Anzére -2003

På disse sider har jeg samlet lidt "guf" fra vores sommerferietur til Anzére i Schweiz.

Anzére ligger i den sydlige del af Schweiz. Byen er en udpræget vintersports by - og ligger halvvejs oppe af bjerget i 1550 meters højde.

Du kommer til Anzére ved at køre fra Basel -> Bern -> Montreux -> Sion (som er "hovedstaden" i kantonen Valais) og så ellers de sidste 16 km op ad hårnålesving. (www.anzere.ch)

Se alle Alpefarernes tilbud på "Motorcykelkørsel - helt i top" på hjemmesiden
Masser af super bjergkørsel
Alpefarerne kører af sted hvert år i juni og september

Nedenfor har jeg samlet billeder og lidt storytelling om vores tur.

Afgang - Anzére

Vi havde planlagt, at vi skulle have motorcyklerne med - men kunne de være i HI-Ace'en?

VS1400 havde prøvet turen før, så det skulle ikke være noget problem.

Denne gang skulle den så bare - ikke ud til højre - men ud til venstre.

Og det gik fint - selvom der ikke er meget plads til mig (ude til venstre)

Rampen blev flyttet - og så tog jeg ellers tilløb - ind skulle Savagen :-)

Nej det foregår godt nok i slowmotion - for man skal lige lirke med både styr, spejle og fodhvilere.

Men stille og roligt - så gik det.

Og så lige rumstere lidt med dem - så de kommer til at stå tæt - men ikke for tæt.

Og for at de ikke lige skal stå og ridse hinanden - så kom den gamle madras i brug igen.

Og der er endda plads til bagage :-)

Nu skal de så "bare lige" spændes fast, så de ikke begynder at køre rally under vejs :-)

Alpe-pas-tur

Inden selve beskrivelsen af turen, får du lige et kort over den del af turen, som indeholder de tre pas, som vi "besteg" :-)

Starten er nede i venstre hjørne - og vi kørte så rundturen i den modsatte retning af, hvad man normalt kører i en rundkørsel - altså nordøst på først - så stik syd - og endelig vestpå - tilbage til udgangspunktet.

Vild begejstring da vi så vejret - så efter morgenmaden - så var det ellers ned og få motorcyklerne ud af HI-Ace'en.

Sidespejlene og vindskærm skulle lige monteres igen - og så ellers checke, at værktøjet, lappegrejet og reservedunkene var med i sadeltaskerne - man kan vel ikke være forsigtig nok :-)

Herefter gik turen så de 16 km ned fra Anzére til Sion - og så ellers vestpå til Brig - og nordøst på til Ulrichen (som du kan finde på kortet).

Inden da - så standsede vi lige i en lille by, hvor vi købte lidt "mundgodt" hos den lokale bager - og fandt så en lille rasteplads langs med Rhonen, som man følger hele vejen.

Kort før Gletsch ændrer landskabet fuldstændig karakter - nu starter bjergkørslen for alvor. Pludselig har du vejen op over Grimselpasset foran dig - og du kører i hårnålesving og gennem tunneler på vejen op.

Vi vælger så at følge vejen op over Furka-passet (selvom vejen over Grimselpasset ser lovende ud).

Og sikket et syn der møder os - serpentinervejen op til Furka-passet med Rhone-gletcheren lige op af - og så denne pragtfulde bjergluft, der fylder dine lunger.

Furka-passet er 2.436 meter oppe - godt nok :-)

Næsten på toppen ligger der et traktørsted (Belvedere), hvor du kan nyde udsigten ud over bjergene - mens du nyder en Weiss-beer (hvis det ikke var fordi, der havde været et hold tyske turister forbi - og drukket dem alle) - så det blev en lokal schweizisk øl (men den er nu heller ikke så ringe endda :-)

Og ja - det er vores motorcykler, som Bente har i baghovedet :-)

Og her er så den flotte (udsigt :-) med vejen op til både Furka og Grimsel.
Og så var der lige den smukke (Rhone-gletcher).
Imponerende at se hvor en af Europas største floder fødes.

Alting har en ende (selvom man jo ikke kan få nok af Furka - kunne godt bruge en hel dag dér).

