Fantastisk
- 3 uger i Peru - og kun ½ times regnvejr - i alt
Fantastisk
- 3 uger i Peru - og kun ½ times regnvejr - i alt
19 glade "trekkere" og en super rejseleder (Natalia
) - bedre kan
det ikke være
Og vi kom fra 0 meters højde - og helt op til 4.910 meter (over 100 meter højere
end Mt. Blanck )
Vi oplevede en pragtfuld natur - og en enestående kultur
- herunder naturligvis Machu Picchu
.
.
Klik på billederne for at se et større billede
Alle billeder er sat ned i kvalitet (så vises de
hurtigere) - men hvis du vil have originalbilledet (fylder ca. 3 MB pr. stk.) så
bare sig til
Jeg har taget ca. 1.000 billeder på turen - så det er kun et lille udsnit der er
her på hjemmesiden - men spørg endelig hvis du mangler et bestemt billede (skriv
bare til Julle
)
Og har du nogle billeder som vil passe godt til min hjemmeside - så modtages de
med taknemmelighed
Nogen
gange forstår man det ikke helt
Ind i en flyvemaskine kl. 11.00 i Billund
og ud af en anden kl. 18.05 i Lima - 12.000 km senere
Og vi var ikke alene - men hvad var det nu for nogen vi skulle være sammen med i 3 uger!!!
Nå - de så nu meget normale ud - og så kendte vi endda 2
af dem
Men ellers - så skete der ikke meget denne første dag
(som om det ikke var nok - 12.000 km
)
Vi var lidt trætte (af at have siddet ned - tsk-tsk) - så vi indtog aftensmaden
på hotellet
Vores
værelse havde en lille udendørs terrasse - og lørdag morgen lå Lima for vores
fødder
Ahh - jeg må indrømme at jeg ikke ligefrem kunne mærke Peru - endnu
På den anden side - så så der da meget pænt ud (hvis man
kan lide højhuse )
Morgenmaden - den var til gengæld anderledes end der
hjemme
Frugten smager altså meget bedre på disse breddegrader (12 grader syd for
ækvator )
Sidste
punkt på hotel "Britania" i Miraflores var en en lille info om dagens program
En lille flyvetur på 760 km fra Lima til Arequipa
Og som sagt - så gjort
Tro det eller ej - nu begynder det lige pludselig at
ligne det der Peru man havde forventet
Ud af det ene øje (vindue i flyvemaskinen) dukkede de første Andesbjerge op
YES
- så var vi for alvor i Peru
Bjerget "Chachani" på over 6.074 meter (6.075
) knejser over
flyvepladsen (og Arequipa)
Og på det andet billede kan selv ikke Julles (på det
tidspunkt) veludviklede maveregion
skygge for vulkanen "El Misti" på 5.822 meter
Og
hvordan mon så hotellet i Arequipa ville være
Jamen Hotel "Tierra Sur" var alle pengene værd
Vi havde 3 dobbeltsenge til rådighed (udsmykningen var dog lidt spartansk
)
Men se lige en gårdhave - jo-jo - her smager en lille én
og en velfortjent smøg himmelsk
Og apropos himlen - solen skinnede jo fra en skyfri himmel
Så nu føler man virkelig at man er kommet på ferie
På
torvet i Arequipa fornemmer man virkelig den spanske inkvisition
Men også at arkitekterne var under en del indflydelse af Maurerne
Og se lige et billede - Chachani til venstre - katedralen
i midten - og El Misti til højre
Mon ikke man kunne finde et sted at spise frokost her!!!
I
lima stod den på kylling og fremragende peruviansk vin
Her i Arequipa bestod frokosten af lammekotelet og en ualmindelig god øl
Man må sige - peruvianerne er gode til begge dele
Og når man så sidder i "galleriet" og kan følge med i ALT
hvad der foregår på torvet
Så er det ikke så ringe endda
Om
aftenen var vi alle sammen på restaurant Zig-Zag
Hvor vi fik smagt Alpaca-kød for første gang
Jeg synes nu de ser sødere ud end de smager
Hyggelig aften - og med udsigt til en dag hvor vi kunne
sove længe
(Men hvem gider nu også det - der skulle da opleves noget
)
Selvom
det er søndag, så har det lokale marked selvfølgelig åbent
(det kunne vi måske lære noget noget af (men det har vi jo - hvis Brugsen er det
lokale marked )
Og jeg fik sneget mig med "tøserne" på marked
Her kan du købe ALT - også det du ikke lige vidste at du
manglede
Kød, fisk, grønt, frugt, tasker, huer, tæpper, coca-blade - selv køleskabs
magneter
Om
papegøjerne også var til salg må stå hen i det uvisse
Èn ting er sikkert - de sidder og skider lige midt i
slagterafdelingen
(Veterinærmyndighederne var der ikke lige den dag - hvis de overhovedet findes)
Men ellers er det ikke lige sådan en slagterafdeling som
i lille Dannevang
Katte ligger og sover overalt - hundene vimser omkring
mens fårehovederne griner af det hele
Kan
du stå for sådan et bjerg af frugter - vi kunne ikke
Og man kan jo lige så godt købe det her
De lokale handlende har jo alligevel været forbi tidligere og købt deres ting
her
Og jeg siger dig - de friske grønærter smagte pragtfuldt
i hotellets gårdhave
Og
så var det ellers tid til at gå i kloster: "Monasterio
de Santa Catalina"
Nonneklosteret er en hel by i byen - og absolut en oplevelse værd
Vi var så heldige at komme med på en guidet rundtur
(formedes 5 soles pr. m/k
)
En herlig guide, der vist aldrig selv kunne tænke sig at komme i kloster
