Turen til Leifers

Fredag - 18.08.2006

Vækkeuret ringer - klokken er 04.00 OM MORGENEN - og der skal laves te og kaffe - og flæskestegs sandwicherne skal smøres
- og de sidste toiletgrejer skal ud i den allerede pakkede dyt (der hvor Intruderen allerede står og venter på at blive kørt til Alperne.

 

Se alle Alpefarernes tilbud på "Motorcykelkørsel - helt i top" på hjemmesiden
Masser af super bjergkørsel - også i Dolomitterne
Alpefarerne kører af sted hvert år i juni og september

 

 

Kl. 05.50 er vi i Virklund - og både Else Marie og Johannes er "fit for fight" - og på slaget seks sætter HI-ACE'en kursen mod den dansk-tyske grænse.
Og efter et kort pit-stop er turen gennem Tysklands 965 km Autobahn startet.
På "Harburger Berge" støder Johannes, Marianne og Jan så til - og vi får et velfortjent morgenmåltid - ahh - klokken har efterhånden sneget sig op til kl. 09.30

Lidt vådt blev det - specielt omkring Hannover - der stod vi heldigvis i læ for en byge, der virkelig ville noget.
Os med briller kunne ikke se noget p.g.a. manglende viskere - og dem uden briller - ja de havde jo ikke nogen

Men med et par pit-stop mere - herunder en uforglemmelig frokost i Hasselberg - ankom vi i god tid til Rothenburg ob der Tauber.
(På trods af at der var en der løb tør på motorvejen (Det var JAN )

 

 

 

Vi ankom i så god tid at der også var tid til at inspicere de gamle bymure og tårnene.
Og her var det ikke kun et spørgsmål om at se - nej man kunne også røre
- eller rettere komme op på muren og se det gamle mur og træværk - som stadig står og knejser strunkt

Og her gjorde fattigrøven (det er Julle) sit første vilde indkøb - nemlig et par Loydd sko
- til en meget fornuftig pris  

 

 

 

Men vi fik også en pragtfuld middag - serveret af en rigtig "tysk mutter",
der lignede en der talte sandt, da hun sagde at hun var tvunget til at spise
alt det gæsterne levnede

Og vægteren han sørgede for at vi også kom sikkert tilbage til vores værelser
(hvem vil sove med Bente )

 

 

Næste morgen satte vi kursen mod Bolzano - og med lidt godt til ganen på Fernpass var vi landet i Alperne
- og bortset fra lidt vådt fra oven og lidt Stau fra neden nåede vi Camping Steiner i bedste velgående
- og fra nu af stod den på både sol og sommer - med op til 30 grader I SKYGGEN

 

Lørdag - 19.08.2006

Tre hytter med køkken og bad stod klar til os - og ja de er spartansk udstyret - senge, borde og stole er der
- men glem alt om gryder, potter og pander - for slet ikke at snakke om bestik
- men det var vi forberedt på - så vi klarede os fint med det forhåndenværende

En engangsgrill - og et nærliggende supermarked klarede det
- for slet ikke at forglemme lidt godt humør - og opfindsomhed

 

 

 

Man har før hørt om indianernes regndans - og spejdernes formåen med at gøre ild - uden brug af tændstikker

Men har du nogensinde hørt om den "magiske pandelygte dans" - nej vel.
Det står dog også ganske hen i de uvisse hvad der får vikingernes efterkommere
til under sydens stjerneklare nattehimmel til at udføre denne meget komplicerede dans
- og der er heller ingen der kender hverken til oprindelse eller formål med disse indviklede trin
 

 

 

Else Marie havde tidligere bevist at hun besidder en
endog meget veludviklet lugtesans - og efter et par bestemte
men velmente hentydninger (læs opfordringer)
kom selv Jans Bimmer ud af sin forklædning

(og det kan jo ikke have været benzin der sad på den )

 

 

 

Beliggenheden og omgivelserne kan man ikke klage på
- Camping Steiner ligger lige i smørhullet - omgivet af lutter oplevelser.

Skulle der være et MEN - må det være prisen
- over 360 EURO for en uge - det er lige i overkanten

 

 

 

 

Søndag - 20.08.2006

Så blev det søndag
- og nu var Julles Intruder også kørt ud af HI-ACE'en
- og turen blev lagt med start op over MendelPass - et lille ubeskrevet blad
- kun ca. 10 km (i fugleflugtslinie) fra Campingpladsen.

Men tag endelig ikke fejl - det tager ca. 1½ time at komme derop (på denne den første dag i Alperne)
- den sidste dag kunne det gøres på 35 minutter (herom senere).

 

 

 

Det er nok en af de bedste ruter der findes - den indeholder ALT.
Ellers gik turen "bare" rundt om i området - selvom det lykkedes Julle at misse Towel See
(der havde krævet en bus-tur) og også diverse "Ristorante"
- så nogen kulinarisk oplevelse blev det jo ikke ligefrem.

