Så blev det uge 27 i det herrens år 2005 - og så var det ellers tid til at
aflægge Alperne endnu et besøg - faktisk var det 16. år i træk at turen gik til
alperne.
Og i år havde vi lejet en lejlighed i Brez - en lille by i Val di Non -
æblernes dal - og aldrig har jeg set så mange æbletræer.
Se
alle Alpefarernes tilbud på "Motorcykelkørsel
- helt i top" på hjemmesiden
Masser af super bjergkørsel - også i Dolomitterne
Alpefarerne kører af sted
hvert år i juni og september
Brez er ca. på størrelse med det halve af Salten - men der var dog en restaurant og så selvfølgelig "butikken" - men mest imponerende: Tre kirker - jo-jo - sådan er det :-)
Jeg har opdelt denne side i disse afsnit:
Lørdag eftermiddag ankom vi til Bolzano - og manglede "bare" at skulle op over "Passo di Mendola" - 1.363 m - altså ca. 1.000 meter op fra Bolzano.
17 hårnålesving - og en pragtfuld udsigt ned over selve Bolzano dalen.
Lejligheden var på ca. 100 m2 - så der var lige plads nok til Bente og jeg - og dertil var der jo så en terrasse med udsigt til både bjerge og ca. en million æbletræer (som der rent faktisk er i "Val di Non", som Brez ligger i).
Allerede når man nærmer sig kan man se, at Dolomitterne er helt anderledes end resten af Alperne. Italienerne kalder dem da også "Le Montagne di Christallo" (krystal bjergene).
Det gælder om at tage det stille og roligt (selvom lidt "ræs" heller ikke er af vejen) - men - vi valgte at nyde bjergene, de andre motorcyklister, en mixed salat og en enkelt weissbierra - og kan det gøres bedre end på traktørstedet "Lupo Bianco" (den hvide ulv)
Og når du så når toppen - jamen det er ikke til at få nok - uanset hvor du drejer blikket hen - det er ganske enkelt "superfanglimragende".
Og du er ikke alene - det vrimler med cykler - både med og uden motor.
2.240 meter højt ligger flødeskummet over chokoladen - og se lige den udsigt der er ovenover koppen.
Nu skal jeg ikke lige glemme at fortælle at min te-krus-samling er udvidet med et bjergpanorama :-)
På vejen til Tovelsee kommer vi lige forbi "Lago di Santa Giustina" - ned ad et par hårnålesving og så ud over et par broer - jow-jow - det er ik' så ring' endda. Og naturligvis også æbler-æbler-æbler.
Da vi kom til Tovelsee gik vi naturligvis langs bredde - det kunne jo være, at vi faldt over noget spædende - og det gjorde vi.
Vi så omkring tolv stk. af denne slange - og jeg er ved at finde ud af hvad det er for en (du kender den måske!)
Så lykkedes (at finde ud af hvad det var for en slange - det er en "Natrix Tesselata" - på engelsk hedder den "Dice Snake" - og på tysk hedder den "Würfelnatter" (ikke noget dansk navn).
Karakteristisk for den er at den lever det meste af tiden i vand - og at
føden er primært små fisk.
Tak til webmasteren hos
www.star-reptiles.dk for hjælpen.
Fantastisk smukt beliggende sø - midt i et stort naturreservat ved "Gruppo di Brenta".
Og så var der jo en lille skovrestaurant, hvor vi kunne få en frokosttallerken med italienske oste (og en weissbierra :-)
Ikke kun søen er flot - turen op til søen er ikke mindre imponerende - og vejen jo-jo - der er skam nogle stigninger som selv ikke Tour de France rytterne bliver udsat for.
15% stigning - og et stenskred, der havde fjernet det halve af et bjerg.
Merano ligger i den nordlige del af Dolomitterne - ikke langt fra den østrigske grænse - og vi besluttede os for bare at tage på "by-tur" - så der blev snoldet lidt - lidt italiensk modetøj og "det ultimative køkkenværktøj" - nemlig et "Spaghetti Mass in Edelstahl" :-)
Merano er nok den smukkeste af de byer vi kom igennem - og vi brugte os det meste af en dag til bare at slentre rundt og nyde det gode vejr - men selvfølgelig også turen til Merano op over "Passo delle Palade" i 1.518 meters højde - en tur hvor der godt kan sættes lidt skub i cyklen :-)
Til næste vinter (uge 7 - 2006) skal vi på ski i Folgarida - og da Folgarida kun ligger 40 km fra Brez (hvor vi boede) - så var det nærliggende at tage en rundtur, hvor vi bl.a. kom forbi og så hvor vi skulle bo til vinter - og som sagt - så gjort.
