Terrariet - Deko og indretning

Skulle jeg ikke lige starte med et billede fra dyrehandelen

For her havde han nemlig lige nogle "Rød Kornsnog" gående.
Og her kan du så også se, hvorfor jeg har valgt at have et højt terrarie.

Kornsnogen kan godt lide at komme til vejrs (en gang imellem)
Så jeg vil også lægge vægt på muligheden for at komme det i mit terrarie

 

 

Det er ikke til at se det - hvis man ikke lige ved det

Men her har vi "hovedingredienserne" til udsmykningen af terrariet.

Jeg har lagt vægt på - så langt hen ad vejen som det er muligt
at holde mig til natur-materialer

(hylden det ligger på - kommer dog ikke i terrariet )

 

 

Så kom jeg i gang

Og med de indkøbte flaminco plader - gik jeg amok med hobby-kniven
Første lag var ikke noget problem - bunden skulle "bare" dækkes.

Ved det næste lag skulle kreativiteten derimod tages i anvendelse.
Og det vigtigste (for slangerne ) - nemlig varme og vand skulle anbringes.

 

 

Tredje og fjerde lag flaminco er så fundamentet til "træet".

Og jeg kan allerede se hvordan den udtørrede "flodsænk" løber rundt om træet
Flodsænken kommer fra højre side - løber rundt om træet - og ender i "vandpytten" til venstre

Terrariet er 120 cm højt - og den højde har jeg også tænkt mig at udnytte fuldt ud.
Men i første omgang vil jeg koncentrere mig om at lave bunden færdig.
Inkl. at få fæstnet "træet" så det står "helt rigtigt"

 

 

Men det hele skulle jo ud igen - så jeg kunne male de hvide kanter på flamincoen
Og årsagen er jo at jeg vil holde mig til de brune og grønne farver der typisk er i skoven.

Og det ser jo helt fornuftigt ud - så det næste jeg skal have lavet er varmen.
Varmepladerne skal forbindes (elektrisk) - og ledningen skal ud af terrariet - uden at det ses

Og så skal flamincopladerne limes sammen - og skæres til i kanterne.
Det skal jo ikke ligne nogle flamincoplader, der er limet sammen

 

 

Flamincopladerne er limet sammen - og "træet" er plantet solidt i bunden

Jeg er begyndt at "raspe" flamincoen til - så det ikke ligner plader, der er lagt ovenpå hinanden.
Der er også sat to urtepotter ned i bunden - så jeg kan få lidt "bundvegetation"

Og så er varmepladerne loddet sammen - så der kun er én ledning, der skal ud af terrariet.
Og man skal selvfølgelig ikke kunne se ledningerne (ligesom slangerne heller ikke skal kunne få fat i dem )

Så nu bliver de "gravet" ned i "skovbunden"

 

Nu begynder det jo at ligne noget - "skovbunden" ligefrem myldrer frem

Jeg har købt noget brun "klinkefuge" til at dække flamincoen med.
Og i første omgang er det bunden under vandskål og varmeplader der får en tur.

Bagefter skal resten så også dækkes - men der skal ledningen til varmepladerne lige nedunder først.
Og så skal den føres op og ud af terrariet (lidt noget bøvl )

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er "bunden lagt"

Flamincoen er dækket med fin brun "muldjord"

Der mangler dog lige noget rigtig bunddække
Og ved varmepladerne skal der laves nogle "hulelignende" pladser
Men det må lige vente til toppen af træet er lavet

Og så skal der selvfølgelig også nogle planter i

 

 

Indrømmet - godt ser det ikke ud

Men bare vent - der er en mening med galskaben
Når det nu bliver sommer (og det vil det altid være i terrariet)
så springer "bøgen" ud i toppen af træet

Så der skal både laves en "hylde" hvor slangerne kan slange sig
og der skal også plantes en "slyngplante" som vil give løv til trætoppen
Derudover er lianerne slet ikke kommet frem i lyset endnu - men det kommer de.

 

 

Så har planteskolen haft besøg af Julle

Og jeg skulle lige prøve at anbringe lidt planter løst i terrariet
Og det er jo utrolig så meget det betyder at få lidt grønt ind

Jeg har løseligt sat lianerne op - og ingen tvivl om at de skal være der.
Jeg har dog tre gange så mange planter - men det er jo svært at holde op
Så hvilke planter der skal i - det må komme an på "nogle" prøver.

 

 

Og så lige et par nærbilleder.

Lianerne bliver sat fast med brun silikone.
Og da jeg jo gerne vil have dem stående fremover,
så skal de jo helst stå/sidde fast

Derfor må jeg "opfinde" forskellige "holdere"
En tommestok i spænd - en bagage elastik - og en hobby klemme

 

Og så skal silikonen jo lige tørre til i morgen - inden de næste skal "plantes"

 

Så er "det grove" arbejde overstået - nu kommer "det sjove"

Det sidste der kom på plads - var "hylden" i toppen af terrariet.
Og ja - jeg ved godt at det er en rod (som jo ikke lige "naturligt" har sin plads i toppen af træet )

Men den er jo ikke vildt synlig - da den er bag "træet" - i hjørnet af terrariet.
Så mon ikke godt det kan forsvares

Nu skal jeg så have planterne permanent i terrariet.

Og jeg regner med at få dem til at få rigtig godt fat - inden terrariet får sine "rigtige" indbyggere

 

Så lykkedes det - mandag, den 19. marts stod terrariet færdig

Nu skal planterne bare udvikle sig de næste 4 uger.
Og jeg håber selvfølgelig at de får rigtig godt fat, så de "overlever" slangerne