Men tog så turen ned (på den anden side) - og det er ikke kedelig kørsel - ned til Andermatt, hvor vi fandt en restaurant - for uden mad og drikke :-)
Fra Andermatt kan man se op ad Oberalp-passet - som heller ikke er så ringe (der springer Rhinen i øvrigt ud)

Vi fortsatte sydpå - op over Sct. Gotthard passet (2.108 meter) - og da der var vejarbejde kom vi tilfældigt op ad den gamle brostens belagte vej - heldigvis - for det skal du ikke snyde dig selv for (når du nu også vil prøve :-)

Jeg talte ikke hvor mange hårnålesving, der er - men over 50 er ikke helt galt, så hvis du virkelig er til det - så er det her.

På begge billeder kan du se Bente sno sig ned ad passet.

Ske hvad der vil - te skal der til - så et lille stop og en kop te på vejen op til Nufenen-passet (2.478 meter) - rutens højeste punkt.
Turen op er langt fra så anstrengende som de to andre - men ikke mindre betagende.

Og her er beviset så (2.478 m) - og hvis turen op er betagende, ja så er udsigten på toppen det ikke mindre.

Nok den flotteste man kan forestille sig (hvis man ellers er til den slags bjerg-udsigter :-)

Men vejret skal altså også være til det - og der kunne vi ikke klage - 24 grader på toppen - og 29,2 grader nede i dalene.
Og var det noget vi bruge - Bentes udtryk siger vidst alt :-)

Turen ned var virkelig god - tilpas med sving og udsigtspunkter - indtil vi nåede Ulrichen igen - og så ellers hjem igen via Brig til Sion - og så ellers den tidligere omtalte 16 km "hårnålsbefængte" tur op til Anzére.

Og gik det noget stærkere end da vi kørte ned i morges - nu havde vi virkelig fået træningen - så nu var det ikke os, der blev overhalet af de "indfødte" hele tiden :-)

320 km - ad de bedste mc-veje, som du overhovedet kan forestille dig.
Det har simpelthen været "turen" - det bliver svært at finde noget bedre.

Gornergrat - Toppen af Europa

Gornergrat er en "lille" bjergtop på 3.135 meter, som ligger 45 minutters kørsel op med tandhjulsbanen fra Zermatt.

Det er lidt dyrt at tage derop - ca. 175,- kr. for én enkelt billet.

Og en enkelt var lige nøjagtig hvad vi købte - for vi ville nemlig på bjergvandring.

Men først skulle vi da lige nyde at være på toppen af Europa - og i hvert fald se toppen.

Og flot - det er det. Uanset hvor man vender blikket, så er der en fantastisk udsigt til nogen af Europas højeste (Monte Rosa på 4.634 m) og smukkeste (Matterhorn på 4.478 m)
Man kan næsten ikke få nok - for slet ikke at forglemme gletcherne.

Hele seks gletsjere "snor" sig rundt om Gornergrat.

Her er vi så foreviget af en japaner, som var meget hjælpsom (men er de ikke altid det :-)

En lunch blev det også til inden vi startede nedturen (som vi jo havde besluttet os for at tage til fods).

Men der blev skam også tid til at kigge på floraen - og som det fremgår af det første billede, så gør de ikke meget væsen af sig - men efterhånden som vi kom længere ned, så steg de både i størrelse og farveflor (selv insekter var der).

Og hvor er verdens centrum - jamen det er da mig (eller dig) - sådan føler vi det jo nok hver især - men prøv lige at fornemme naturen i dette vilde landskab - så er vi nok ikke så store alligevel !!!
(Bente med Matterhorn til venstre)

På vejen ned passerede vi også en enkelt gang tandhjulsbanen - og den var da så spændende, at jeg lige skulle have et billede af den.
Spændende blev det i hvert fald, da jeg hørte noget bag - og ganske rigtig - dér kom toget så.

Og da vi lidt senere passerede banen (for sidste gang) så skulle vi ind under den. Og hvem stod og hyggede sig der.
Jeg kender i hvert fald én, som ikke hyggede sig helt så meget, da hun skulle passere :-)

Og inden vi nåede ned til skovgrænsen, fik vi et fantastisk vue ned over Zermatt.
Det første billede er taget uden zoom - så du kan se størrelsen - og det andet så med fuld zoom.
Og vi var kun halvvejs.

