Toscana - Oplevelserne

 

Tanker om oplevelserne i Toscana

Overordnet har jeg et mål om, at det bliver en oplevelse for alle

Altså - der skal være noget for Bedstefar og Bente - for Børn og Svigerbørn
Og ikke mindst for Børnebørn

Når du klikker på kortet her - har du et overblik over hvor vi skal hen

 

Nedenfor har du en beskrivelse af de enkelte ture

 

Oplevelserne:

 

Museo Leonardo da Vinci - og Montecatini Alto (59 km)

Jeg vil foreslå, at denne dag bliver vores første dag i Toscana
Nogle har kørt langt (dagen før) - og det er måske rart lige at se, hvor det er vi bor

Så vi lader bilerne stå - og går en tur i selve Montecatini Terme

På slutningen af rundturen skal vi ud at køre med "Funicolare" - kabelbane
Den vil bringe os op til Montecatini Alto ("Alto" betyder "høje")

Her er der en fantastisk udsigt ud over Montecatini Terme - hvor vi bor

 

 

Og det er lidt af en oplevelse at tage op til Montecatini Alto med Funicolare

Og bare rolig - det er en kabelbane - den kører altså på skinner - hele vejen
Alligevel er det en oplevelse for alle - også børnebørnene

Og så er den faktisk gammel - den er lavet helt tilbage i 1898
Og blev indviet af bl.a. Verdi (operakomponisten )

 

 

Har du nogen sinde set 1.400 planteskoler - på én gang
Det kan du - når du kommer forbi byen Pistoia

Mange af planteskolerne laver deres planter i alle mulige faconer

Så vi skal nok kører stille og rolig forbi - så du kan se dem

 

 

 

Og så skal vi lige over et "bjerg" på hele 350 meter (Monte Albano)

Her stopper vi på toppen - så du kan nyde "Strada dell'olio e del vino" - vin og oliven ruten

Udsigten fejler ikke noget

Men så går den heller ikke længere - vi sætter kursen mod Vinci
Leonardo da Vinci's fødeby

 

 

Leonardo da Vinci - geniet over alle

Og så skal vi på museum og se hvor fantastisk et menneske Leonardo var
Ingen malerier - men en masse om alle hans opfindelser

At byen Vinci så også ligger så smukt så smukt - gør det kun bedre
Er der en Souvenier-butik - og et lille Cafeteria - YES

 

Og når vi har oplevet "det hele" - så sætter vi kursen mod Montecatini igen - der skal nok bades

  

 

 

Pisa og Lucca (132 km)

Selvom vi ikke skal køre så langt (i alt) - så er det alligevel en heldagstur

Så vi tager motorvejen til Lucca - og skifter bilerne ud med cykler

Bagefter tager vi landevejen til Pisa og parkerer lige ved siden af Domkirkepladsen
For vi skal da se Det skæve Tårn

Men vi skal også se Middelhavet - og måske dyppe tæerne

Når vi skal hjem igen - tager vi bare motorvejen
 

 

  

Lucca - er en af Italiens rigeste byer - og det skyldes silkefremstilling

Men Lucca er specielt berømt for sin imponerende bymur
Og her kan man leje en "familiecykel" - og tage hele turen rundt på muren (4,1 km)

Altså først yde - så nyde
Så når vi har været bymuren rundt - skal vi indenfor murene

 

 

Den gamle bydel (som ligger indenfor bymuren) er en lille perle

Masser af små hyggelige gader og torve - og husene - ægte toscanske
Så en lille tur ind i centrum - og lande på "Piazza Anfiteatro"

Har kan man få en rigtig lækker frokost i de skønneste omgivelser

 

 

 

Pisa - jamen selvfølgelig skal vi opleve Det Skæve Tårn i Pisa
Og have billedet hvor du støtter det - så det ikke vælter
På Domkirkepladsen ligger Dåbskapellet, Domkirken og Det skæve Tårn
Og så ligger der flere "souvenirbutikker" end du kan forestille dig

Men på denne tur vil vi også tage en tur ud til Middelhavet (Marina di Pisa)
Så mon ikke man kan få dyppet tæerne i Middelhavet (lidt køligt i maj )
Og mon ikke også man kan finde en Gelato (is)

 

Når vi skal hjem - så tager vi "bare" motorvejen tilbage til Montecatini

 

 

 

Carrara - Marmorbjergene (205 km)

Turen til Carrara (marmorbjergene) er en rigtig natur-tur

Vi kommer op igennem Appeninerbjergene, som er bjergene der ligger lige nord for Montecatini
Her er vi ude at se hvor og hvordan man lever - dér hvor turisterne ikke kommer

