Snevarp - Talpa Nivosus


Snevarpen


Snevarp


Latin: Talpa Nivosus
Udbredelse

Snevarpen lever fortrinsvis i bjergrige områder, hvor der ofte er en hvis aktivitet - fx de store skisportsområder i Alperne.

 
Facts

Snevarpen ligner muldvarpen en del, øjnene er blodskudt røde, ørerne små og afrundede.
Pelsen er hvidlig, tyk og blød med en karakteristisk sort streg på undersiden af den buttede hale.
Poterne mellemlange. Kløerne er krumme med en tommelfingerlignende gribeklo.

En fuldvoksen snevarp måler 30-50 cm og vejer 200-300 gram

 

Og her er det så lykkedes at fange et billede af dette sjældne og sky dyr ovenpå sneen

 
Levevis

Snevarpen er udpræget aktiv om dagen, hvor den bygger sine karakteristiske "sneskud", som oftest ses sidst på dagen på skiløjperne. Her har den sine huler forbundet med et sindrigt system af gange.
Snevarpen ligger ikke i dvale - men er særdeles aktiv i vintermånederne.
Snevarpen er kønsmoden efter et år, og efter en drægtighedstid på 5 uger får den et kuld blinde, nøgne unger. I den periode, hvor snevarpen har unger er specielt hannerne særdeles aggressive.

  • Klasse: Mammalia (pattedyr)
  • Orden: Rodentia (gnavere)
  • Familie: Cricetidae (hamsterfamilien)

 
Skadevolder

Snevarpen laver ikke nogen egentlig skade på det habitat de lever i.
Men da de er ekstremt fredselskende dyr - bliver de meget aggressive, når de bliver forstyrret i deres huler (specielt i ynglesæsonen (januar - marts)).
Når der således kommer en skiløber ned af pisten (hvor de lever) så forsøger de med deres gribeklo at få fat i benet på skiløberen
Hvis det ikke lykkes vil de ved hjælp af en slags rørpostsystem advare snevarpen lidt længere nede af pisten om at der er en skiløber på vej - og nu (advaret i tide) ligger de på lur efter den første den bedste.

Skiløberne oplever også ofte at de første skiløbere (de hurtigste) undgår snevarpen - og at den efterfølgende skiløber (knapt så øvet) vil blive væltet omkuld af snevarpen - og ofte med tilsyneladende umotiverede styrt til følge

 

På de store skisportssteder forsøger lokalbefolkningen med store maskiner hver aften og morgen at mindske risikoen for disse "overfald" - ved at fjerne snevarpens boliger - men om eftermiddagen er snevarpens bolig igen vokset til en anseelig størrelse.

 

 

Snevarperne har det med at lave deres huler specielt på de sorte og røde pister - hvorfor skiløberen skal være ekstra opmærksom her.

 

Og så er der jo de internationale færdselsregler fra FIS:

De 10 færdselsregler på ski fra FIS (International Ski Federation)

  1. Hensyn til andre: En skiløber eller snowboarder skal respektere andre og ikke udsætte dem for fare.
  2. Kontrol af fart og adfærd: En skiløber eller snowboarder skal altid være i kontrol. Fart og adfærd skal tilpasses færdighedsniveau, terræn, vejrlig, sigtbarhed og tæthed af trafik på pisten.
  3. Valg af spor: En bagfra kommende skiløber eller snowboarder skal vælge sit spor, så han ikke er til fare for de forankørende.
  4. Overhaling: En skiløber eller snowboarder kan overhale ovenom, nedenom, til højre og til venstre forudsat, at den langsomme får plads til alle sving og bevægelser, kontrollerede som ukontrollerede.
  5. Start: Inden løbet startes, genoptages efter standsning eller klatring op ad pisten, skal en skiløber eller snowboarder orientere sig opad og nedad for ikke at bringe sig selv eller andre i fare.
  6. Standsning på pisten: En skiløber eller snowboarder må aldrig standse på pistens snævre eller uoverskuelige partier med mindre det er strengt nødvendigt. Ved fald på snævre og uoverskuelige partier skal løberen fjerne sig fra området hurtigst muligt.
  7. Til fods på pisten: Hvis det er nødvendigt for en skiløber eller snowboarder at gå eller klatre opad eller nedad på pisten, skal dette foregå i pistens kant.
  8. Skiltning: En skiløber eller snowboarder skal respektere skiltningen i terrænet, påbud og advarsler.
  9. Hjælp ved ulykker: Enhver skiløber eller snowboarder er forpligtiget til at yde hjælp ved ulykker.
  10. Identifikation: Ved uheld skal enhver skiløber eller snowboarder og ethvert vidne udveksle navne og adresser, også selvom de ikke er involverede i uheldet.