi nød lidt friskt kildevand fra brønden - og udsigten - inden vi tog det
sidste sting ned - og det kan du opleve lidt af ved at klikke på det sidste
billede
Inden
vi kørte op til Mortirolo passet spiste vi lige frokost på et lokalt pizzeria -
og om det var fordi vi glemte at tage billeder - eller frokosten bare smagte for
godt - ved jeg ikke - men ingen billeder af "smovsende" Fossiler
Mortirolo er ikke verdens højeste - men alligevel var nedkørslen nok den
værste vi kom ud på - på HELE vores tur til Alperne . Nedkørslen til Tirano var
pludselig spærret af vejarbejde - og så kom vi ud på de der veje, hvor der ikke
var andre end os - men vi kunne da se vores næste mål - Tirano
Og
efter den tur - dér var kildevand ikke nok til at dulme nerverne - så vi fandt
en lille kop kold pilsner lige op og ned af torvet, hvor Bernina Bahn kører
tværs over torvet
Så her kan man da sige at jeg lige ta'r toget i kirke
Og den er jo lige så flot indvendig som udvendig
Efter vores stop i Tirano smuttede vi "bare" op igennem Bernina bjergene - op
over Forcola passet inden vi trillede ind på hotellet
Vejrudsigten
for onsdagen var altså lidt "lumpen"
Så derfor kortede vi også ruten lidt - så vi kunne nå hjem FØR regnen kom
Alligevel kom vi ud at køre i de helt store bjerge
To gange op over 2.300 m - en gang over 2.500 m - og en gang over 2.750 m
Men regn - det fik vi
Men
ikke lige fra morgenstunden
Og det betød jo så også at Julle kunne nyde en morgensmøg - i strålende
solskin
Efterfølgende blev der dog skiftet til læderbukser
Ikke fordi vi "regnede" med decideret skybrud - men dog måske en lille byge
Første
stop var på vej op ad Stelvio (fra Bormio siden)
Hårnålesvingene var ikke startet - endnu
Vi holdt faktisk lige før det første
Men med en flot udsigt - både over på bjergene - og ned i dalen - hvor køerne
passede sig selv
Altså hvis det ikke lige var for en emsig bjergbonde, der gennede rundt med dem
Næste
stop var lige i starten af nedkørslen fra Umbrail
Og vi er jo i Schweiz - men det er nu ikke nogen ulempe
Så vi nød lige udsigten - og læg lige mærke til himlen - så er der altså noget
ved at være på motorcykel
Vi fandt også lige en "dims" i svinget - og flere "kyndige" var enige om, at det
jo måtte være fra en Bimmer
Efter dette lille pitstop - stod den på en af de bedste nedkørsler i Alperne:
Umbrail
passet er motorcykelkørsel i topklasse
Over trægrænsen er der kun nogle hårnålesving
Hvorimod den nederste del stort set er en stor hårnål
Når du klikker på de to billeder kan du opleve lidt af turen ned
Efter nedkørslen fik vi en formiddags etellerandet i dalen i Schweiz (og vi
svedte med anstand i solen
)
Desværre ingen billeder - med herefter kørte vi direkte over til opkørslen til
Stelvio's 48 hårnålesving
Da
vi var nået et stykke op - så stak jeg af fra de andre
Og det var for at finde et sted hvor jeg lige kunne få en lille film af
"bjergrytterne"
Så klik på billedet - og se dem komme trillende
(det var i øvrigt blevet noget mere grumset i vejret)
Og
alle nåede toppen i fin form
Og vi var enige om at den stod på pizza til frokost
Men det går ikke altid som præsten prædiker
Vi havde dårligt parkeret før det begyndte at regne - så vi blev enige om at
smutte ned så hurtigt som muligt. Desværre kan vi nu prale af at have kørt ned
ad Stelvio i skybrud
Det stod ned i stænger - lyn og torden buldrede lige hvor vi kørte - og de
små hagl stak i ansigtet
Jamen havde du ikke visir på hjelmen - jo-jo - men den kunne man ikke kigge ud
af - så den skulle lidt op for overhovedet at finde vejen
Vi
kom dog ned i et stykke - og svingede ind og holdt unde nogle altaner i Bormio
(desværre ingen billeder af det
)
Her fik vi lige en sandwich - og da den var spist - kunne vi køre fra Bormio til
Livigno i solskin
Ikke desto mindre, så var tøjet altså noget fugtigt
Så derfor kom fyrrummet i brug igen
Jeg
plejer jo at starte hver dag med et kort over ruten - så her er torsdagens
Du må dog undvære højdekortet
Kan
man nu stole på vejrudsigten
Den lovede at det ville blive regnvejr denne Sct. Hans aftens dag
Godt nok først fra omkring halv ti tiden - men da vi forlod hotellet - så vejret
ud som på billedet.
