MC-Gymnastik 2011

Skulle jeg ikke lige starte med et par billeder af min nye gamle Intruder

For ud over en lille prøvetur den 14. april - så er det her jo årets første.
Og der er jo ikke nogen bedre måde at starte sæsonen på - end en gang MC-Gymnastik

Så her er den - fuldt udrustet - og klar til sæsonens (forhåbentlig) mange ture

 

 

Så da klokken var halv ti - denne herlige søndag formiddag - så var vi samlet 25 cykler i Lunden.

Og det må man jo sige er meget flot - og dejligt at så mange gerne vil gøre sig selv den tjeneste, også at gøre sig selv køreklar

Vi øvede oppe på fragtcentralens område - mægtig fint - hvor der var virkelig fin plads.

 

 

Og det hele var under kyndig ledelse af Harald - som gav os nogle uvurderlige tips:

Hold knæene ind til tanken - let røven (når du kører over bump eller huller ) - kig derhen hvor du skal (fx når du kører rundt i et sving) - aktivér lige bagbremsen før du aktiverer forbremsen.

Og husk: Din cykel kan mere end du tror (det er gerne dig der blokerer )

 

 

En super formiddag hvor vi øvede slalom, bremseøvelser - og køre rundt om en kegle

Tak til Harald - man føler allerede at man er bedre rustet nu

Således oplevet

Julle

PS: Glemte jeg at fortælle at Hans kan prale af at være det langsomste Fossil i et helt år