Men fantastisk til at fortælle om arkitekturen, historien og nonnernes liv - før
og nu
Læg
iøvrigt mærke til farverne
Rød er gangarealer
Blå er fællesarealer
Hvid er "private" arealer (tror jeg
)
Og
her har vi så guiden
Nåh-ja - og Bente og Julle
Mon ikke vi alle blev portrætteret
med Chachani i baggrunden
En
herlig rundvisning, der sluttede i klosterets cafeteria
Og
så var det ved at være frokosttid
Men det var så også valgdag i hele Peru - og så var det
forbudt at sælge spiritus
Men hvad gør man ikke for turisterne - man serverer da øl
hvis de vil have det
Det foregik så i en te-kande - og et te-krus
Menuen stod så i øvrigt på marsvin - og det smager ganske
udemærket
Aftensmaden
blev også indtaget på balkonen - og var det en fornøjelse - nej
For det første var det lidt køligt - men det kunne
restauranten jo ikke gøre for
For det andet var det jo valgdag - med fløjter og larm - men det kunne
restauranten jo ikke gøre for
For det tredje var betjeningen og serveringen utrolig langsom - det kunne de
have gjort noget ved
For det fjerde var maden tørstegt og kold ved serveringen - det kunne de også
have gjort noget ved
Nå - vi spiste der ikke mere (det var jo sidste aften i
Arequipa )
Mandag
var der så afgang fra Arequipa - og vi satte kursen nordpå
Målet var
Colca-kløften
- men inden fik vi lige en super bustur igennem det barske landskab
Tørt - meget tørt - og bjergrigt
Og skal vi ikke bare sige at der er meget langt til
naboen
På
vejen stoppede vi i Patahuasi i 3.900 meters højde
Her fik vi smag for både "Mixto" og "Triple"
Te - som bestod af en blanding af Coca, Muña, Chachacoma og Tola Blanca
Tro mig - det smager faktisk rigtig godt - og så er det
godt for ALT
Bl.a. forebygger det at man får højdesyge
Her
kom vi så også for første gang tæt på Alpaca'er
som befolkningen holder som husdyr
Og hvis man vil have et billede - så koster det 1 soles
Og den bliver så også opkrævet i det sekund kameraet knipser
Og skulle jeg så ikke lige tage og vise de 4 forskellige "lama-arter":
Første
billede -
Lama
Kendetegnet ved de store ører - lange snude - og lang hale
Andet billede -
Alpaca
Kendetegnet ved de små ører - korte snude - og kort hale
Og så er det jo fra dem vi ser de mange uldvarer
Første
billede - Vicuña
Meget meget elegant - spinkel - og i øvrigt fredet (og
Perus nationaldyr)
Men de klippes dog hvert andet år - og giver det fineste uld der findes
Andet billede -
Guanaco
Ligner Lama meget - men kendes på den sorte maske (lever typisk i Argentina)
Vi
fortsatte så op over Patapampa-passet (4.910 meter) til udkanten af Chivay
Her indløste vi billetter til Colca-kløften
Og se lige vejret - solen - lige i øjet
Og nu røg vi så på grusveje på vejen mod Cabanacondo
Cabanacondo
ligger (næsten) på kanten af Colca-kløften
Og Colca-kløften er jo verdens næstdybeste kløft
Selvom nye målinger viser at den måske er den dybeste
Det afhænger selvfølgelig hvor man måler fra
Fra Cabanaconde siden er den helt nøgtig 1.050 meter dyb
Og vi startede vores "nedtur" med en lille frokost i hyggelige omgivelser
Vi
skulle dog lige ud af byen - og hen over et par marker
Her var René blevet vores guide og førerhund
og så var der ellers dømt gåsegang
Og
så var den der så - Colca-kløften - imponerende
Faktisk svævede der 2 kondorer under os lige da vi ankom
men desværre var jeg ikke hurtig nok med kameraet
Så du må nøjes med udsigten
Og så - på med bjergbestigningssudstyret - i hvert fald -
masser af vand
Og
nede i bunden lå vores overnatningssted - "Oasis Sangalle"
En (som navnet siger) oase - lige i en krumning af Colca floden
Men inden vi nåede dertil - skulle vi dog lige 1.050
meter ned
Og som du kan se - så gik det virkelig nedad
Er det hårdt at gå 1.050 meter ned - for nogen
Men
ned - det kom vi - alle sammen
Og sikken et sted - simpelthen en oase - i ordets mest
positive betydning
Er man sulten efter sådan en tur - YES
Og så er det jo heldigt at stedets kokke - og vores guider (René, Salomé og
Pati) gjorde rent bord
At der ikke var noget lys i hytterne - gjorde det bare
dobbelt så hyggeligt (hvor er du skat? (åh - det må du undskylde)
)
Oasis
Sangalle er en rigtig oase
Palmer, eksotiske blomster, pools - der manglede kun en Perrier
Men der blev rigtig hygget
Selv en lille en i palmernes skygge blev det til
Dagens
program stod på en tur i Colca kløften
Du ved - en af de ture hvor det går ned-op-ned-op
Nu kender Julle jo godt både sine styrker - og svagheder
Men man skal jo ikke tage sorgerne på forskud
Så vi hankede op i udstyret - og satte kursen mod bunden
af kløften
Lige
som i går - så er sådan en "nedtur" ikke at foragte
Broen over floden Colca ser jo utrolig solid ud
og den holdt da også til både trekkere og muldyr
At den så gyngede - meget - fremgår ikke lige af billederne
Og så stod den ellers på "optur"
Efter
