Utroligt
nok ser alle glade ud på begge billeder
Utroligt
nok ser alle glade ud på begge billeder
Det første er taget i Lunden om morgenen inden vi tog af sted
Og det andet er taget lige inden vi startede hjemturen
Og når man tænker på hvad vi udsatte os selv og hinanden for - så er det
egentlig flot klaret.
Nå - det lyder slemt - men så slemt var det nu heller ikke
Men
lad mig lige starte med hvordan vejret artede sig på turen (så er det overstået
)
Torsdag var der let støvregn fra morgenstunden - men da vi nåede ned i
Sønderjylland - så holdt det faktisk tørt.
Fredag faldt duggen rimelig tæt - men vejene blev dog tørre over middag.
Lørdag regnede det - så kort kan det siges. Ahh - midt på eftermiddagen var der
et lille ophold.
Søndag startede vi i solskin - men da vi passerede grænsen - stod der en stiv
kuling fra vest - med regn.
Så jeg lover dig - selv de mindst smidige blev ualmindelig gode i at
(specielt iføre) sig sit regntøj
Mange har rystet på hovedet af Julles lille værksted, som han altid har i
sadeltasken.
Men nu er der da en mere, der er taknemmelig over det udvalg af bolte og
møtrikker (forkromede naturligvis
), som Julle
altid slæber med sig.
Og glemte vi også lige at kommentere det kæmpe udvalg af alt indenfor det nyeste
nye i motorbeklædning, som deltagerne havde iført sig.
Se bare hvor omsværmet Hans er i sin nye jakke
Inden
vi skulle indtage aftensmaden - så skulle vi jo lige finde ud af hvor vi skulle
sidde.
Og her havde arrangørerne spredt nogle svar rundt på de enkelte pladser.
Og så trak man ellers spørgsmålet op af hatten hjelmen - og skulle finde sin
plads
Jeg tror Julle havde lavet koks i det - for det var stort set umuligt
Men hvis du godt kunne tænke dig at kende det "rigtige" svar på spørgsmålene
Så kan du finde dem her i det lille skema:
Bordplan
Og
det hele klappede - under kyndig betjening af Simon og Elaine.
Inden vi spiste (og efter
) - så var
baren det naturlige samlingssted.
Faktisk kunne man godt nå mere end én - og det var først sidst på aftenen at Simon løb tør for nogle af herlighederne.
Han var i øvrigt hjælpsom med alt - og jeg mener virkelig ALT.
Godt
nok havde vi lagt nogle turforslag ud på hjemmesiden inden vi tog af sted.
Men derfor kunne vi jo godt lige "refresh your memory"
Det kunne i øvrigt have været sparet - vi lavede alligevel om på det - hver dag
Men vi havde mange planer - og ingen blev ført ud i livet
Men man er vel ikke rådvild - så vi kom skam af sted - bare på en anden tur.
Og
havde vi kørt 10 km inden vi kun var det halve tilbage - jeg tvivler
Men så kan man vel benytte ventetiden til få samlet sin cykel (bare sådan
nogenlunde )
Men alt lykkes jo som bekendt i en gasovn (sådan en havde vi dog ikke
) - men
samlet blev vi igen - og så indtog vi ellers duften af alskens krydderier i
tysklands største krydderhave.
Og så havde de jo altså også en herlig kop chokolade - så den indtog vi også
På
vejen til Werningerode stoppede vi lige på stationen "Drei Annen Hohne"
Her var vi så heldige at et af de gamle damplokomotiver var ved at få fyldt
vand på
Og så var der der jo rig mulighed for at få det foreviget.
At det så også futtede af sted lidt efter - det gjorde det jo ikke dårligere
Klik på det første billede - og se det "futte"
Inde
i Werningerode lavede vi lige om på, hvor vi spiste - for efter at have kørt på
nogle gedestier op til slottet - så tog vi den anden gedesti ned igen - og
spiste så på torvet.
Hvad man måske ikke lige fornemmer af billedet er, at det var meget koldt om
fingrene at sidde og holde om øllet
Det
var til gengæld lækkert at få en omgang lækre friske hvide asparges.
