16
glade (nogle godt brugte
) deltagere
sagde farvel til både Vicinato og vores to herlige rejse - efter en
pragtfuld uge på Korsika.
16
glade (nogle godt brugte
) deltagere
sagde farvel til både Vicinato og vores to herlige rejse
guider ledere
- efter en
pragtfuld uge på Korsika.
Deltagere: Jørgen, Anne Marie, Tenna, Søren, Charlotte, Marina, Erik,
Marianne, Klaus, Mitzi, Julle, Bente, Niels, Else Marie, Anne, Anni. (Og Felicia
og Benedikte)
Og der var vitterlig noget at glædes over - så på denne side har jeg samlet
mine erindringer om opholdet i huset i Vicinato og turene i de korsikanske
bjerge
Skulle
jeg lige starte med vejret - det var bare perfekt
(og hvis du ikke tror mig - så se selv lige billederne på siden)
På denne side kan du læse om (stort set
) alt, hvad
jeg oplevede på turen:
Jeg har på hver af dagene lagt et kort ind hvor ruten er med på - og en
højdeprofil - så man kan få en fornemmelse af hvor kuperet de enkelte ture er
Kastrup
er en stor lufthavn - men på den anden side - Cæsars hær var også stor - og som
man siger - jo større hæren er, des værre smager maden (og så er det at man
først rigtig forstår HVOR stor Kastrup er
)
Vi fik den så også lige set den et par gange - første gang var vi bare lige
ude ved flyet for at se om de havde fået fyldt brændstof på (det havde de så -
så rigeligt
) - anden
gang gik det bedre - nu lettede vi også
Vi fløj med "Malmö Aviation" - et lille flyselskab - og det kunne man så også
mærke på maden
Ved
lufthavnen i Bastia ligger et af Korsikas supermarkeder - og hvad var så mere
nærliggende end at proviantere lidt - og mens vores
guider ledere sørgede for det
nødvendige - så stod vi selv for indkøbet af det behagelige
Læg i øvrigt mærke til hvordan arbejdsfordelingen falder HELT naturligt på
plads - så alle påtager sig den del af arbejdsbyrden som de er bedst til (jeg
tænker naturligvis på Jørgen, Niels, Søren og Klaus, der sikrer at alt går som
det skal ) -
(selv tog jeg jo billederne
)
Og
efter 1½ times kørsel igennem det herlige korsikanske landskab, landede vi så i
Vicinato og blev indkvarteret på nogle rigtig gode værelser (det ser noget
anderledes ud indvendigt - end det gør udvendigt
)
Men charmerende er det altså med disse gamle stenhuse.
Drikkevand
var heller ikke noget problem - vandet fra vandhanen kunne sagtens drikkes - men
hvorfor dog gøre det, når man 20 meter fra hoveddøren havde en velsignet kilde.
Jeg ved ikke lige om alle lagde mærke til at vi havde en lille fyr siddende
oppe midt i kilden, som sørgede for at vandet vitterlig var velsignet
Godt var det - og kilden blev da også brugt flittigt (jeg har da aldrig
indtaget så meget vand på så kort tid
)
Mens
vi fik vores værelser, sørgede Benedikte for aftensmaden - og det kan hun altså
- det der med korsikanske oste, pølser og skinker. Ikke kun anrette dem - men
også fortælle om dem - er det ged eller får - hvor længe har de lagret - hvad er
de krydret med - og det bedste af det hele - det smagte jo pragtfuldt
Og mens vi indtog dette festmåltid (og et enkelt glas rødvin
) - så lærte
vi hinanden at kende: Chokolade - Anders And - Get Your Gun - Motorcykel -
Energiske - Blomster - Engelsk Bøf - osv. - osv.
Ingen
samling ved busserne - men derimod afgang direkte fra "huset"
Og som du kan se - en forholdsvis lang tur (10,8 km) hvor det går dejlig
varieret op og ned på hele ruten. Det ser måske lidt hårdt ud med de forskellige
stigninger - men den sidste skrappe stigning er "kun" på 180 højde meter (det er
1½ gang Himmelbjerget) - så det var en fin opvarmning til den kommende uge
Jeg vil sætte den til "1" i kategori
Det
blev forholdsvis hurtigt klart at Klaus og jeg var A-mennesker - så derfor var
det også helt naturligt at vi hele ugen mødtes i køkkenet og lavede kaffe og te.