den første - hårde - opstigning nåede vi til et lille plateau
Og da jeg kom (noget) efter alle andre - så var
velkomstkomiteen
klar med både siddeplads og skygge
(højre balle dér - venstre balle dér
)
Og så spurgte Natalia om jeg ikke havde lyst til at ride
på muldyr - YES
OM jeg havde - og så blev der ellers sadlet om
Og se lige det billede Kim har taget af mig (forstår godt muldyrføreren ser ud
som han gør
)
Heller ikke noget at sige til at Natalia kigger en ekstra gang
Rideturen
blev dog ikke så lang - og gik rimelig lige ud
Så jeg måtte selv kæmpe mig op til "Malata"
Og som du kan se - så er det faktisk kun Jesper, René, Salomé og jeg der står op
(er der lidt sveddråber på billedet
)
Sidste billede er fra da vi kom hjem igen
(Når man nu ligger ned - kan man ligeså godt tage billede af det der er nede i
jordhøjde )
Onsdag
var det fuldmåne - og endda med måneformørkelse
Det fik jeg ikke lige i kassen - for på det tidspunkt sad
jeg sikkert i sadlen
Ahh - på et tidspunkt syntes de (forpu....) muldyr at de skulle race omkap
Op ad en 22½ grad stejl bjergsti - 50 cm bred - og med 400 meter lodret ned
Nå der kom ro over feltet - og Julle viste sig som en
fremragende rytter
Ikke
noget at sige til at Julle kom først op
Til gengæld kunne jeg forevige de sidste meter op
Stærkt "gået" af jer alle
1.050 højdemeter - i ét hug
Efter
sådan en tur - og et herligt morgenbord i Cabanaconde - stod den på en lille
bustur - og "La Cruz del Condor"
Pragtfuldt sted - med en super udsigt ned over Colca
kløften
3 udsigtspunkter - hvor der var mulighed for at se de prægtige kondorer
Vi placerede os strategisk på det midterste udsigts punkt
Og vi stod der - meget længe - og fik del i det lokale dyreliv:
Et
firben
En mindre ørn
Og - en finke
Ja-ja - det blev til "El Condor no Pasa"
Men
så - som et lyn fra en klar himmel - så var den der
Ahh - det første billede er "hugget" fra nettet
Men det andet billede - jo-jo - den er god nok
Vi så den - langt fra
Efter
denne oplevelse lavede vi et lille stop på vejen mod Chivay
Nu er vi ikke i Colca-kløften - men i Colca-dalen
Og her fik vi et blik ud over pre-Inka-terrasserne
Utrolig flot - anlagt for over 1.000 år siden - og fungerer stadig
Aftenen
og natten tilbragte vi i Chivay - og på Hotel Llaqta
Næste
morgen stod vi tidligt op - hvilket vi i øvrigt gjorde hver dag
Og så satte vi kursen opad - helt præcist til 4.910
meters højde
Mirador de los Andes - også kaldet Patapampa
Fantastisk at stå her - så højt oppe - og så stadig se bjerge der er endnu
højere
Har
du nogensinde kysset din kæreste i 4.910 meters højde - det har vi
Nu
er sådan nogle højder jo noget mærkelig noget
Min GPS viste "kun" 4.848 meter
Men uanset hvad - så er det stadig højt - højere end Mt. Blanc på 4.807 meter
Og så byggede vi også lige en Apacheta
Den byggede vi for at bede og takke "La Pachamama" (jordens moder)
for en (fortsat) god tur (husk det nu, når du er nogen steder
)
Er
der nogen dyr i sådan et område
YES - se lige denne lille
Chinchilla
Og når der står et skilt med Vicuña
så forventer man da også nogen
Og det var der
Plantevæksten
i disse højder er også helt speciel
Fx denne "Yareta" der på afstand ligner mos, der vokser
på en sten
men det er det ikke - der er ingen sten nedenunder - det er selve planten
Og når man så kommer tæt på - så ligner den lidt husløg -
i ministørrelse
Vores
formiddagsting (altid noget med Coca-te)
indtog vi i de skønneste omgivelser
Den lokale butik viste sig at være et bedre "Inka-Pharma"
Og jeg skal da lige love for, at der kom gang i indkøbene
(Jeg nøjedes med en pakke cigaretter - formedes 15 kr.
)
.
.
.
Frokosten
(medbragt madpakke) indtog vi med en herlig udsigt
ned over "Laguna Lagunilla" - stadig i 4.200 meters højde
Det var så i øvrigt her at jeg købte min Alpacca-pude
Du ved til Julles po-po (der efterhånden var øm efter alle træbænkene
)
.
.
.
.
Vi
skulle dog lige rundt om et hjørne, før vi så flamingoerne
Flamingoen er ophav til Perus flag - rød-hvid-rød
Den hvide krop i midten - flankeret af de to røde vinger
Og jeg fik kun fugtige sko, da jeg skulle hen og tage
billederne
.
.
.
.
Målet
med dagens bus-tur var Hotel Eco Inn i Puno
Og det ligger simpelthen fantastisk - med udsigt ud over
Titicaca søen
Og efter en lang dags bus-tur trængte man simpelthen til
at strække benene
og kan man finde et bedre sted at gøre det - end langs med Titicaca søen
(som jo ligger i 3.810 meters højde
)
.
.
.
I
denne ende af Titicaca søen ligger også de store siv-skove
Så det var ikke bare den store sø (lige så stor som
Sjælland)
som vi gik langs med - det var rigtig rigtig hyggeligt
Masser af fugleliv - bl.a. flere hejrer
(og nej - det er ikke dem på billedet jeg snakker om
)
.
.
.
Aftensmaden
indtog vi i hotellets restaurant
Lidt hygeligt at sidde og spise - og kunne kigge ud på
Lamaer og Alpaccaer
.
.
.
.