3/4-dele nede - fandt vi et lille traktørsted, hvor vi købte 3 vand (Gør det aldrig - det koster 75,- :-)

Ned kom vi - en oplevelse rigere - og ikke mindst nogle ømme benmuskler rigere :-)

Og turen - den var jo berammet til 3 timer - men "die dumme dänen" havde jo for travlt - skyndte sig for meget i starten - og holdt for få pauser.

Så derfor tog turen jo 3½ time i stedet - og tro mig - det sidste stykke er det værste :-)

Manglede du lige et billede af Matterhorn - jamen det skal du da ikke snydes for - her "hun" så - i al sin skønhed og gru.

Imponerende.

Havde turen her så noget med motorcykler at gøre? Næh - men det var jo heller ikke kun derfor vi var taget til Schweiz :-)

Lac de Tseuzier

Aftenen før havde vi sidder på terrassen og hygget os med en enkelt eller to Irisch coffee indtil kl. fire om morgenen - og da vi samtidig var utrolig ømme i benene efter Gornergrat, så gjorde det ikke noget at det var gråvejr.

Så vi besluttede bare at tage en tur op til Lac de Tseuzier, som er en sø, der er dannet af en imponerende dæmning.

Bare en lille tur - så vi ikke overanstrengte os for meget - at så turen kom til at vare tre timer !

Pragtfuld natur - hvor vi da også stødte på adskillige dyr - snegle (i massevis), murmeldyr og slanger.

Man kan faktisk godt se murmeldyret på billedet - slangen nåede jeg ikke at få i kameraet.

Ud over at det blev en lang tur - så var den heller ikke flad - vi måtte flere gange klatre over klipper og små vandfald.

En smuk lille "græsbuket" blev det også til - en fantastisk flora.

Selvom søen ligger over 100 meter over bunden af dæmningen, så ser det stadig ud som om den ligger i en dal - omkranset af nogle af områdets højeste bjerge.

Og vejret - det klarede op - så nyd lige billedet.

Her er vi så kommet ca. halvvejen rundt, og havde en pragtfuld udsigt ned mod dæmningen.

Og her stødte vi så på det største af vandfaldene, som løber til søen.

Imponerende hvordan vandet kommer direkte ud af klipperne - der må være et utroligt underjordisk flodsystem inde i bjergene - og vand det kom der.

Da vi var næsten rundt, opdagede vi, at nogle af de lokale var ved at drive deres kvæg hen til andre græsgange - og det foregik "selvfølgelig" hen over dæmningen.

Dæmningen er som mange andre med til at skaffe strøm til området.

På ruten op til dæmningen mødte vi også flere religiøse små steder - noget vi i øvrigt gjorde flere steder på vores ture i bjergene.

Og er der så noget at sige til, at man lige skulle have en lille en på øjet :-)

Col du Sanetsch

Det var tæt på at være den flotteste morgen (rent vejrmæssigt) som vi havde oplevet - så i dag skulle motorcyklerne i brug igen efter to dages hvil.

Så vi besluttede at tage en tur op til Col du Sanetsch - et 2.247 meter højt pas, som ligger i nabodalen (i forhold til Anzére).
Jeg glemte mine handsker oppe i lejligheden - men pyt - vejret var jo helt perfekt.

Og turen op til Sanetsch er en af de flotteste, man overhovedet kan forestille sig.
Man snor sig op gennem en snæver skovfyldt dal, hvor man kommer meget tæt på de helt store klippevægge.

Og så pludselig er man over trægrænsen - og de helt store bjerge tårner sig frem foran en.
Det sidste stykke kører man virkelig fra hårnålesving til hårnålesving - indtil man kommer til nogle tunneler, hvoraf den længste er 800 meter lang (med få passage muligheder).

Og så endelig er man oppe i passet - helt øde - og med en gletscher umiddelbart op til vejen.
Vi fortsætter ca. 5 km - og når til vejs ende - traktørstedet Sanetsch, hvor man bliver mødt af musik og sang (meget lokalt :-)

Og vejen ender virkelig her - men med en flot udsigt ned over dalen "på den anden side".