Det betød så også at vi kunne nyde morgenstilheden (den stilhed der var hvis man
så bort fra ham "nabo-busk-rydderen" - og så den der nabo-hane
)
Denne morgen var dog lidt speciel, da der hele natten havde været gang i "den
store rottejagt" på Søren og Charlottes værelse. Den fik dog sit endeligt
nedenfor vores terrasse
Med
til starten på dagen hørte også at vi lige fik en grundig gennemgang af dagens
rute - dejligt at få denne indsigt
Og så var det ellers med at få snøret støvlerne og begive sig ud på nye oplevelser.
Undervejs
var der også plads til at stoppe op og nyde landskabet og som her lige at stoppe
ved en kilde og fylde tankene op igen (husk at drikke rigeligt (med vand
)).
Vi stoppede også lige i Castineta, hvor der er blevet optaget en film - og på
det sidste billede har du en mur til venstre - det er en falsk mur - lavet af
bl.a. gipsplader - så den ligner en gammel stenmur
På
et tidspunkt fik vi så lige øje på vores mål "Morosaglia" - vi skulle bare lige
først ned i dalen - og så op igen
På det midterste billede har vi et træ hvor en hvidblomstret Klematis havde
fundet et herligt sted at vokse.
Hvis du går med en drøm om at overtage sådan et herligt gammelt stenhus - så
husk lige at det så er et livsprojekt du går i gang med
Frokosten har jeg desværre ingen billeder fra (måske er der én der kan supplere?)
Ud
over rotten og hanen hjemme ved husene - så så vi da også nogle får, køer og vi
havde på hele turen følgeskab af naboens to hunde, som også lige fik øje på en
lokal kat
Og så var der jo en del røde glenter - bl.a. da vi nåede Morosaglia, hvor den
dykkede ned og snuppede et stykke kød, der blev lagt til den på muren
Efter
"et sæt" (en Pietro og en Pastis
) blev vi
kørt tilbage til husene, hvor der var tid til at sidde og nyde udsigten fra
vores terrasser (med en enkelt
)
Herefter klædte vi om og begav os til nabobyen Saliceto, hvor vi spiste hos
en lokal
Middagen stod på en "alt godt fra havet" til forret, kokoskylling og dejlige
lokale oste til dessert.
Sidste billede er taget ned over husene hvor vi boede
Af
sted i busserne fra morgenstunden - og så eller noget af en tur rundt om "De 5
Brødre" - og op over en bjergkam.
Desværre løb min GPS tør for strøm på denne tur (det gjorde jeg også - for
slet ikke at tale om mine vandrestøvler
) - så derfor
mangler den sidste del af ruten også - men et godt bud er, at den var på 13,3 km
- og jo med en stigning på i alt 850 højdemeter
Den får altså en kategori "4" - specielt fordi det halvdelen af tiden kun går
opad - og hele tiden bliver stejlere og stejlere
Allerede
da jeg stod op var stemningen i top - solen skinnede på bjergtoppene i
horisonten
Så efter et lille men solidt morgenmåltid var der afgang med busserne.
Og på vejen op mod de 5 brødre måtte vi lige stoppe og forevige disse
grissebasser
Vildsvin kan vi jo ikke kalde dem - men de gik da frit omkring
(på vejen hjem så vi dem igen - det er nok ikke nogen dårlig idé at holde til
på en lille udsigtsplads
)
Og
mens vores guider får bragt busserne i stilling
(vi kommer jo ned et andet sted end hvor vi starter)
Så er der tid til at tage en lille slapper
Og i øvrigt nyde det herlige korsikanske landskab
Til
at starte med går det stille og roligt opad - og alligevel er det dejligt når
fortroppen holder pause
Men ellers går det støt opad - og varmt er det også - så vigtigt vigtigt at indtage rigeligt med væske.
Undervejs ser vi flere steder nålespinderens (nåleviklerens) arbejde, hvor der inde i kokonen er flere pupper.
Dagens
højdepunkt (altså ca. 2/3 fra toppen
) - frokost
Dugen bliver fundet frem og bredt ud - og frem af de forskellige rygsække
trylles diverse pølser, skinker, oste og frugt. Og ALDRIG har en frokost smagt
så godt
Men alting har en ende - og pludselig er vi på farten igen - og så blev
hjernen lige slået fra - for jeg glemte da lige min hat - men Felicia var ikke
sen til at vende om - ned ad bjerget - OG - op igen - altså hvis det ikke er
service - så ved jeg ikke hvad service er
Turen
er jo meget god - men målet er nu heller ikke at foragte
Og selvom vi jo kun er halvvejs - så kan toppen af et bjerg sagtens være et
mål i sig selv
Og der er da ikke noget bedre end at sidde på toppen og nyde udsigten til alle
sider.