Jeg tror også at alle var indstillet på asparges - men da det tog tre kvarter at bestille - så var der altså "nogen" der ikke lige havde den nødvendige tålmod.
Men hvad gør det, når der ligger en "Carrybratwurstverkauf" lige ved siden af
- og så var der endda også tid til at tage en lille "morfar" på sofaneseren
Efter
frokost var vejene til gengæld blevet tørre - og det udnyttede vi så også til
fulde
Efter et lille stykke motortrafikvej gik det opad - fra Oker til Okertalsperre - hvor vi lige nød udsigten inden vi tog de krøllede veje til til Lauthental via Clausthal-Zellerfeld.
Her stoppede vi ved bjergmuseet (der var lukket
) - men
pludselig tog en vis herre ved RedakSøren og Hans - og vi så dem først noget
senere. De havde lige lavet et ekstra "kørekurvetekniskkursus"
Aftensmaden
stod næsten hver dag på suppe, steg og is - skal vi kalde det god solid mad - så
alle kunne få fyldt depoterne op
Alle køreholdene havde forberedt lidt underholdning - og fredag aften var det
"Snegleholdet" der lagde ud med børnekurserier, sketsch om spindelvævs betrængte
kvinder, den lille fugl i kokassen og MC-Fossilernes nye
Slawsang
Lørdag,
den 15. maj 2010 fyldte Julle 60 år - og jeg skal da love for, at jeg fik en
fødselsdag, som hverken jeg eller de andre deltagere vil glemme
Det startede allerede ved morgenbordet, hvor der var strøet fødselsdagsflag over hele bordet - og rundstykkerne var festligt pyntet.
Der var hængt banner op med "Happy Birthday" og der blev sunget
fødselsdagssang
Om
aftenen blev der også sunget for "Der Alte" - og pludselig kom Simon med en
fødselsdagskage, der bare sagde Spar-to
På trods af rygerlunger m.m. lykkedes det Julle at puste alle lysene ud i et
drag
Og der var kage nok til alle. Og så var der også lige fødselsdagsgaver til
ham.
Og nogen må jo have kendt til Julles svaghed for the og thekrus. Et imponerende
krus med Kyffhäuser og guldkant - og en spændende the
Selvfølgelig tak for gaven (den er allerede taget i brug
) - men ikke
mindst for en uforglemmelig dag (og den skal I høre om nu
)
Det
regnede (hvem var det også der havde fødselsdag
)
Ikke desto mindre var der 14 velpåklædte Fossiler der trodsede vejrguderne og drog ud på den planlagte tur til Kyffhäuser.
Ahh - en lidt modificeret rute - men tæt på
(bær over med referatet (jeg var jo ikke selv med på turen))
Første
stop var ved koncentrationslejren ved Nordhausen - inden man trillede op ad
strækningen til Kyffhäuser.
Og efter hvad RedakSøren fortalte - så er den bare super. For det meste i
andet gear - og så ellers med cyklen ned til den ene side - over til den anden -
og så ellers tungen lige i munden de næste 9 km.
(den er der jo nogen der stadig har til gode)
Selve
Kyffhäuser er jo også et besøg værd.
Et kæmpe monument (Kejser Wilhelm) og en borgruin.
Og så ellers Europas dybeste brønd (176 m).
Men herefter begyndte der for alvor at ske noget (som vi godt kunne have undværet)
Lige før Rappbodetalsperre skulle RedakSøren lige tjekke kortet - og kørte så ind til siden.
Desværre
var der en kant - og når man ikke lige får fat i jorden med det samme - så er
resultatet givet. RedakSøren og cykel trimler ned i grøften til højre - og får
nogle grimme skrammer (plus et brækket bremsegreb - og en grim trækning op
gennem ringfinger og armen)
På turen hjem får Henning og Jette lige lagt cyklen ned i en hårnål (heldigvis uden de store skrammer (hverken på cyklen eller sig selv) - og da Kaj Verner (flink som han er) lige vil hjælpe til - så får han ikke sat sin cykel i gear - med det resultat at den triller fremad og vælter - med en grim skramme på kåben.
Heldigvis - er alle OK - og cyklerne skal "bare" forbi og repareres - det
vigtigste - alle er velankomne til Dannevang igen
Det
andet hold (Det udvidede sneglehold
) kørte hele
3 km hen til drypstenshulerne i Bad Grund.
