Billeder fra Wagrain

Fire dage på ski og snowboard er hårdt for kroppen (og jo ældre man er des hårdere :-)

Men prøv lige at se et område vi har været i - det var rigtig godt (for sådan nogen som os) - mange røde og blå pister - og en enkelt sort, som vi da også udfordrede et par gange (men de røde og blå er nu bedst :-)

Vejret var rimelig med os - lørdag snevejr - søndag strålende sol - mandag snestorm - tirsdag "Kaiserwetter" (strålende sol og ikke en vind).

 

 

Og billederne er kun fra h.h.v. søndag og tirsdag - og der var det også tid til at nyde udsigten fra toppen.

Så kører det - lykke er være på toppen - og så glide derudaf - og check lige udsigten - det kan simpelthen ikke være bedre.

Og læg lige mærke til stilen - og vi er endda kun på andendagen.

 

 

 

 

Billedet her er taget på toppen af Sonntagskogel med udsigten ned til Grafenberg (som er der hvor vi de fleste gange tog op til (og ned af))

Pisten ned herfra er rød - hvilket vil sige at den er på ca. 30%.
Og nej du kan ikke direkte se pisten (men fornemme at der er langt ned).

Fantastisk at køre i sådan et område - med sådan en kulisse.

 

 

Nedenfor Grafenberg lå der (som alle andre steder) selvfølgelig det ultimative afterskiing sted. EN "Jagatee" formedes 4 euro - og husk nu - pas på de er stærke.

Stedet var faktisk super med gode gamle kendinge i højtaleren - dog for det meste i en yngre udgave (så nogen gange blev det til lidt mere end EN).

 

 

 

 

 

 

 

 

Og sådan ser der jo så ud - og læg lige mærke til Skipper på vej ned - og med vores foretrukne spisested i baggrunden (kommer senere).

Lidt offpist blev det også til (for Skipper - det duer ikke til Julles ski :-)

Og når man kører offpist - så er der altid en chance for at komme i rigtig nærkontakt med sneen - rigtig nærkontakt :-)

 

 

 

 

Og her er vi så på det foretrukne spisested - hvor man selvfølgelig også kunne gøre stop og få sig en Cola og en varm chokolade på sådan en "varm" dag på pisten - og bare sidde og sludre og se hvordan de andre klarer sig.

 

 

 

 

Og så lige et par ekstra billeder fra Alperne når de tager sig allerbedst ud.

Og så vil jeg slutte denne lille billedserie med en lille advarsel om noget som vi nok alle sammen har oplevet, når vi har løbet på ski ned af pisterne - nemlig:

 

 

 

Snevarpen

Snevarp

Latin: Talpa Nivosus
Udbredelse Snevarpen lever fortrinsvis i bjergrige områder, hvor der ofte er en hvis aktivitet - fx de store skisportsområder i Alperne.
Facts Snevarpen ligner muldvarpen en del, øjnene er blodskudt røde, ørerne små og afrundede.
Pelsen er hvid, tyk og blød med en karakteristisk sort streg på undersiden af den buttede hale.
Poterne mellemlange. Kløerne er krumme med en tommelfingerlignende gribeklo.
En fuldvoksen snevarp måler 30-50 cm og vejer 200-300 gram
Levevis Snevarpen er udpræget aktiv om dagen, hvor den bygger sine karakteristiske "sneskud", som oftest ses sidst på dagen på skiløjperne. Her har den sine huler forbundet med et sindrigt system af gange.
Snevarpen ligger ikke i dvale - men er særdeles aktiv i vintermånederne.
Snevarpen er kønsmoden efter et år, og efter en drægtighedstid på 5 uger får den et kuld blinde, nøgne unger. I den periode, hvor snevarpen har unger er specielt hannerne særdeles aggressive.
  • Klasse: Mammalia (pattedyr)
  • Orden: Rodentia (gnavere)
  • Familie: Cricetidae (hamsterfamilien)
Skadevolder Snevarpen laver ikke nogen egentlig skade på det habitat de lever i.
Men da de er ekstremt fredselskende dyr - bliver de meget aggressive, når de bliver forstyrret i deres huler (specielt i ynglesæsonen (januar - marts)).
Når der således kommer en skiløber ned af pisten (hvor de lever) så forsøger de med deres gribeklo at få fat i benet på skiløberen.
Hvis det ikke lykkes vil de ved hjælp af en slags rørpostsystem advare snevarpen lidt længere nede af pisten om at der er en skiløber på vej - og nu (advaret i tide) ligger de på lur efter den første den bedste.

Skiløberne oplever også ofte at de første skiløbere (de hurtigste) undgår snevarpen - og at den efterfølgende skiløber (knapt så øvet) vil blive væltet omkuld af snevarpen - og ofte med tilsyneladende umotiverede styrt tilfølge.

På de store skisportssteder forsøger lokalbefolkningen med store maskiner hver aften og morgen at mindske risikoen for disse "overfald" - ved at fjerne snevarpens boliger - men om eftermiddagen er snevarpens bolig igen vokset til en anseelig størrelse.

 

Snevarperne har det med at lave deres huler specielt på de sorte og røde pister - hvorfor skiløberen skal være ekstra opmærksom her.

Og nej - jeg slap heller ikke for at løbe ind i en endda særdeles aggressiv snevarp, som det endda ud over at vælte mig omkuld også lykkedes at rive begge skiene af mig. En teknik som de har udviklet i takt med at ski-producenterne har udviklet carvin skiene.

Således oplevet