Og så må man jo give filosoffen Nietzsche ret i, at jo mere man kæmper (og
lider ) -
desto større er nydelsen ved at nå sit mål - kors hvor jeg nød det
Nogle
har det bedst opad - andre nedad - og jeg hører helt klart til den sidste
kategori
Under alle omstændigheder - så sætter nedstigningen lidt større krav til opmærksomheden - hvor er det lige vi skal have sat fødderne så man ikke lige mister fodfæstet.
Chokolade og nødde/rosinblanding hilses velkommen når der rastes - både fordi
det jo smager pragtfuldt - men også fordi det er godt til at fylde op i
depoterne
Pludselig
kunne vi også se vores endelige mål - byen Calasima - og det ser jo nemt ud
Men der er alligevel 1½ times nedstigning i vente - og det ville jo normalt ikke være noget problem. Men når nu ens Salomon vandrestøvler pludselig synes at ville udskille sålen - så er der godt nok langt.
Så de sidste 1½ time måtte jeg slæbe højre fod efter mig - så jeg ikke
pludselig skulle nøjes med kun en støvle (og de var endda kun 10 år gamle
)
Behøver jeg at fortælle at jeg måtte ud at finde et par nye - og det skete så i Corte.
Aftensmaden foregik hos "naboen", hvor vi fik Tomatsalat, Lasagne og Is med
fersken
Så
kom vi længst væk fra Vicinato - men jo hele turen værd
Startende med en kop kaffe (til dem der lige er til sådan noget
)
Og så ellers op gennem dalen langs med Manganellu floden op til en naturlig pool
En tur på kun 7,8 km - og med en total stigning på "kun" 235 højdemeter
Den giver jeg en kategori "1" - den kunne minde om lufteturen med hunden hjemme
"Heldigvis"
var vi ved at løbe tør for rødvin
Så derfor kørte vi en lille omvej forbi "Domaine
Vico"
Havde vi været med vinklubben - så var vi helt sikkert også været her forbi
Men kig selv lige på linket - herlig vinkælder - og flere præmierede vine
Vi fik fyldt op (med vin) - og jeg fik købt en flaske (lørdag
)
Vi
gjorde endnu et stop på turen - nemlig ved en af broerne syd for Corte
Og det var jo ikke en hvilken som helst bro
Ud over at den jo er utrolig flot er den bygget af Gustave Eifel (ham med tårnet
i Paris )
Toget som kører på Korsika kaldes med et glimt i øjet af de lokale for TGV (som
jo er det franske højhastighedstog) - men her oversættes TGV med "Train au Grand
Vibrations"
Og broen kunne vi nyde fra vejbroen, som jo er af noget nyere dato.
Men
vi var skam også ude og trave
En herlig tur langs floden Manganellu
Nogle gange lidt knudret - men hele tiden med udsigt til vandet der strømmede
mellem klipperne
Og så var der også et lille vandfald
Målet
med traveturen var en lækker lille pool
Og vandet var altså utrolig indbydende
Sjældent set klarere
Sjældent set koldere
Jeg må med skam erkende at jeg ikke kom i - men nøjedes med at nyde, at de
andre badede
Og så selvfølgelig den medbragte mad
På
vejen hjem var vi lige inde i selve Corte by, hvor der var mulighed for at
shoppe lidt - og for mit vedkommende blev det til et par tiltrængte nye
vandresko - ellers havde jeg jo måttet "nøjes" med mine herlige vandresandaler
Vi stoppede også lige ved et hyggeligt pizzeria - hvor vi fik os et herligt
glas rosé vin mens vi ventede på pizzaerne
Dem hyggede vi os så med om aftenen hjemme på terrassen (med et godt glas rødvin
fra Domaine Vico - naturligvis
)
Onsdag
skulle vi så til havet - nærmere bestemt Ile Rousse
Det er så også dagen hvor det kun går nedad
Ahh - altså lige bortset fra de 120 meter stejlt op omkring 3 km inde på ruten
Men ellers 9,5 km nedad - i alt 470 meter
Den giver jeg en kategori "2" (især p.g.a. den lille skrappe stigning
)
Også
denne morgen var helt perfekt
Hanen galede - busk-rydderen var i fuld gang - solen skinnede - og alligevel
var der noget som var anderledes.
