Far-Julle-Søren blev 55 år i år

Først og fremmest tusind tak for ALT - både gaver, hjælp i køkken og have - og ikke mindst for jeres gode humør.

På disse sider har jeg samlet nogle af de mange billeder, som blev taget i løbet af dagen - så kan vi alle sammen nyde og gense nogle af de højdepunkter, som jeg med glæde vil tænke tilbage på.

Hvor var det lækkert, at vi alle sammen kunne være samlet.

Men lige på denne side er der bare tre billeder:

Og så er billederne ikke engang fra min fødselsdag - men fra weekenden efter - men de har alligevel noget at gøre med fødselsdagen - for dér fik jeg nemlig både whisky-tønden og vandkanden - og de er nu begge to kommet i brug.

I løbet af ugen snakkede vi meget om hvilke blomster der skulle i tønden - og så fredag aften kom idéen med vandplanter.

Og som sagt så gjort - to gule liljer, to små dunhamre og to vand-hyasinter.

Og så ellers frem og tilbage med vandkanden mellem regnvandstønden og whiskytønden (man er vel miljø rigtig anlagt :-)

Men nyd nu billederne fra selve dagen nedenunder.

Golf-træning

Efter at være samlet i haven på Smedebakken - inddelt i hold - og udstyret med sandwishes, danskvand m/citrus, scorekort og golfbolde - drog en større kortege af biler af sted til Himmelbjergets golfcenter - og her blev alle udstyret med en bag indeholdende det nødvendige udstyr til at få boldene til at bevæge sig :-)

Inden vi for alvor skulle prøve kræfter på selve golfbanen begav vi os over på træningsanlægget, hvor vi kunne oparbejde vores færdigheder.

Skal vi lige én gang for alle slå fast hvordan vejret er, når "ham selv" har fødselsdag :-)

Nå men efter en grundig instruktion af både Julle og Skipper, så var det ikke tid til teori længere - næh nu var det praktikken det gjaldt.

Som du kan se, så bliver der lagt megen entusiasme i udøvelserne - og ikke nok med det - så forstår man vel også at fejre en lille succes, når den viser sig (se blot på Lea´s attitude :-)

"Se på bolden"

Den er god nok - det må ha' været nogle gode instruktører ;-)

Faktisk så vi nogle rigtig gode slag - nogle af dem man havde håbet på at gentage under selve spillet.

Nu ligger det mig meget fjernt at komme med "dumme" bemærkninger - men jeg er godt nok nødt til at komme med et enkelt lavmælt "tø-hø" :-)

Alt er som det skal være bagsvinget, fodstillingen, slår HELT igennem - men den opmærksomme læser vil jo også nok bemærke at bolden ligger PRÆCIS hvor den blev placeret :-)

Sidste del af træningsbanen bestod i indspil og putning - og her fløj boldene om ørene på os - jo det er svært pludselig at skulle beherske sine mange kræfter. Nu viser det sig at et P-jern også kan slå 100 meter - selvom det jo bare skulle flytte bolden 20 meter. Og en putter kan få bolden til at trille fem meter længere væk fra hullet end den lå - inden man slog til den.

Men øvelse giver jo som sagt mester - så efter et kvarters tid var vi klar til "Le Grande Finale"

De ni huller

Efter regn kommer sol - eller rettere - efter træning kommer spillet.

Når man aldrig har spillet før - så er der godt nok meget man lige skal have styr på - ikke kun hvordan og med hvilket jern man slå med hvornår - men også alle reglerne i golf - selvfølgelig hvad man skal og må - men også de etiske regler - altså at golf er et fairmans spil.

Og så selvfølgelig også at det jo gælder om at more sig.

På denne her side har jeg samlet nogle gode billeder fra turen rundt til de ni huller - ikke nødvendigvis de bedste (rent fotomæssigt) - men ligeså meget dem, der "siger" noget :-)

Skipper og jeg var så heldig at være lige bag efter Bente, Jannie og Christina - og det var ikke kedeligt - tværtimod.

