Yang

Og her er han så (Yang) - fotograferet kl. 14.49 - den 14.04.2012
Låget er lige taget af - og han er super opmærksom på hvad der sker

Pantherophis guttatus guttatus (Rød Kornsnog)

At han så også er dejlig medgørlig - er jo bare et tegn på at han er en ægte kornsnog

 

 

 

Da jeg tog ham op og satte ham ind i terrariet - så gjorde jeg det over vandskålen.
Og det var ikke nogen dårlig idé - han drak rigtig meget - af to omgange

Ikke noget at sige til at han var tørstig - efter en 250 km køretur fra Roskilde til Them
Under hele turen var han utrolig aktiv - og forsøgte ustandselig at komme ud.

Da han var færdig med at drikke - kunne jeg få fat i mit kamera
men der var han allerede på vej væk - nu skulle det nye hjem undersøges

 

 

Og helt naturligt var det ikke lige forgrunden af terrariet der stod for tur.
Så jeg måtte være lidt ekvilibristisk for at få et par billeder (af forenden )

Men når man har gået og syslet med at lave et "udstillingsterrarie"
så er man godt nok stolt, når den første indbygger flytter ind

Han er opdrættet i fangenskab - ca. 3 år - og ca. 75 cm lang

 

 

Spændende var det også hvor han ville lægge sig (der er flere skjul/huler i Slangri-La )

Og dér var jeg ikke hurtig nok med kameraet - for der gik ikke mange sekunder før han fandt et af dem.
Så han kiggede lige ind under træroden - og det var da et godt sted at smutte ind.

Der gik ikke 30 sekunder - så forsvandt også halen ind i hulen
Og i skrivende stund (ahh - der er kun gået 2 timer) - har jeg ikke set så meget som skyggen af ham

Spændende hvornår jeg ser ham igen

 

 

Der gik lige et par timer - så var han ude at furagere

Stadig i bunden - og selvfølgelig lidt i det skjulte.
Så "billedet" - det må jeg nok vente lidt med

 

 

 

 

 

Altså - alt nyt er jo spændende

Men en af de ting som jeg har været meget spændt på, var
om han nu bare ville ligge i et skjul nede i bunden af terrariet.

Men se lige her - nu til morgen - så ligger han og hygger sig i toppen af terrariet
Og det var jo netop det jeg håbede på - at han ville udnytte hele Slangri-La

Nu hedder han jo "Yang" - og for at opnå "Tai Chi" (Taiji Tu) - så bør der jo også være en "Yin"

Så på et tidspunkt er jeg sikker på, at der vil være to i Slangri-La.

 

 

Mærkeligt som den forreste del af slangen altid er den mest interessante

Så her er lige et af bagdelen, hvor han ligger og "slanger sig" i toppen af træet.

Og så er der lige det der med længden af sådan en lille fyr.
Det er faktisk ikke så let at se hvor stor den egentlig er.
Men så i dag - der lå han med snuden helt oppe ved forruden
og kroppen ned langs med siden af terrariet - og halen lige rundt i det bageste hjørne.

 

Så nu kan jeg sige at han er længere end 78 cm (som terrariet er) - og et kvalificeret gæt er 85 cm

 

Så er det onsdag, den 18.04. (fire dage efter han kom i terrariet)

Og så skulle jeg lige for første gang prøve at fodre ham med en lille (død) mus
Og da jeg holdt musen hen foran ham - så var interessen vakt med det samme
Tungen spillede lystigt - og han fulgte efter musen - uanset hvordan jeg bevægede den.

Og efter ca. 15 sekunder - så huggede han
Greb fat om hovedet - og snoede sig rundt om musen - og gik straks i gang med at spise.

 

Han har bare været én stor succes siden jeg fik ham

 

Jeg havde snakket med Rasmus om, at det var bedre at give ham to små i stedet for én stor mus.

Men onsdag havde jeg kun taget én op til ham - mere for at se om han i det hele taget ville spise.
Og det gik jo mægtig fint onsdag - så torsdag tog jeg én mere op ad fryseren.

Og her var jeg så klar med kameraet - så jeg kunne få det på film

Så klik lige på billedet - og se hvor fint han tager musen.
Herligt sådan at have fået så nem en slange

Og nu virker han mæt og tilfreds - så nu vanker der ikke flere (før næste gang )

 

 

 

Jeg har indrettet flere huler i terrariet - men det er sjældent at han bruger dem.

Han er faktisk mest glad for at ligge oppe i toppen af træet
med hovedet lidt ned stammen (hvor han følger os intenst med øjnene )

Og så er han temmelig aktiv - hver gang vi har været lidt væk - så ligger han et andet sted.
Og han er virkelig over det hele - eneste sted jeg ikke har set ham - er nede i vandet.

 

 

 

Så er det blevet den 29. april - og i de 15 dage jeg har haft ham har han bare været eksemplarisk

Som nævnt ovenfor - så skal man kigge godt efter hver gang man går forbi "Slangri-La"
Det ene øjeblik ligger han bare med hovedet ude af den ene hule (med varme)
Og det næste ligger han oppe i toppen af "træet"

Og det er ofte dér, at han er sværest at finde, når han egentlig ligger frit fremme i toppen.
For selvom han jo adskiller sig klart fra grenene (når man har fundet ham)
så kan det faktsik være svært lige at få øje på ham