Og flere MC'er og almindelige cyklister var da også taget af sted mod
bjergene
Og
præcis kl. halv ni - startede regnen - og vi var lidt glade for at vi stolede på
den
Nu er der jo ikke meget at se på i Livigno - og dog
Vi myldrede ind i den lokale MC-udstyrs forretning - og kom ud med
"Regnhandsker"
Lidt til fruen derhjemme blev det også til - ligesom at både Knud og Julle
fik fyldt tobaksdepoterne op. Og så fik vi købt frokosten til fredag ind -
pølser, skinker og ost er vel ikke at foragte
Og
så er vi tilbage til naturlov nummer 1
Når det regner - kommer der øl på bordet
Frokosten indtog vi på hotellet - men ellers forgik det meste af eftermiddagen på altanen.
Ahh
- der var nogen (2) der syntes at cyklerne godt måtte tage sig godt ud, når vi
næste dag skulle ud at trille igen
Og selvom vi ikke lige har en øl i hånden - så var det dog ikke ensbetydende
med at vi tørstede
Og
som nævnt, så var det Sct. Hans aften - og bortset fra at vi ikke havde noget
bål - så manglede der ikke noget
Kan du forestille dig seks gamle fjolser sidde på en (dog overdækket
) altan -
sidde og skråle midsommervisen ud over hele Livigno - samtidig med at de gør kål
på flere sixpacs, chips - og adskillige flasker rødvin
Jo-jo - det var et kosteligt syn - og skal jeg være helt ærlig - så blev jeg
nok også lidt svimmel - og kan ikke huske om jeg overhovedet kom i seng
En anderledes dag - men ikke mindre hyggelig
Alle
de andre dage havde vi kørt oppe i bjergene - men som du kan se på højdekortet
så var dagens rute lagt - så vi kom helt ned at køre i 200 meters højde
Det betød jo så også at temperaturen steg betragteligt - Allan og Knus Aages
termometre rundede 31,5 grad nede ved Como søen
Men det var også en dag hvor det blev MEGET koldt om fingrene
Da
vi kom til Tirano blev vi lige opholdt af et ligtog der gik ned ad hovedgaden
med præsten og korset forrest.
Så da vi kom udenfor Tirano gik turen op i vinmarkerne
Og for det første er det jo herligt at komme væk fra landevejen - og også
lækkert at se noget HELT anderledes
Allan
havde hele to opgaver på denne tur
Og den første var at booke et formiddagsbord med udsigt
Og som du kan se - så lykkedes det jo til fulde
Har du i øvrigt nogensinde kørt en tur med en blåmejse på din motorcykel
De andre undrede sig også da jeg lige efter pitstoppet kørte ind til siden og
fremviste en blåmejse, som var landet i skødet på mig
Efter
vores lille afstikker op igennem vinmarkerne stod den på almindelig
landevejskørsel.
Og man havde jo helt glemt hvor kedelig sådan noget landevejskørsel er
Vi havde aftalt at vi lige ville stoppe ved et supermarked og købe kolde
drikkevarer til vores frokost.
Så (nogen af os
) svingede
ind på parkeringspladsen og handlede ind.
Og så var der dem der blev ude på landevejen og stoppede al trafikken - og
fik sig en sludder med politiet
Meget
varme landede vi i byen "Colico" i den nordlige ende af Como søen
Så her fandt vi et skyggefuldt sted at nyde den medbragte frokostpakke
Vi havde jo handlet ind den foregående dag - så fluten, pølserne, skinkerne og
ostene (heriblandt Mikkels medbragte gamle ost fra Danmark) blev nydt i fulde
drag
Allans anden opgave denne dag, var at medbringe en smørekniv - men lad mig sige
det sådan - man kan sagtens klare sig med et par små lommeknive
Men
vi havde også tid til at nyde opholdet nede ved selve søen
Og det er jo flot med disse norditalienske bjergsøer, der er HELT omkranset
af bjergene
Når du ser det sidste billede (ovenfor) - så kan du også se hvor vi skulle
hen bagefter
Og
rent temperaturmæssigt så var det helt rart at komme op i bjergene igen
På et tidspunkt kom vi til at ligge i en kø bagefter en bus - og da det
sidste stykke op til Maloja passet er meget kringlet - så gjorde jeg lige et
lille holdt - og hvor man faktisk kan se en gammel borg oppe på toppen
Så da der var klar bane - så tog vi lige det sidste sting i et hug
Maloja
passet er ikke det højeste (1.815 m) - men utrolig flot
Der er en udsigt, der er helt fantastisk - så ikke noget at sige til at vi
pittede i længere tid