Lige her var humøret i forvejen ekstra højt - for vi havde begge lige lavet en "par" på det foregående hul - og så havde vi jo god tid til at beundre de tre damers stil :-)

Og så var der jo lige forsyningsvognen.

Sådan en burde man jo altid have lige i nærheden - så hold-2 under kyndig ledelse af Jean Yves havde altid lige det vi manglede, når man pludselig var blevet trængende.

Men selvom man er forsyningschauffør - så er der alligevel plads til nyde spillet.

Og nu ligger Himmelbjergets golfbane jo heller ikke det "grimmeste" sted i Danmark - men det betyder jo så til gengæld også at det er et meget kuperet terræn - med forhindringer :-)

Det betyder jo så også, at vi nogle gange mistede bolden - og nogle gange måtte lede længe - før vi fandt den et sted der absolut ikke ligner fairway :-)

"Skal jeg lige være klar til at fjerne flaget" - man kunne jo (rent teoretisk) forestille sig at man lavede noget der mindede om "hole en one" - men læg lige mærke til ansigtsudtrykket - det var ikke denne gang :-)

Det sidste billede (oven over) skal da lige have en kommentar med på vejen - for det var jo nok en af de ting vi skal pointere næste gang - nemlig doping spørgsmålet. På den anden side - når du ser det næste billede - så behøver vi vel ikke gøre det til et stort problem :-)

Ja - ja - forsyningsvognen fik jo ny chauffør på et tidspunkt :-)

Det forringede nu ikke servicen - den var der når man havde brug for lidt at trøste sig med - jeg fik da et lille kys i ny og næ :-)

Hjemme i Them

Det blev lidt sent før vi nåede tilbage til Them - men det var jo svært at løsrive sig fra golfbanen.

Og hvis vi lige skal gøre golfspillet færdigt - så var der jo en vinder:

Morten løb - i overlegen stil - med sejren - han scorede 21 point - hvilket var klart bedre end nummer to (julle og Skipper - der fik 11 hver).

Så det var velfortjent at han også blev dekoreret med "medaljen" :-)

Og så var der jo også uddelingen af vandrepokalen - som skulle tildeles en alternativ begivenhed på golfbanen - og det var ikke nemt - for der var jo masser af episoder at tage af (se blot billederne) - men Lea var meget tæt på - for sin "hamstring" af fremmede spilleres bolde - men pokalen gik dog til Christina for hendes "afdæmpede" temperament.

Christina var dog ikke meget for at det er en vandrepokal - så da jeg bare ville ønske hende tillykke og trykke hendes hånd - så troede hun at jeg ville tage den igen - ak ja det er ikke nemt :-)

Men ellers var det tid til lige at sidde ned fem minutter og slappe af inden vi skulle have et velfortjent måltid mad.

Bettina var jo lige blevet opereret i sit knæ igen-igen - så hun stødte til os da vi landede på Smedebakken - det var rart at se hende igen :-)

Men rart var det lige at sidde lidt ned - for det var faktisk hårdt at spille golf - og jeg tror ikke at der var nogen som gik ram forbi - alle var vist lidt ømme - et eller andet sted (jeg var i hvert fald øm i benene :-)

Og så var der ellers gang i køkkenet - og her en stor tak til alle "køkkenbumserne" der nok engang viste hvad de duede til.

En halv time efter at de var gået i gang var der alt hvad hjertet kunne begære.

Og denne gang uden at Julles nødhjælpskasse skulle i brug :-)

Flot klaret.

Og så kunne vi spise

Ferry tog hurtigt teten ved grillen - og selvfølgelig skulle der lige lidt ekstra guf - i form af marinaden hen over mørbraden - med det resultat at specielt Lene styrtede ud på græsplænen for ikke at sidde i røg og damp på terrassen (behøver jeg at sige at det var hendes idé at dryppe med marinaden :-)

Behøver jeg at sige, at jeg havde en rigtig god fødselsdag - nej vel.

Hvor var det lækkert, at I ville være med til at gøre det til en rigtig god dag.