Ved
du hvad du skulle - ta' en smøg med Julle
Så ville du også opleve sådan en morgen hvor solen står op over Titicaca søen
Og det var en pragtfuld morgen - strålende sol - ikke en
sky - ikke en vind
Selv Titicaca søen lå som et spejl
Og
så stod vi ellers til søs
Og i bedste "air-stile" stod Stewadessen og stewarden
klar med råd og dåd
Højst 8 mand m/k på soldækket - ikke fløjte ombord (vent
til du er faldet overbord)
Over hovedet med redningsvest - straaam til - ikke snakke til kaptajnen under
overfarten
(jo-jo - nu var vi klar (ikke hvis det sker - men når det
sker ))
Og
så var det ellers ud igennem siv-skoven
Og ja - der var "kamp" om pladserne på soldækket og
agterdækket
Altså - det er sådanne dage hvor man tænker på om man måske selv skulle have en
båd
Det varede ikke længe før vi nåede "siv-byen" - Los Uros
Her blev vi mødt af "Follow-me" båden - jo-jo - nu var vi landet
Inden
længe havde vi da også gyngende grund under fødderne
Spændende at høre om hvorfor og hvordan befolkningen
bosatte sig her ude på søen
Også spændende at høre om hvordan de byggede både øerne og bådene
Tro det eller ej - bådene er bygget op om tomme cola-flasker
Læg i øvrigt mærke til den lille sivbåd "the chief" står
med i hænderne
Sådan en har jeg stående i "rædselskabinettet" nu
Efter
"Los Uros" satte vi kursen ud på selve Titicaca søen
Og er der noget bedre end bare og sidde og nyde det
en smøg en gang imellem - og ellers bare tylle "cin gas" i rå mængder
Efter et par timers sejlads dukker "Isla Amantani" så op
bag pynten
Her skal vi så lige have en enkelt overnatning hos et privat familie
Og
vi boede hos Emilio og Quispe og deres 3 piger på 8, 13 og 16 år
De boede fantastisk - se lige en udsigt
Og se lige et værtspar
Efter
peruvianske forhold tror jeg de var meget godt ved "muffen"
En ko, en tyrekalv og en lille flok får (og et helt
nyfødt lam)
Derudover så havde de et stort hus (3 længer i to etager)
2 marker umiddelbart op til huset - og yderligere 3 terrasser oppe på øen
Og der var lys i huset -.tilknyttet det fælles solcelle
anlæg
plus også solceller på deres eget hus
Vi
havde lidt gaver med til familien
Til værtparret var det mad i form af ris og pasta
Og til pigerne var det bolde - og var det en succes - YES
Hele eftermiddagen gik med at spille med dem
Så var det sengetid - og se lige hvem der er fejet ind
under gulvtæppet
Bare rolig - det er ikke lige noget jeg har tænkt mig at praktisere hjemme
Hvis
vi ikke var vågne - så blev vi det, da vi kom ned til havnen
Natalia i nederdel
Det viste sig, at alle vores værtsfolk havde taget tøj med til os alle sammen
Og se lige Bente - sådan
Og
her er så hele Titanic gruppen
Jesper - Bo - Natalia - Ole - Jan - Klaus - Julle - Johnny
........Lotte - Stefan - Kim - Janne - Ulla - Hanne
............Hanne - Brit - Hanne - Conni - Bente
Og så vores værtspar
(Fotograf: Pia)
.
.
Vi
lettede anker - og satte kursen
mod "Isla Taquile"
Og vi kom ud i rum sø
og det vippede lidt
Så skete forliset
Roret gik sig en tur
Så
vi kom på slæb af en anden båd
og kaptajnen blev til styrmand
Efter et stykke tid sprang trossen
og vi fik besøg af en tredje båd
og så - iført behørig redningsvest
kom vi over på på den
Herefter blev vi døbt "Titanic-gruppen"
Jamen
- der sker altid noget når familien skal i skoven
Vi fik en herlig tur til toppen af øen - hvor vi spiste
frokost - og shoppede - igen
Vi (Bente og jeg) købte hver en Coca-pung.
Og det er jo mændene der strikker - og er de gode til det
- YES
Så gode at deres huer kan holde vand
Hen
til komoden og tilbaws igen - eller rettere ned til øens anden havn
Vi havde lige lidt tid - så vi kunne komme til at mærke Titicaca søens vande
Bente og jeg "nøjedes" med at dyppe tæerne
Men
der var faktisk 3 af pigerne - og kun ét mandfolk der var HELT i
Stærkt gået - og ja - jeg ærgrer mig lidt, at det ikke
var mig
Men jeg må "nøjes med" at se mine tæer i Titicaca søen
Og efter den dukkert - gik det fint tilbage til Puno -
uden yderligere uheld
Egentlig
var det jo bare en "transportdag"
Men vi havde da lige et par herlige stop undervejs
på den ca. 400 km lange vej fra Puno til Cusco
Første
stop er halvøen Sillustani
Og en lille gå-tur - i knap 4.000 meters højde
Begravelsestårnene
i Sillustani
Måske ikke så imponerende at de begravede deres døde
Måske ikke så imponerende at de balsamerede dem
Måske ikke så imponerende at de byggede tårne
Men vildt imponerende at se bygningsværkerne
Uden de vilde redskaber - skaber de sådan en overflade
Kan
du mærke kraften
Nogen kunne - under alle omstændigheder
meget imponerende at være helt tæt på
Næste
stop var hos en familie
hvor vi så de forskellige afgrøder de dyrker i området
Det var så også her vi sagde farvel til vores guide Heber
som havde guidet os rundt på Titicaca søen
Og så havde de også en "Slangesnaps" hængende
Men
så stod den også på bus-tur
Bl.a. igennem den meget lidt charmerende by Juliaca
Hvor du kan købe alle mærkevarer - bare ikke originalt
Og så ellers over højsletten - hvor vi kører i over 4.000
meter
Bl.a. over "Abra la Raya" i 4.338 meters højde
Her starter Amazonfloden - også
Frokosten
indtog vi i "La Pascana"
Herligt beliggende langs med jernbanen
og ikke mindst starten af Urubamba-floden
(som senere bliver til Amazonas)
Også her havde de "Slangesnaps"
Og nej - jeg fik ikke smagt det
De
næste 2 dage blev en rundtur i Inka-område
Byer, templer, landbrugsområder, saltudvinding og
Garnfremstilling
Et par herlige dage - med masser kultur
Vi
overnattede på Hotel San Agustin som ligger lige overfor Soltemplet
Så kan vi heller ikke bo bedre (****-hotel
)
Cusco er meget kuperet - altså den gamle bydel
Og det oplevede vi på tæt hold da vi kørte ud af Cusco
Første
stop var byen Chinchero
Og her besøgte vi væveriet "Centro Textil Urpi"
Og det blev til en meget professionel rundtur
i