Efter Folgarida fortsatte vi sydpå gennem Madonna di Campiglio ned til Tione - så skapt til venstre mod Trento - men målet var en lille vej via San Lorenzo til Molveno. Det er nok den skrappeste vej vi overhovedet kom på (desværre ingen billeder - det gjaldt om at holde tungen lige i munden)
Det endte faktisk med at vi kørte den længste tur - nemlig rundt om hele Brenta massivet (hvor Tovelsee ligger i).
Broer, kløfter, bjerge, hårnålesving, søer og smukke byer - virkelig en tur man burde kunne køre her i det midtjyske.
Torsdag var vores regnvejrsdag - så vi startede HI-Ace'en op - og tog ud på en tur, som vi bagefter blev enige om, at det var en tur, som på et tidspunkt også skal gøres på motorcykel (i strålende sol :-) selvfølgelig
Hovedvejen ned til Trento og så øst på til Borgo - og så stik nord. Og nu fik HI-Ace'en virkelig problemer - det gik utrolig stejlt opad.
Du starter i 385 meter - og ender i 2.047 meters højde. Og her ligger den smukkeste lille restaurant.
Selvom det for det meste stod ned i stænger, så var der alligevel ca. 10 cykelryttere der også spiste deres frokost her - og drog nedad igen - i regnvejr.
Et kort øjeblik fik vi et lille indtryk af, hvad det var vi ville kunne have oplevet i solskin.
Efter Manghenpass kørte vi nordpå til Cavalese og "Passo di Lavazé".
Her klarede det lidt op - og i forhold til Manghenpass - også mere civiliseret - hvilket dog ikke altid er et plus - for der var op til flere restauranter og souvenier butikker.
For slet ikke at tale om køer - ikke dem man møder på de tyske motorveje - men sådan nogen der går på fire ben (medmindre at de ligger ned :-)
Og det var da også ved at gå galt da en motorcykel kom drønende mellem køerne.
Turen hjem gik igennem Eggental - og den er en oplevelse. Vi kom også igennem den da vi var på Sella Passet - 50 meter bred, 300 meter dyb og ca. 4 km lang - du kører simpelthen nede i bjerget - det SKAL du altså selv prøve, når du kommer der ned.
Solen strålede fra en skyfri himmel - så vi gjorde Intruderen klar og i dag ville vi kombinere MC og bjergvandring.
Så vi tog en blanding af MC-tøj og bjergvandretøj på (er der noget der hedder det) - og satte kurs mod Mandelspitz.
Men det går ikke altid som præsten prædiker - men i starten gik det fint - vi parkerede Intruderen - og startede med at gå op mod Mandelspitz, hvor Bente også lige skulle fotografere en græshoppe - og udsigten blev også bedre og bedre efterhånden som vi kom opad - men så begyndte der at komme skyer - så vi pakkede os sammen igen - og kørte tilbage til brez.
Her skiftede vi så til HI-Ace'en - og satte kursen mod Bolzano.
Så resten af fredagen blev til en bytur (i solskin), hvor vi også lige var inde og se domkirken - inden vi satte os på en fortovsrestaurant og fik fodret både fuglene og os selv.
Svampesalaten kunne godt have været lidt bedre - men vi overlevede.
"Schneider Weisse" egentlig et misvisende navn da flasken jo er blå - er nok den bedste weissbier jeg har smagt - og det siger ikke så lidt :-)
Så vores alpetur sluttede i Bolzano - og så selvfølgelig lige turen op over "Passo di Mendola" nok engang.
Turen sluttede vel egentlig først da vi lørdag aften sad på terrassen i Them og tog os en velfortjent øl i 20 graders varme kl. 24.00 - efter at have tilbagelagt de 1.500 km på bare 15½ time - jo der var ingen køer på de tyske motorveje.
Nu er spørgsmålet bare - hvornår skal vi derned igen - jeg er klar næste sommer.
Således oplevet