Kreta - 24.-31. august 2008

Bente fejrede sin kommende 50 års fødselsdag med at invitere sine børn, svigerbørn (og mig) på en tur til Kreta - og det på alle leder en super måde at fejre det på :-)

På denne side kan du læse om nogen af de ting vi oplevede.

Vi fløj fra Billund til Iraklio (hovedstaden på Kreta) - og efter en ½ times bustur kom vi til Hersonissos - som er en rigtig turistby - med 200 tavernas - 100 hoteller - 100 bil og motorcykel-udlejninger - 100 souvenirforretninger - men med masser af sol og 24 grader varmt vand :-)

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi boede på "Cyrrus" - et hotel der er bygget i ægte Middelhavs stil - og som ligger med udsigt ud over Middelhavet - faktisk skulle vi bare over gaden - så "faldt vi i vandet".

 

 

 

 

 

Første billede er taget på fra den anden side af gaden - nummer to er taget lidt henne gaden, hvor hotellet ligger ca. midt i billedet og med den lille (sten)strand som vi typisk badede fra - både om morgenen og om eftermiddagen - det sidste billede er taget ud af køkkenvinduet, hvor solen lige er stået op sammen med et par sjældne skyer :-)

Allerede den første dag var jeg henne hos "George" (en af de 100 motorcykeludlejninger) - og der fandt jeg sandelig en Honda Varadero (hvis jeg skulle skifte MC - så skulle det nok være sådan en) - så den blev lejet for hele ugen med det samme.

 

 

 

Og der var flere årsager til at jeg lejede den - og hvis du læser beskrivelsen af byen Hersonissos - så har du den vigtigste grund (allerede første dag havde jeg set mere end nok til byen :-)

Men når man nu aldrig har været på Kreta, så ville jeg jo også gerne opleve noget af øen og de ting, som har læst om i "Turen går til Kreta". Og endelig - forestil dig at køre på motorcykel et sted, hvor du bare skal passere byskiltet før du befinder dig på de skønneste bjergveje, hvor temperaturen som det laveste er 26 grader (i de 1.000 meter høje bjergpas :-)

 

 

Og man starter jo ved vandoverfladen - og så går det ellers op i bjergene. Og vejene er gode (ingen huller - ingen grus), dog skal man være opmærksom på at de er glatte (blankslidte i asfalten)
Men check lige et landskab at køre i :-)

 

 

 

Og der er masser at kigge på - her et kloster (som vi i øvrigt kom ind og så (ingen billeder)) - for slet ikke at snakke om denne herlige Taverna, som ud over en herlig vært havde alt hvad hjertet kunne begære - herunder en herlig udsigt (på den anden side af gaden :-)

 

 

 

 

En af de herlige små byer, som vi kom til (flere gange) var Mohós. Forstil dig et torv på det halve af det i Silkeborg - her var der hele fire Tavernaer med servering på selve torvet - for slet ikke at snakke om den Græsk Ortodokse kirke - den var et virkelig et besøg værd.

 

 

 

I 850 meters højde ligger "Lassithi sletten" omkranset af over 2100 meter høje bjerge. Et utrolig frodigt område da alt vandet løber ned af bjergene og samles på sletten. Der ligger i alt 21 små landsbyer rundt i kanten af sletten - og da den kun er 6½ km gange 8½ km stor, så er der ikke langt imellem dem. Pragtfuld rundtur - og indbyggerne er bl.a. kendt for deres broderi-arbejde - og vi købte da også en flot dug og et par dækkeservietter i en af dem.

 

 

 

Der ligger også et par drypstenshuler oppe på sletten - og vi besøgte da også den ene af dem. Ved en af byerne gik vejen et par km opad - og efter at have parkeret motorcyklen, så travede vi op til hulen (½ times travetur - men husk - det eneste motorcykeltøj vi havde på, var styrthjelmen - resten var T-shirt o.l.