fremstillingen af garn, farvning og vævning
Og så foregik det i et toneleje, der minder om
falsetsang
Pigerne
starter allerede som 7-årige med at lære at spinde
Om Janne også startede som syvårig vides ikke
Og hvordan får de så garnet farvet
Naturprodukter venner - er svaret
Fantastisk at se forvandlingen fra snavset uld til lækkert garn
Selvfølgelig
var det en lille "fabrik"
Men aligevel bliver alt lavet i hånden
Har du lagt mærke til deres klædedragter
Det er ikke kun for turisternes skyld
Vi så det overalt - det var deres daglige klædedragter
Og så var det ellers tid til "Shop-Amok" - igen
Rony
- en herlig gut - og Guide, som vi havde glæde af første gang på denne tur
Han viste sig - både at være en fin fyr - OG - ikke mindst utrolig kompetent
Han vist os rundt i den første Inka-by vi er stødt på -
Chinchero
Heldigvis havde vi Rony som Guide på resten af turen
Næste
stop - et hul i jorden
Og sikken et - enestående - her havde Inkaerne lavet en
"landbrugsforsøgsstation"
Ikke kun én - hele fire af slagsen
Den største af dem - som du ser her - 30 meter dyb
Og med en temperaturforskel på 15 grader fra top til bund
Et
kæmpe arbejde, hvor terrasserne selvfølgelig er bygget op af murene
men derudover er der så anlagt dræn, støttelag - og endelig muldjord øverst
På alle terrasser er der så også svævende trin
Og ikke mindst vandingskanaler der sørger for den rette fugtighed til planterne
"Forsøgsstationen" i Moray - er virkelig et besøg værd
Sørg lige for at have Rony med som Guide
I
Maras var Titanic-gruppen på spil igen
Vores chauffør måtte ud og finde noget gaffatape i Maras
Så vinduet bagest i bussen blev siddende resten af vejen
Saltterrasserne
ved Maras er et imponerende bygningsværk
De stammer også helt tilbage til Inka-tiden
Salt var jo en mangelvare - også den gang
Men her havde Inkaerne deres forsyningskilde
I dag kan det bedre svare sig at få saltet fra kysten
Det er simpelthen ikke rentabelt længere
Saltet
kommer fra en kilde i bjerget
Vandet i denne kilde indeholder 70% salt
Herefter ledes det - via vandingskanaler
ud på de enkelte terrasser
Her "høster" man så saltet af 3 omgange
Hvor kun det øverste og første lag bruges som "bordsalt"
Var
Titanic-gruppen på spil igen
Selv med hjælp fra Natalia lykkedes det ikke at komme
modsat kørselsretningen
i en ensrettet gade - motorcykeltaxierne i Urubamba viste ingen nåde
Så efter en hel del bakken - lykkedes det at komme til Hotel Valle Amaru
Bente og jeg tog i øvrigt en tur i en Motorcykeltaxi (i
røg og larm )
)
På
vejen mellem Urubamba og Pisac holdt vi lige ind til siden
Flere steder var der gang i tilberedningen af Marsvin (Cuy)
Det måtte vi lige se nærmere på
Jeg havde smagt det i Arequipa - smager fortrinligt
Pisac
- en imponerende Inka-metropol
Ligger som de fleste af Inka-byerne på en bjergtop
Tæt på guderne - svær at indtage - og kontrol over området
Og Pisac var nok den største Inka-by vi så på hele turen
Opdelt i tre sektioner - Landbrug - Tempel - Organisation
Og som nævnt - vildt imponerende
Vi
brugte så også et par timer på rundturen
Og det var ikke et minut for meget
Rony var - som sædvanlig - en fantastisk Guide
Og - som du kan se - meget kuperet terræn
Så ikke dårligt at Inkaerne havde tænkt på at Julle
skulle komme forbi og nyde "sofaen" i fulde drag
Her
fik vi også "forklaringen" på "Chakana"
Ikke nemt at give en entydig forklaring på "korset" - der
er ikke nogen præcis overlevering på det
Sikkert er det dog - at Inkaerne afbillede det som "det halve kors" - og hvor
skyggen udgjorde den anden halvdel
Med rød tekst har jeg angivet den ene forklaring - med
blå skrift - en anden
Hvis du ikke lige er med på den blå - så er det navnet på Inkariget i midten -
og de fire regioner ude til siden
Andre forklaringer kan have med astronomien at gøre - bl.a. "Sydkorset" og
"Orions bælte"
Efter
at have set Inka-ruinerne
var vi på besøg i en sølvsmedie
Altså - se lige et værksted
Utroligt at de kan fremstille så smukke smykker
Det må være det man kalder håndværk
Jo-jo - Bente vil skam tage sig godt ud med sit
Frokost
blev det også tid til - på en herlig tagterasse
Og så en tur rundt på markedet (som findes i ALLE byer -
med nøjagtig samme udvalg
)
Og så var det ellers tid til at sige farvel til Pisac
Og synes du også at toppen af Inka-byen Pisac ligner
Quark fra
Valhalla
Altså
- jeg ved ikke lige hvad der gik af mig på dette tidspunkt
Jeg hverken hørte eller så noget af det Rony fortalte
Det kan være at jeg var lige så træt som Rony ser ud på billedet
Så jeg har måttet ind på nettet og læse om Queqo
Og så stødte jeg på en tekst om
Inka-religion (værd at læse
)
Til
gengæld var jeg oppe på dupperne da vi besøgte
Saqsaywaman
(sexy-woman )
Og her taler vi jo om "Templet" - over alle - nemlig
Cuscos tempel
Højt hævet over selve Cusco by (Inkaernes hovedstad)
Imponerende - se lige de sten som udgør fundamentet af
templet
Desværre var det ved at være sidst på dagen - så det gik lidt stærkt
Men Ronys forklaring på hvordan det blev bygget var super
Se
lige en udsigt ned over Cusco
Lidt svært at se i den nedgående sol - men ikke mindre
smukt
ser vi fundamentet til et af de tre tårne der har været på templet
Jeg tror godt jeg kunne have brugt en hel dag her
Hotel
Amerindia - ikke så dårligt med stor balkon - og udsigt ud over Cuscos tage
Og i morgen er der "fridag" i Cusco - så det er bare
med at nyde det - hvis man kan
Jamen
vi var på gaden kl. 09.00 (og det var så den dag hvor vi sov længst - på hele
ferien )
Og den tidlige formiddag blev brugt til at shoppe lidt
Vi fik købt vandrestave og rygsæk til Bente - og regnbukser til Julle (som ikke
er taget i brug endnu
)
Vi fik købt "Alpacca'er" til børnebørnene - og vi fik købt "Cin Gas" og
cocablade
Og så så vi lige en boble - dem var der faktisk en del af
i Peru - men denne her var outstanding
Kl.