At det så også blev til en "så sluttede vores ture i Alperne øl" - var vel helt
naturligt
Derudover havde vi en parade af både gamle sportsvogne og helt nye - var jo
kun et ekstra plus
Det viste sig at der var to store træf i Svt. Moritz hvor disse herlige biler
var samlet
På
Maloja var vi jo allerede kommet op i 1.815 meters højde - og da næste stop jo
var Bernina passet (og det var ved at være sidst på dagen
) - så
iførte vi os jo også trøjer og handsker
Næsten alle - for vi fosøgte også efter bedste evne at råbe Knud op - om han
ikke skulle have handsker på - vi pegede på vores egne handsker - men Knud
smilede bare til os - gav os tommel op - han var skam klar
Det første Knud nåede at fremstamme fuldkommen forfrossen på toppen af
Bernina (2.328 m) var: "Hvorfor sagde I ikke at jeg skulle tage handsker på"
- Jamen vi
er ikke holdt op med at grine endnu
Jo-Jo - vi sluttede skam vores ture i de norditalienske alper af med manér
Som
du nok kan se på kortene ovenfor - så tog vi også lørdagen som en "Tur-dag"
Vi lagde ud i Livigno - op over Foscagno - ned til Bormio - op over Stelvio -
ned til Merano - op over Timmelsjoch - inden vi kørte ned igennem Ötz-tal og op
over Fernpass (som jo "kun" er en bule på vejen - set i forhold til de andre
bjergpas
Hvis nogen er i tvivl - så se lige på det sidste højdekort
Kassel bakkerne er vitterlig en strækning hvor det går op og ned HELE tiden
Det
kan altså være svært at forlade Livigno - specielt når himlen ser sådan ud
Og der var jo lidt flere forberedelser til denne dag.
For vi skulle jo have pakket det hele - og monteret det på cyklerne
Men heldigvis - så kunne vi gøre det mens vi stod badet i sol
Første
stop på turen hjem var Timmelsjoch
Dog først efter at vi havde "kæmpet" med en emsig tolder i Livigno
En rigtig skrankepave der skulle gøre sin "magt" gældende ved at fortælle os
hvor vi skulle stoppe
Rent faktisk var det jo så tredje gang vi kravlede op på Stelvio - og denne
gang - både de 38 hårnålesving op - og de 48 hårnålesving ned - og denne gang i
strålende solskin
Og
det var varmt
Specielt da vi kom til Merano - så vi besluttede hurtigt at køre lidt op ad Timmelsjoch - inden vi spiste frokost.
Og vi sad lige bagved vin hækken - men jeg skulle da lige have et billede af
denne nye gamle hestevogn
Og efter frokosten startede opstigningen for alvor
Og
Timmelsjoch er ikke "bare" et bjergpas - det er imponerende
At det så også var vores farvel til de italienske alper for denne gang gjorde jo
det hele en anelse vemodigt
Når du klikker på det sidste billeder kommer vi lige trillende det sidste stykke
op til toppen
Og
havde vi nogen uheld - nogle vil sige nej - andre ja - men bedøm selv
Da vi rundede Timmelsjoch var der en HD der ikke lige kunne styre cyklen men
absolut skulle skubbe til mit sidespejl da han også skulle parkere på toppen.
Resultatet var at det blev løsnet - og blev helt løst da vi kom på motorvejen op
mod Rothenburg
Så derfor har Allan (endelig) fået et billede, hvor der skulle skrues på en
japaner
Men det var jo hurtigt overstået - man har vel styr på det
I
lighed med turen ned - så overnattede vi også i Rothenburg på vejen hjem.
Og i lighed med på turen ned - så er overnatningen helt i orden - men der må
være andre restauranter
Omkring Würtzburg fik vi lidt vand - men omkring Kassel var det tid at tage
regntøjet af igen
Og Julle måtte også lige en tur i nødsporet og tømme reservedunken ½ km før
rastepladsen
Efterhånden
som vi nærmede os dannevang - blev det stadig varmere
Og frokosten blev da også indtaget udendørs
Vi sagde pænt farvel til hinanden da vi nåede til Danmark
Se det var så den korte udgave af vores tur til Livigno
Den lange kan du få når vi lige pludselig ses
Og
skulle du være i tvivl om at vi har været over nogle bjergpas - så se lige
Julles vindskærm
(Han er altså lidt tosset ham Julle
)
Men jeg synes nu det klæder Intruderen
Specielt når den som her er nyvasket
Og som vi snakkede om INDEN vi tog af sted - turen er først en succes, når
alle er hjemme i god behold
Så jo - turen var en succes
Således oplevet