At det er et barsk sted at være viser sig også ved at både sneplov og sneslynge ikke er pakket væk - men står parat til udrykning.

Og hvis man er religiøs - så er der også mulighed for at tænde et lys i den lille og særprægede kirke, som ligger ved traktørstedet.

På vejen tilbage over passet fik vi også en lille smule nedbør - og for ligesom at sætte det i relief - så var det i form af lidt sne/is - som hoppede på tanken af motorcyklen. Termometeret på tanken viste da også kun elleve grader (og jeg var jo som sagt uden handsker :-)

Derfor besluttede vi da også at køre tilbage - og noget ned af bjerget, for at finde et sted, hvor vi kunne spise vores medbragte mad og Weiss Beer.

Men inden vi kunne få lidt mundgodt, så måtte vi jo lige forbi både tunneler og hårnålesving, for slet ikke at snakke om de køer (altså rigtige køer), som havde fundet ud af, at de ville opholde sig på vejen - og ikke ude på bjergskråningerne.

Men trods alt - vi fandt et hyggeligt sted at få vores medbragte - virkelig en oplevelse rigere.

Og jeg fik da også en lidt af min Weiss Beer som ellers nåede at blive væltet hele to gange.

Prøv Col du Sanetsch - du bliver ikke skuffet.

Montreux på motorcykel

Når man sådan lige ser vejret (billedet på forrige side) så var det ikke lige MC-vejr - men vi nåede faktisk ikke længere end 500 meter, så vendte vi om, klædte om og tog cyklerne alligevel.

Vi fik da også lige en to minutters byge på vejen til Montreux - men ikke noget man kunne blive våd af. Og det er en lækker tur til Montreux igennem de små byer i Rhone-dalen.

Vi fandt en fin P-plads foran de imponerende hoteller som ligger langs med strandpromenaden - og cyklerne kom i fint selskab blandt Mercedes, Porsche, BMW og Ferrari så ingen problemer med det :-)

Lastbilen her var noget speciel - de var ved at "pakke den ud" - og faktisk så var den en mobil scene - som de var ved at gøre klar til weekendens jazz festival.

Vi fandt en rigtig hyggelig restaurant lige ned til Geneve søen, hvor vi spiste let røget laks med lemon, oliven, kapers, brød og salat - rigtig lækkert.

Og så var det ellers tid til bare at nyde det gode vejr - og slentre hen ad promenaden.

Et par enkelte postkort blev indkøbt og vi gik op til "forretningerne", hvor du kan få alt - hvis du betaler :-)

Freddie Mercury havde en særlig tilknytning til Montreux, hvor han indspillede mange af sine plader - og der er rejst en statue til minde om hans "for ever singing his songs of life, love, fight and hope".

Ellers nød vi bare at være der - og se på livet i et af de skønneste steder man kan komme..

Hjemturen blev også en oplevelse.

Vi var enige om, at vi skulle stoppe et sted og raste - og da vi havde passeret Martigny stoppede vi lige og købte abrikoser hos en lokal gadehandler.

Hele Rhone dalen er en stor plantage af specielt abrikos træer - og lidt op ad skråningerne ligger så alle vinmarkerne (hvidvin).

Så da vi lige havde passeret en af de små vinbyer slog vi op ad en lille vej - op gennem vinmarkerne. Det var flot - men også MEGET spændende. Mange steder er stigningen på over tyve procent - og da så samtidig er fyldt med maget skarpe hårnålesving, så satte det virkelig vores køreegenskaber på en skrap prøve.

Men det gik fint - og vi fandt en lille afsats, hvor vi kunne sidde og nyde vores medbragte forfriskninger - og nyde udsigten ned over vinmarkerne og dalen.

Vi fortsatte opad - og fandt så også en mere civiliseret vej, som vi så snoede os ned ad.

I Montreux blev det også til indkøb af en ny motorcykel til samlingen - en nøjagtig kopi af den som Kenny Roberts blev verdensmester på.

Hvor var det godt at vi vendte om - og tog motorcyklerne.

Således oplevet