Her gik vi så under jorden - og oplevede både geologi, anatomi og gastronomi
Sidstnævnte bestod typisk af en kop chokolade til at varme sig på.
Udenfor stod regnen ned i lår tykke stråler
Vi
besluttede os dog for at køre hele 15 km til Lauthental
Og her besøgte vi så "Bergbaumuseum", som jo er resterne af en gammel sølvmine. Selve produktionen stoppede i 1931, da det ikke længere var rentabelt.
Og der var masser at se på - bl.a. de små modeller, der viste hvordan hele minen fungerede i gamle dage.
Men vi skulle selvfølgelig også ind i selve minen (så vi gik under jorden -
igen ) - det
foregik i tog - og vi kom da frem, selvom der jo var flere som syntes at vi godt
kunne have bestilt pladser på 1. klasse
. Inde i
minen fik vi en fin gennemgang af hvad man havde brudt og hvordan man gjorde
det. Et lille kirkerum er der også derinde - og jeg kan ikke huske hvor mange
der omkom derinde - men det var mange.
Efter
bjergmuseet spiste vi en herlig frokost (Heidi så godt ud) på den anden side af
vejen
Og da det havde tørret op - så fortsatte vi til Hahnenklee, hvor det lykkedes
at miste nogen af deltagerne (på en strækning på 10 km
) - Og det
var skam ikke de sidste - nej de 3 første og de to sidste ankom i samlet trop
til stavkirken - men så lykkedes det altså også de fire midterste at blive væk i
hele to hold
Men vi kom da i kirke (nok en gang) - og kørte hjem igen i regnvejr (hele 48
km på en hel dag
)
Og aftenen bød jo på den helt store underholdning i alle afskygninger
Køreholdene
havde jo hver især forberedt et indslag
Og Bruno havde lige historien om Lille IB, Far, Mor og de tre små Bjørne med
Og jeg skal da lige love for at der var fut over feltet, da Lille Ib, Far og mor
var ude at opleve de tre små bjørne
Så der blev drønet rundt - grinet - og hygget
Næste
hold havde "fiskestangspølsespisning" på programmet
En pølse skal spises med følse - og der hører naturligvis sennep til
Og Allan der styrede pølsen for Eigil - nød rigtig at ramme ved siden af -
med det resultat at Eigil var smurt ind i sennep - ikke kun i hele hovedet - men
også ned ad skjorten
Skal det lige med, at de tabte konkurrencen stort
Sidste køreholds underholdning stod RedakSøren for - idet han havde været i
arkiverne og finde spørgsmål frem om MC-Fossilernes historie.
Nu skal I jo ikke snydes for spørgsmålene - så her er tipskuponen
Nu
kender jeg jo ikke lige den dybere baggrund for at Knud også ville komme med sit
helt eget indslag til underholdningen
Men det lykkedes til fulde
Historien bag Knuds nye look er, at han lige overså den kantsten der var
udenfor hotellet.
Og med piben i munden lykkedes det at lave et forlæns rullefald - uden at tage
hænderne i brug
Men hvad gør det - han er i god bedring - Dorte lappede ham fint sammen - og vi
andre er næsten holdt op med at grine
Jo-Jo - det var en begivenhedsrig fødselsdag, som Julle han fejrede - godt at det ikke gik værre - når man tænker på alle hændelserne.
Søndag
stod den på turen hjem
Men nu var det gode vejr jo også endelig kommet til Harzen
Så det var da altid noget, at vi kunne komme tørskoede helt til den danske grænse.
Her fik vi jo som nævnt kuling og regn fra nordvest - spændende - specielt at
køre over Vejle Fjord Broen
Det kan godt være at vi ikke fik kørt så meget på cyklerne som vi havde drømt
om - men humøret var til gengæld højt
Så med det i baghovedet - så blev det trods alt en Kr. Himmelfartstur som vi
aldrig glemmer.
Så tak til alle der deltog - og til Simon, som tryllede både i baren og ikke
mindst med at lappe lidt på cyklerne.
På gensyn til næste år - alle andre steder end til Harzen
Således oplevet