11.00 havde vi en aftale med Rony foran Katedralen i Cusco
Det var godt nok en oplevelse at se den - den er hvad jeg
vil betegne som "Tre i én"
Der er nemlig hele tre kirker i kirken
Og så - er der jo tilknyttet en ærkebiskob til kirken
Desværre - vi måtte ikke fotografere inde i kirken - men
se lige dette link
Bagefter
var vi i
Soltemplet
Og også her var Rony super
Upstairs og downstairs - hvem og hvad
Frokosten fik vi Uptown
Eftermiddagen
var bare ren afslapning
Ahh - vi var også lige på hotellet og pakke kufferter
Jo-jo - vi var efterhånden blevet helt professionelle til
at leve i tre kufferter
Rygsækken som vi vandrer med - den lille blå der skal med bus og mulddyr
og endelig den rigtige kuffert som skal videre til det næste hotel
Om
aftenen gik vi rigtig på restaurant
Det blev til en lille lokal knejpe på gaden hvor hotellet
ligger
Det så da meget godt ud - de lokale spiste her - så det måtte da være OK
Det var det også - men menu- og vin-kort må du kigge
langt efter
Du kunne få dagens menu - og mutter hentede øl og vand - nede ad gaden
Vi købte desserten i en kiosk - men så kostede hele aften også 7 sole - pr. næse
Og
det var vigtigt at komme i god tid i seng
De næste dage står på "trekket"
3 dages vandring i Andesbjergene
Nærmere bestemt "Salkantay-trekket"
Hvor vi kommer helt op over 4.600 meters højde
Vi
havde lige 5 timers bus-tur til at starte med
Og jo længere vi kom - desto tættere kom vi på målet -
naturligvis
Og vi kunne se målet på lang afstand - Salkantay
bjergtoppen på 6.271 meter
Det er den til højre på billedet.
Og så skulle vi også lige registreres - så de ved hvem de
skal lede efter
Og
her ser du så dagens vandretur - opad - hele vejen
Vi starter i ca. 3.500 meters højde - og slutter i over 4.100 meters højde
Da
bussen stoppede - så gjorde vi os alle klar til trekket
Og vi gentog lige pakkesedlen en gang mere:
Vand - Snacks - Bolsjer - Solcreme - Myggebalsam - Fleece - Regntøj
Toiletpapir+poser - Pandelampe - Medicin m.m. - Pas, Penge - Hue og vanter
Jo jo - vi var klar - for slet ikke at glemme
vandrerstavene
Jeg sadlede op - nu havde jeg jo "købt" et muldyr
Jeg
var kommet lidt bagud (plejer jeg da ikke
)
Men det gik jo nogenlunde ligeud (som du også kan se på
højdekortet ovenfor)
Så da jeg nåede op til de andre - så hoppede jeg af muldyret (let og elegant
)
Og nåede også lige at kigge mig tilbage - og det var jo
også meget pænt
Herligt
- se lige hvad vi havde foran os
En bjergtinde af de helt store - og en kun let stigende rute
Og sådan fortsatte det til vores frokoststed
Efter
frokost blev ruten noget stejlere
Så jeg plantede mig solidt (100 kg) på mit muldyr
Nu havde jeg dog fået selskab - af Brit der også havde
"købt" et muldyr
og af Jan der havde det rigtig skidt (lidt højdesyge)
Men det blev turen ikke dårligere af
Vi
nåede lejen Salkantay-pampa i 4.150 meters højde - uden problemer
Muldyret var utrolig glad for at turen ikke var længere (de klarer normalt op
til 70 kg )
Og se hvad der mødte os - en souvenier butik
Og også en fuldt opsat lejr
De kan altså bare det der - vores bærere - hurtigt i forvejen - og gøre det hele klar
Kig
godt på det første billede - en Kondor
Det var så den fjerde (og sidste) jeg så på vores tur
Se godt på det andet billede
Kavaleriet var jo ankommet for længe siden (det var mig
)
Og nu ankommer fodfolket også
Efter
en kold nat - med frost på teltet da vi vågnede - stod den på Salkantay
Vi skulle lige op over passet (over 4.600 meter) - og så
ellers ned i subtropisk klima
Ca. 3 km op (500 højdemeter) - og ca. 16 km nedad (1.800 højdemeter)
Og
sikken en morgen - til at starte med var det månen der sørgede for lys
Men lidt efter lidt gryede det for alvor - og så skinnede solen lige på
Salkantay
Fuld aktivitet - vi fik serveret coca-te på sengen
Og så var det ellers med at komme ud af fjerene (soveposen
)
Alt skulle ud af teltet inden kl. 06.00 (teletene skulle
jo også pakkes sammen)
Og det blev de så mens vi nød morgenmaden
Vi
skulle ikke gå ret langt før solen også skinnede ned i dalen, hvor vi havde
overnattet
Ahh - gå og gå - jeg havde jo mit muldyr
Og jeg havde fået følgeskab af Brit og Hanne - der også
havde købt et mulddyr
Og vi indhentede hurtigt de andre - utroligt - det ser
ellers så stille og roligt ud
Og vi havde jo 2 muldyr-førere med - og de gik jo - bare i noget højere tempo
Pludselig
blev muldyrene tørstige - og når der nu er vand
Så Hanne følte sig meget alene derude midt i bækken
Nå - vi fik overstået vadestedet - og så gik det opad
Og jeg skal love for at det gik opad - men stadig i et
roligt malende tempo