Der var vand - men ikke ret meget. Men da busk-rydderen stoppede for sit
havevandingsprojekt - SÅ kom der vand
Men der var jo vand i sigte - for vi skulle jo til Ile Rousse - og der stod
badestrand i øjnene på de fleste.
Dog var der lige en græshoppe der skulle studeres inden afgang
Bortset
fra køreturen i busserne (hvor vi stoppede og købte frugt på vejen) - så
startede vi i Sankt'Antonino, hvor vi var på Citroneri
Det er meget frisk - så det var fuldt legalt at spæde op med både vand og
sukker
Sankt'Antonino ligger på en lille bjergtop - og som du kan se - gaderne er
ikke de bredeste - hyggeligt - men hurtig overset
Og
så gik det ellers nedad mod Ile Rousse ad de små hyggelige stier.
Vi gik rask til - så der blev lidt spredning i gruppen - så vi stoppede lige op
- og fik lige en velsignelse med på vejen af pateren - som sikkert var på vej
til klosteret
Vi skulle ikke nedad - vi skulle op til højre - og så kan det nok være, at
Julle kom ned bagved hvor han hørte til
Bortset
fra denne lille men skrappe stigning - så gik det stille og roligt nedad mod det
azurblå Middelhav
Undervejs passerede vi også flere ruiner - her en gammel klosterruin.
Hvor er det svært at bedømme afstande når man går i bjergene - hvem skulle tro, at der stadig var et par timer ned til vandet på det sidste billede.
Uden
mad og drikke ...
Frokost i det grønne - og opfyldning af vandflaskerne ved en lille kilde hører
med til en tur i det grønne
Det gør en kaktusblomst åbenbart også
For både Jørgen og jeg havde stor glæde af dens mikroskopiske torne, som
satte sig i og på alt hvad de kom i nærheden af
Det
er den længste gåtur jeg har taget for at komme på stranden - men sikken en
(både gåtur og strand
)
Vandet var nok omkring 22 grader - frisk og dejligt - og meget salt.
Vi rundede dagen af med alt godt fra havet (for de fleste) - den største
aperitif jeg nogensinde har fået - og en dejlig rødvin. Så der er vel ikke noget
at sige til at jeg fik en lille en på øjet på vejen hjem i bussen
Turen
i kastanje skovene - herligt terræn - og en skøn udsigt (på toppen
)
13,5 km herlig vandring - og med en stigning på i alt 750 højdemeter
Havde vi kun skullet til plateauet så fik den en kategori "2"
Men nu SKULLE vi altså også lige op på toppen - så derfor får den en kategori
"3" (den sidste del del i sig selv ville få en "4" - men jeg ender på en "3"
)
På
dette kort har du et udsnit af ruten fra plateauet - og op til toppen af San
Pedrone
(Godt man ikke skulle op fra den anden siden - så havde det været en "sekser"
"Turen
i dag er en tur op gennem kastanje skovene ad en skovsti der minder lidt om en
dansk bøgeskov"
Nogenlunde sådan var oplægget til dagens tur - og så er det jo at jeg må
indrømme, at jeg må være gået fort op til flere gange
Det eneste jeg kunne genkende fra beskrivelsen var ordene "op" og "skov"
Ellers så kæmpede jeg mig intenst op ad gedestier
Spøg til side - det gik (rimeligt
) - og
jeg kom da også op på plateauet, hvor vi skulle spise frokost, når vi havde
været på San Pedrone (toppen af Castagniccia
)
Altså
- dette billede for bare lov til at stå helt for sig selv
Og
så var der jo lige "kompasset" på toppen
Hvor vi kunne se i hvilken retning vi kunne se hvad
Jeg
fik ikke taget ret mange billeder - så I må lige nøjes med dem her - hvor vi nød
udsigten fra toppen - balancerede på gjorden - og så skyerne komme rullende op
ad bjergsiderne
Turen ned gik (som sædvanlig
) fint -
og da der var lovet tid til en kop "etellerandet" - så gik det raskt til - og så
nyder man jo sit "sæt" ekstra meget
Jeg har desværre ikke nogen billeder fra vores aftensmad (middagen i
Morosaglia (tomatsalat - alt godt fra havet - og pragtfulde oste))
Afsted
i bilerne - og op gennem Asco dalen
Og så ellers en "lille" rundtur, hvor vi kom på både den gamle del af GR20 - og på den nye del af GR20
Den er jo ikke særlig lang - 6,6 km - men den kan godt nok trække tænder ud
med sin stigning på 600 højdemeter på kun 1½ km (det er 33%
)
Øverst
har du hele ruten - og på disse kort har du først et "nærbillede" af ruten op
Og på det andet (som er fra "bagsiden") kan du se vores rute hen ad bjergkammen
Altså - dette er en ren kategori "4"
Nu har jeg det jo værst når det går opad - men har det fint nedad
Andre har det lige omvendt - og her var der jo også noget af en "nedtur"
Altså
- kan man tale om en "konge-etape" når man "bare" er ude at vandre - så må det
være dagen i dag, hvor vi er oppe i Asco-dalen - og hvor vi tager en lille
rundtur på en lille del af GR20
Vi lægger ud med at køre op til Haut-Asco - et mere eller mindre nedlagt skisportssted.