Vi skal opleve Europas aller-aller største marmorbrud - og vi skal selvfølgelig selv have noget med hjem

Turen hjem er knap så interessant - vi tager motorvejen
Og mon ikke vi skal i svømmebadet og have vasket marmorstøvet af

 

 

Vi starter som sagt med at køre op igennem Appeninerbjergene

Så op og ned - og herlige krøllede veje - Appeninerne er rigtig sjove at køre i
Så mon ikke at vi er flere, der ærgrer os over, at vi ikke er på motorcykel

Men så trænger vi også til en lille pause - og den tager vi ved Ponte del Diavolo
Frit oversat Djævelens bro (her kan vi nok få en is )

 

 

Efter lidt "landevejskørsel" starter vi opkørslen til Passo Vestito
Og lige inden vi når toppen - så skal vi ind igennem en marmorport
Se lige billedet - og se hvor små vi er - og hvor stor porten er

Det er et gammelt nedlagt marmorbrud
Så her kan du samle alt det marmor du kan tænke dig
Og lave dine egne ting - her har Bedstefar lavet en motorcykel

.

.

Efter stoppet ved porten kommer vi til toppen af passet - med en fantastisk udsigt

Her er den skønneste udsigt - ud over marmorbjergene - ja helt til Middelhavet (i baggrunden)
Her stopper vi selvfølgelig - det er virkelig en oplevelse

Men så skal vi jo ned fra 1.100 meters højde - og næsten ned til 0,00 meters højde

.

.

.

Marmorbruddet i Carrara er uden sammenligning Europas største

Og her er vi så tæt på - og der ligger også et lille museum - så man kan se hvordan de bryder marmoren

Der er selvfølgelig også en souvenier biks - men her koster det (gratis ved marmorporten )
Men det er selvfølge lavet i figurer i alle størrelser og former (det er det ikke ved marmorporten)
De mest berømte bygninger og statuer i Toscana er selvfølgelig lavet af Carrara-marmor
Og nok så vigtigt - der ligger et lille Cafeteria

Spændende tur for alle - både "den gamle" og rødderne

 

 

San Gimignano (150 km)

San Gimignano er jo en perle, der ligger i det helt rigtige Toscana
Vi kommer til at køre igennem vinmarker og olivenlunde på denne tur (2x75 km)

Og da San Gimignano ligger på en lille bjergtop får vi de skønneste billeder af Toscana

Men det er jo så også her at Verdensmesteren i is - og - butikken med verdens bedste is ligger
Og for de lidt mere voksne - det er her man køber sin vin
Vernaccia (herlig liflig hvidvin) - og Chianti Classico og Brunello (en af de helt store rødvine)

Eller hvad med en 2 år gammel Parmesan-Ost

 

Jeg har valgt at tage en lidt "krøllet" vej ned til San Gimignano

Det betyder jo så også, at vi kommer igennem et område med en masse "ukendte" byer
Men så får du også et indblik hvordan Toscaneren bor og lever (i fladlandet - som dog er kuperet )

Lige inden vi når San Gimignano kan du få sådan et billede - her skal vi nyde en medbragt forfriskning
Og det sker midt i vinmarker og olivenlunde

 

 

Når vi så kommer ind i San Gimignano - så skal vi stoppe flere steder

Og det vigtigste (for børnebørnene ) er selvfølgeligelig "Piazza Cisterna" - Istorvet
Her ligger verdensmesteren i is - og - ham der laver verdens bedste is

Og hvis man nu smager den ene først - så kan man vel smage den anden bagefter

 

 

 

For os andre - så er der også lidt kulinarisk at kigge på (læs købe )

Altså - der er ikke noget bedre end en 2 år gammel Parmesan-Ost
Og den skal man selvfølgelig rive i flager (på alt )

Og så skal man da have en vin til - enten en Chianti Classico (rødvin)
Eller en lækker Vernaccia (hvidvin) - som kun laves i San Gimignano

 

 

 

Jamen San Gimignano er en lækker lille perle - og utrolig hyggelig by

Og er jo kendetegnet ved de 14 middelaldertårne

Når vi har indtaget diverse gode ting - så tager vi den mest direkte vej hjem
Svømmepølen venter

 

 

 

 

Firenze (0 km - vi tager toget )

Firenze er jo Renaissancens fødested - det er her det sner (det gør det ikke )

Det er her Den smukkeste domkirke i verden ligger
Det er her Davidstatuen står på Rådhustorvet (Piazza della Signoria)
Det er her Ponte Vecchio ligger (guldsmedebroen)