Da
vi var kommet op over det stejleste stykke kunne jeg se de andre (trekkerne
)
Og jo de er på det første billede - og selvom der er
zoomet kraftigt ind på det andet
så er de stadig langt væk - og det var kun 24 minutter siden vi red udenom
Det siger lidt om hvor hurtigt vores muldyr-passere går
Og vi gik jo ikke hurtigt - for vores muldyr med oppaknng, telte og køkkenudstyr
de var jo endnu længere fremme
Jeg
kunne nok vise 30 billeder lidt som det første - det var altså flot
Og her er vi nok i omkring 4½ km højde - i strålende sol
Muldyrene skulle også lige holde pause
Det gjorde de ved at vi hoppede af - og gik lidt - vi trængte også til at røre
benene
Vænner
man sig hurtigt til at ride
Se lige Hanne - uden hænder
Og så vores herlige muldyr-guide
Jo-jo - vi hyggede os skam rigtig
(Nej Brit strikker dog ikke
)
På
toppen
Mulddyrene
pustede ud - og vi andre nød det bare
4.624 meter over havets overflade
Godt at jeg havde "købt" et muldyr - men nu var det også
slut
Vi besluttede at gå ned - alle 16 km
Og så er der lige de "rigtige" trekkere
Så
vi satte det lange ben foran - og gik stille og roligt nedad
Vi
stoppede ved vores frokost-sted - her var køkkensteltet allerede sat op
Og da vi kom tæt på - duftede det allerede af suppe
1 time og et kvarter efter vi var kommet kom trekkerne -
stærkt gået
Og så fortsatte vi ellers i samlet trop ned mod
"regnskoven"
(Det passer ikke - for det regnede jo ikke
)
Ikke
det store at berette om det sidste stykke ned
Jeg tror alle var lidt trætte
En enkelt kolibri blev det dog til
Men ellers var det bare tidligt i seng (sovepose
)
Sidste
dag på det store trek var ned ad bakke - 700 meter - på 17 km
Lad det være sagt med det samme - det gik lige så meget
op ad bakke
Sådan føltes det - altså for mig
Det sidste "hak" på GPS-målingen skyldtes at batteriet var gået død
Den
er HELT gal - det er overskyet
Det var nu en fordel, når man skal vandre i subtropisk
urskov
Så pyt - og over en pyt
Vi startede lige med at gå ned (og op) over floden
Og se lige den bro - nå det var nu almindelig standard
Sådan
- så kom forsyningstropperne - øl i stride strømme
Det viste sig dog at være gasbeholdere - så vi fortsatte ufortrødent
Herlig sti at gå på - her er vi lige forbi et lille vandfald
Forhindringer
- hele tiden
På det første billede fremgår det helt klart,
at det går opad - andet billede - endnu en usikker bro
og endelig - stenskred - og I skal gå med mindst
10 meters afstand - UPS
Nå - det gik fint, fint - og det var super
Lejren
var - som sædvanlig - allerede sat op da vi ankom
Lå rigtig lækkert - midt imellem bananpalmer,
avocado-træer og Kaffe-buske
(vidste du at avocado på indiansk betyder "testikel"
)
Og vi fik også spist - på træbænke
Julles numse er ikke bygget til træbænke
Apropos
kaffe - så var vi også lige en tur i "kaffe-plantagen"
(vidste du at kaffebønner slet ikke er bønner - men frugter)
Vi så også hvordan de så bearbejder "bønnerne" - inkl. rister dem
Og Bente har da også peruviansk kaffe med hjem
Altså den de lavede - lige her
Morgenstund
har guld i mund - dog ikke denne morgen
Vi blev splittet lidt - for nogle tog på et 1.000 meter op -
og 1.000 meter ned trek
Og de tog faktisk af sted i lidt småregn
Heldigvis - efter at vi (Natalia og jeg) havde sagt
farvel til dem
Så klarede det op - og solen begyndte at titte frem
Vi
andre kom på minibus-tur
Og det hen over "de der broer" som går over rivende floder
Og igennem små typiske peruvianske landsbyer
Og ja - sådan ser de ud
Papegøjer
- jo-jo - den er god nok
En stor flok fløj larmende hen over os
Og det var lige der hvor "Inka-stien" starter
Det var den vores venner var taget på
Og vi fik da også lige duftet til den
Vores
mål var dog et andet
nemlig "Santa Teresa" - nærmere bestemt de varme kilder
30 grader varmt vand der kommer direkte ud af bjerget
Ikke noget at sige til at der var kø ved "billetlugen"
Natalia vogtede over vores bagage - beskyttet mod
sandfluer
Var
det lækkert - YES
Efter 3 trek-dage - telt overnatning - lokum i det fri
og i bedste fald "koldt vand" - så er det som at komme i himlen
Ikke noget at sige til at vi nød det - længe
Alting
har en ende - eller rettere - en omstigning
Vores foregik på "Central Hydroelectrica" stationen
Her sagde vi farvel til minibussen - og tog toget
Se lige en station med boder - ude på sporet
Toget
- bruger 1 time på at køre 12 km (hvad hastighed kører det med
)
Og det bringer os så igennem "den hellige dal"
Og vi kunne da også se Machu Picchu - næsten
Vi undrede os at det kørte frem og tilbage nogle gange
Men det var bare for at komme lidt op i højden