Og vi skal ikke gå langt før vi for alvor møder stigningen. Når du klikker på
billedet med kortet, så er der et lille filmklip, der viser lidt om hvad vi skal
ud på
Som
du kan se på de første billeder, så går det opad med det samme - og disse
billeder understreger det da også (og hvad er det så lige for tanker, der gennem
hovedet på en, når man ser hvordan ens rejseledsagere starter på opstigningen af
GR20
Og når man så ser det sidste billede - så var det jo ikke noget problem - jo
det kan jeg love for at det var - for når man når hertil - så er man drivende
våd - og der går flere minutter før vejrtrækningen er normal
Endelig
- toppen er nået (af den første stigning
)
Og når man så kigge ned - så er der godt nok langt ned - og det var jo lige
nøjagtig her vi kom op
Frokosten smager pragtfuldt - selvom jeg ikke havde den store sult (jeg var
simpelthen for "kvæstet" til at tænke på mad
)
Men alligevel frisk nok til lige at tage en stump film, der viser et 360 graders
vue rundt på toppen (sidste billede
)
Nu
blev det mere humant
Men absolut ikke mindre storslået
Vi var både rundt om og op over tinderne - og det ene øjeblik er udsigten til
højre fantastisk - og det andet øjeblik er det til venstre
Mageløst sådan at gå på en bjergkam
Det
gik dog ikke bare lige ud på bjergkammen
Flere steder var vi ude i det jeg vil kalde let bjergbestigning
Men det gjorde det ikke mindre sjovt
Jeg har ikke lige nogen billeder fra nedstigningen, som flere steder bestod af "rullesten", hvor vi holdt god afstand til dem foran.
Vel
hjemme igen - stod den på grillaften
Allerede fra morgenstunden havde vi lagt lammekoteletterne i en hvidløgs
marinade og lammeboven i en rødvinsmarinade
Og jeg skal love for at der var kreativitet i køkkenet med at lave tilbehør til
maden
Jeg tror vi nåede op på fire forskellige slags salater - den ene bedre end den
anden
Glemte jeg at sige, at der også blev serveret et par enkelte glas rødvin
En pragtfuld måde at hygge sig på (det kunne jeg godt have brugt et par andre
af aftenerne på også
)
Ufatteligt
så hurtigt sådan en uge kan gå
Pludselig er det den sidste morgen - og tid til at tage et sidste billede af huset.
Så kufferten blev pakket og sat udenfor - og man nød det sidste morgenmåltid
på terrassen
Lidt vemodigt - men en masse oplevelser rigere
Og
den sidste dag blev en rigtig "slapperdag"
Det meste jeg kravlede på denne dag var op af swimmingpoolen
Og dagen blev langt hen ad vejen tilbragt i og omkring poolen
Vi sluttede med manér - en lille drink med en "festlig" dims i den aller
sidste drink
Flyet gik til tiden - bilen holdt hvor vi havde parkeret den - og der var
stort set ingen trafik på vejen til Them
Men en ting er jo de fysiske ting (fly, hus, mad, bjerge, osv.) - men det
havde jo ikke været det samme, hvis man nu var røget ind i syv sure mænd
Jeg tror ikke jeg hørte nogen overhovedet der brokkede sig
Så rejsen var ikke blevet den samme uden gode rejseledsagere og rejseledere
Således oplevet