Det er her Michelancio og Leonardo levede og arbejdede
Men det er også her vi skal på et rigtig italiensk marked (med ALT hvad det indbærer )

Kun et "By-kort" - for vi tager toget til Firenze (kl. 08.58)

 

 

Som du kan se på kortet (ovenfor) - så skal vi opleve hele 8 ting i Firenze
Og stationen er det første (vi kommer jo ind med toget fra Montecatini )
Men derefter en gå-tur rundt i Firenze - hvor vi oplever alt det MAN skal se

Vi starter med "Markedet" - og det er her du kan købe ALT
Tasker - sko - handsker - punge - tøj - fisk - kød - ost - jamen der er ALT
Og så ellers: San Lorenzo - Domkirken - David - Uffizi - og Ponte Vecciho

 

 

Jeg er sikker på, at du vil elske Firenze - en af verdens smukkeste byer

Og lige før vi slutter med frokost, så stopper vi ved "Porcellino" (den lille gris)
Gnid den på næsen - så er du sikker på, at komme tilbage til Firenze
Læs også H.C. Andersens "Metalsvinet"

Det er så også her "Det nye marked" ligger (hvis du ikke fandt det helt rigtige på det første)
Glæd dig - Firenze er den bedste storby, at tage en rundtur i

 

Sidste sted bliver "Piazza Santa Maria Novella" hvor vi kan få vores frokost - inden vi tager toget tilbage til Montecatini
Her vil vi forstå renaissancens vigtige budskab "Skynd dig - langsomt"

Vi kommer altså ikke ind og ser noget - vi må nøjes med at nyde det udefra

Hvis nu de lover regn en af dagene - så er det den dag vi tager til Firenze

I dag bliver der god tid når vi kommer tilbage til Montecatini (læs "badetid" )

 

 

Parco Pinocchio og Fattoria Il Poggio (32,1 km)

Den sidste tur, som jeg har valgt vil virkelig være et HIT hos alle

Jamen vi skal ikke køre ret langt - så lander vi i Parco Pinocchio
her er jeg sikker på at specielt børn og barnlige sjæle kan få flere timer til at gå

Og bagefter skal vi køre endnu kortere - nemlig hen til Monte Carlo (det rigtige Monte Carlo )
Vi skal besøge vingården Fattoria Il Poggio (den smukke lille høj)

Og så ellers - tilbage til Montecatini Terme

 

 

Først kører vi til "Parco Pinocchio"

Jeg har aldrig været der - men håber det virkelig er noget
Pinocchio er jo "født" i Collodi og skrevet af Carlo Collodi i 1883

Vi ser jo nok Pinoccio alle vegne i Toscana
Men skal man have den helt rigtige - så skal den da købes her

 

Bagefter kører vi ganske kort hen til "Fattoria Il Poggio"

Her skal vi have vores frokost - og smage lidt på noget vin

Man kan selvfølgelig også købe vin her på vingården
Og selvfølgelig også sin Olivenolie, Balsamico og måske lidt tørrede tomater

 

 

Jeg vil foreslå, at denne tur bliver den sidste tur, som vi tager i Toscana

Så har vi en formiddag i Pinocchio Park - en frokost på Fattoria Il Poggio - en eftermiddag til at handle i Montecatini - og en aften med hygge i gårdhaven

Og en nat til at pakke kuffert

PS: Lily har fødselsdag mandag - og Mathilde har fødselsdag onsdag

 

 

Så langt kører vi i Toscana

Jamen det er jo ikke langt vi skal køre, mens vi er i Toscana

Vi bor jo tæt på "det hele" når vi bor i Montecatini Terme
Så ikke så meget "køre-køre" - men meget mere "oplevelse"

Alligevel vil der også være en masse at se på - mens vi kører

Vi fastlægger ikke en fast rækkefølge af turene - før vi er dernede
Alligevel vil jeg foreslå at turen til Leonardo er den første tur vi tager på
Og at turen til Pinocchio bliver den sidste i Toscana

 

 

Altid huske - aldrig glemme

Supermarkedet ligger næsten lige overfor hotellet

Og det er jo vigtigt altid at have lidt vådt og lækkert i bilen
Så husk altid at fylde bilen op - så der ikke mangler noget til turen

 

 

Der er altid plads til forbedringer

Så ret til ændringer forbeholdes

Og så er det jo tilladt at sige "Vi vil hellere noget andet" - så tag nu mine (gode) forslag som en mulighed

Og kom endelig med dine forslag - det skal jo være en tur for alle

 

Far, Svigerfar og Bedstefar