(så vi ikke skulle køre nede i floden
)
Og
efter 12 km var vi så i "Aguas Calientes" - byen som ligger nedenfor Machu
Picchu
Her overnattede på Hotel Winawayna - efter et glas
hvidvin på den anden side af gaden
Og en middag - NEDE i den anden ende af byen
Vi
stod tidligt op for at komme med en af de første busser til toppen
Og der lå lidt morgentåge og snurrede rundt om bjergene
En halv times bustur hvor Aguas Calientes forsvinder i dybet
Og så ellers ind igennem billetlugen til selve
Macchu
Picchu
Og Natalia og Rony førte os ad bagvejen op over Macchu Picchu
Op til hovedvagten
Og
da vi rundede hovedvagten - så var den der - "udsigten"
Macchu Picchu - sådan som vi altid ser den på billeder -
men vi var der "live"
Og så fik jeg lige turens største skuffelse - Rony
fortalte at det "bare" var en almindelig Inka-by
Den er som alle de andre byer "bare" en almindelig by
Jeg kom mig dog over skuffelsen - det gør den ikke mindre
imponerende
Og
her er beviset
Vi var der - live
Og
hvor ser Macchu Picchu så bedst ud fra - fra alle vinkler
Så du får lige en lille rundtur
Planterne
er fra Inkaernes "forsøgshave"
Hvor de bl.a havde Coca-busken
Det
midterste billede er "bare" udsigten
Ikke noget dårligt sted at bo
Og
så er der jo lige Natalia, der var på en "afstikker" til "Huayna Picchu"
3
timer på toppen - 3 timer man aldrig glemmer
3 timer der sluttede med en øl og en tun sandwich
Og så lige en tur i souvenier biksen - det blev til en ny
vest
(Te-kruset var allerede købt i Aguas Calientes)
Frokosten
blev indtaget i Aguas Calientes
Pizza - bagt i stenovn
Og mens vi spiste fik vi det eneste regnvejr på hele turen
½ times troperegn - og da vi var færdige med pizzaen - skinnede solen - igen
Og
så var det ellers tid til at sige farvel til Cusco
Indkøb af lidt vand (husk 3 liter om dagen
)
Og et sidste besøg hos Alpaca-fabrikken - så var det op i bussen
Fik lige taget et billede af ledningsføringen i Cusco
Star-Peru
bragte os sikkert til Lima
.
.
.
.
.
.
Om
aftenen spiste vi alle sammen på "La Rosa Nautica"
Super sted - super mad (tun-tatar
)
.
.
.
.
.
Vores
fridag i Lima brugte Bente og jeg på "Guldmuseet"
Og en frokost på Kennedy-pladsen, hvor de sidste Soles
blev brugt
Dog ingen billeder af nogen af stederne
Men et billede af en invalideparkering og en lyskurv, der
tæller nedad
.
.
Og
dette blev så det sidste billede - ak ja - hvem kan se at det er Peru vi flyver
hjem fra
Lidt vemodigt at sætte det sidste billede på hjemmesiden
Men alligevel herligt at kunne tænke tilbage på
Ikke mindst de herlige rejsefæller vi var sammen med - "I
var nu ikke så slemme endda"
Og heller ikke dig Natalia
Altså - de næste billeder er bare nogle billeder som jeg
ikke fik brugt i min "rejsebeskrivelse"
Men nogle af dem er da meget gode - så de er også lige
kommet med her på hjemmesiden - nyd dem
Så jeg kan varmt anbefale at tage til Peru med
Topas
Hvis du er til motorcykelture - helt til tops - så skal du prøve:
En oplevelse rigere
Jamen
det VIL Bente og Julle opleve 
Kultur og natur der går op i en højere enhed
Og det kan vel ikke udtrykkes bedre end på dette billede
af Machu Picchu
Det gamle Inka-rige byder på det hele
En natur, der spænder fra en solbeskinnet Stillehavskyst
til Andesbjergenes tinder (Aconcagua er det højeste punkt udenfor Himalaya -
6.962 meter)
Helt så højt kommer vi dog ikke - vi kommer "kun" til at vandre i 4.600
meters højde
Og så skal vi da også bade i Titikaka-søen i næsten 4.000 meters højde.
Verdens næstdybeste kløft "Cañon del Conca" skal vi både ned i - og op af.
Og så byder naturen jo også på Alpacaer, Lamaer, Flamingoer og Condorer
Og
kulturen er jo helt fantastisk - nemlig Inka-kulturen der eksisterede i 400 år
(1100-1500)
Inkariget var på et
tidspunkt det største rige i verden - og strakte sig langs hele Sydamerikas
vestkyst
Og her lå så også Inkaernes hovedstad Cusco
I Andesbjergene finder man stadig rester af de fantastiske byer og templer
som udgjorde samlingspunkterne
for deres samfund og religion (hvor Inka'en jo var søn af solen "Inti")
Og så er der jo deres fantastiske brug af lamaernes uld - til både beklædning og
tæpper.
Inkaerne
havde flere guder - og den vigtigste var "Viracocha" - skaberguden
Og så var der de 2 søstre (som også var mand og kone) - Into (solens gud (det maskuline)) og Mama Kilya (månegudinden (det feminime))
Inkaerne mente at Universet var delt op i 3 dele: Himlen (over-riget) -
Jord-riget - Under-riget
Hvert rige havde et dyr der kendetegnede riget: Himlen: Condoren - og -
Jord-riget: Pumaen - og - Under-riget: Slangen
x