 

 

 

Ikke det store grottesystem - nærmere en stor hule, der gik ca. 50 meter ned (hvor der var en lille sø) - men med alle de "Stalaktitter" (dem der vokser nedad) og "Stalagmitter" (dem der vokser opad) man kunne tænke sig. På loftet så vi flere steder "Stalaktit-børn" ved revnerne i loftet.

 

 

 

 

Lassithi-sletten er også kendt for sine mange vindmøller. Og på vejen over et af bjergpassene er der flere (nye) - som dog ikke har noget praktiskt fomål (nok mest for turisterne :-) - men ellers - så er der mange små, som bruges til at hente grundvandet op, så man kan bruge det til overrisling af markerne på sletten i den tørre periode.
I dag er der dog ikke så mange som tidligere (da man nu bruger dieselpumper - men mon ikke de får en renæssance :-)

 

 

 

 

 

 

 

 

I selve bjergpasset var der en stribe af gamle vindmøller - og hvad formålet lige har været med dem ved jeg ikke - men det så ud som om at de har malet et eller andet (vind har der været nok af her oppe i 1000 meters højde.

En af dagene lejede vi også en herlig lille Suzuki (hvad ellers :-) til de unge. Formålet var at tage en rundtur - og selvfølgelig tage en tur forbi Knossos. Er man på Kreta, så skal man da også se Knossos. Og det er også spændende (til at starte med) - men efterhånden, når man har set den ene ruin efter den anden - så bliver det lidt ensformigt. Det mest interessante var næsten da en hund prøvede at fange en påfugl :-) Men se lige hvordan det nok har set ud - imponerende - når man tænker på at det er næsten 4000 år gammelt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men imponerende at man har haft sådan en kultur, der har kunnet lave så flotte bygningsværker - husk at i år 2000 før Kristi, da var vi herhjemme på grænsen mellem stenalderen og bronzealderen.

 

 

 

 

Jeg har også udvalgt lidt anderledes billeder - som kan give et blandet indtryk af hvad vi ellers oplevede.
Hvad siger du til madmor her, som tænder op i den træfyrede ovn hver morgen - og så ellers sætter Tavernaens retter ind om formiddagen, så de er klar til frokostgæsterne - en af de ting vi oplevede i "Kerá".
Mens ellers et lille udpluk af "andre ting" vi stødte på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Geder var der nok af i bjergene - og vi var der lige i vinhøst sæsonen, så alle var travlt optaget af at køre druerne til presning i byen Pezá - og vi faldt da også i vandet på den anden side af gaden, da jeg fik dem lært at lave en "rigtig" Irsk kaffe :-)
Og check lige piratskibet med en luksusliner i baggrunden - og så lige kystlinien i Hersonissos ved aftentide.

 

 

 

 

Som nævnt, så badede vi hver dag - morgen og eftermiddag. Og kun en enkelt dag blæste det, hvor vi så væltede os i brændingen - men de andre dage var det næsten havblik - og så snorklede vi.

Og så åbner der sig jo en helt anden verden:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og NEJ - der er ingen hajer - men der var masser af små fisk - og de er utrolig farvestrålende (de fleste af dem).
Selv et par blæksprutter så vi (desværre ingen billeder). Men det er meget fascinerende at svømme rundt og følge de enkelte fisk.

 

 

 

 

Mange af dem havde faste standpladser - så vi kunne genkende de enkelte fisk fra dag til dag.
Billederne er taget med et engangs undervands kamera - så kvaliteten er jo ikke i top - men giver alligevel et godt indtryk af hvad man kan opleve med et par dykkerbriller og en snorkel.

 

Indtil nu har det jo mest været natur og kultur - men vi var skam også nogle af sted - så lad mig slutte med nogle billeder af os selv :-)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du mangler nogle billeder - så sig bare til - det blev til 219 billeder - så her på siden er bare et lille udpluk.

 

 

 

 

 

Tak til Bente for en pragtfuld tur til Kreta

 

 

 

 

Således oplevet - Julle (kongen af Kreta :-)