Men skal du derned engang - så husk også lige at tage turen over MendelPass

 

 

 

Mandag - 21.08.2006

Men Alperne er ikke kun Pas - der er skam også dale

Lige syd for Leifers ligger Ora - og her drejer du bare til venstre - OP gennem dalen
Hvad der på kortet ligner en dal - starter med en herlig opkørsel
- og sikken en udsigt der er ned over "Bolzano dalen"

Det måtte vi altså lige stoppe og nyde

Ellers gik turen ned gennem "Val di Cembia" mod Trento

 

Og har du aldrig været i Pergine - så pyt - kør videre og indtag frokosten ved "Lago di Caldonazzo"
- der er godt - men tag den Ristorante der har udsigt ud over søen - det missede vi :-(

 

Og så blev kursen sat mod endnu et ukendt pas - nemlig ManghenPass.

Her går vejen op gennem en virkelig flot dal - og i starten er det jo meget nemt
- men jo tættere du kommer toppen - des mere sætter vejen (og højlandskvæget )
dine køreegenskaber på prøve

Men det er en herlig tur (hvis man nu engang har de tilbøjeligheder )

 

 

 

 

Vi kom jo til passet fra sydsiden

Og det er klart den bedste måde

Så smager en Radler også helt fantastisk

 

 

 

 

På nordsiden kommer man hurtigt under trægrænsen

Og her ligger et fantastisk aktivitetsområde
Men vi prøvede det slet ikke
Stod kun og var misundelige på dem der gjorde

Nå - det må blive næste gang  

 

 

Om dette billede nu er en forlængelse af den tidligere meget berygtede "pandelygtedans" vil vi lade stå hen i det uvisse
- og ellers bare nyde udsigten og vejen som vil bringe os tilbage til "dalvejen",
som vi lige havde fornøjelsen af inden vi var trygt hjemme på campingpladsen igen.

(Vi havde altså en fantastisk fører på vores ture )

 

 

 

 

Tirsdag - 22.08.2006

Så var dagen oprunden - SellaPass ventede - og det SKAL man jo opleve

Og kan man få nogen bedre start på turen end at køre gennem Eggental - og ende på KarerPass - super.

Det er simpelthen bare GUF
- at vi så bagefter skulle kæmpe os gennem Pozza, Monzon, Mazzin og Canazei i kilometerlange
køer for at nå foden af SellaPass - OK - det hører nok med til oplevelsen

 

 

 

Men så starter opturen ellers - også i bogstaveligste forstand
- og ikke noget at sige til at Else Marie stråler om kap med solen - det gjorde vi andre også

At sidde på terrassen og nyde sin mad her - det bør være enhver forundt - mindst en gang i livet.

Men vi havde lagt planer - havde vi

 

 

 

 

Vi ville Sellagruppen rundt - alle fire pas - mindre kunne ikke gøre det

Og på pas nr. 2 (Grödner Joch / Passo Gardena) kom Intruderen lige i forgrunden
- også selvom det var besværligt at ligge der på jorden i fuldt MC-udstyr og kamera
(og så blev resultatet alligevel ikke som forventet)

Men flot var det (i virkeligheden )

 

 

 

Tredje pas er ikke noget at skrive hjem om - så det gør vi så ikke

Fjerde og sidste pas (Pordoijoch) er derimod noget vi kunne skrive om længe
(det gør vi dog heller ikke )

Men det skal da lige bemærkes (og ikke i parantes) at der er 33 hårnålesving op
- og 27 hårnålesving ned - 60 (tres) hårnålesving i alt
- bare alene på dette pas - jo-jo - man er vel rigtig MC'ist
Turen hjem - endte med at gå en anden vej - men "dalvejen" er jo også herlig

 

 

 

Onsdag - 23.08.2006

Onsdag var hviledag - så der slappede vi bare af (og lod være med at købe nogen lejlighed )

Ahh - vi var dog på en lille bjergtur op ad det nærmeste lille bjerg (det som Steiner ligger op af)
- og det gik sådan stort set lodret op til 1.280 meter
(men jeg har ingen billeder - så det må du bare tænke dig til )

Ahh - du får lige det her billede fra turen til Dolomitterne i 2014

 

 

 

 

Torsdag - 24.08.2006

Torsdag var der "skilsmisse"

Jan og Marianne sadlede op og tog turen nordpå (til Dinamarca) via Timmelsjoch
- Else Marie og Bente gjorde store indkøb på markedet i Leifers - så Johannes og jeg måtte "nøjes" med en tur til Gardasøen

Vi startede kl. 07.15 - og satte kursen ad SS12 mod Trento
- og efter lidt motorvejsudfletninger kom vi op gennem Bondone dalen til Mt. Bondone
- et stort skisportssted i 1.650 meters højde - og derefter en "smuth" nedkørsel gennem flere smukke byer

(fx Drena på billederne )

 

 

 

 

Og så invaderede vi ellers Torbole og Riva ved Gardasøen

Er det ikke noget særligt

- eller havde vi bare sat forventningerne for højt (efter alt det man har hørt )

Det vil vi lade stå hen i det uvisse - og bare konstatere
at vi har dyppet hænderne i Gardasøen og set det - ja vi har så

.

.

.

Så kursen gik nordpå igen - og lidt efter kom vi til starten af SS421
- den starter med en lille bøn og en kløft der er så dyb,
at hvis man tissede så var vandet ikke nået bunden før man var færdig

Så her var vandet både koldt - og dybt

 

 

 

 

 

Og så kørte vi ellers på klippehylder (check lige billederne) til Molveno
- en rigtig flot by, der stort set består af flotte hoteller
- med hvad deraf følger - fx turister

Sidste del af turen gik over MendelPass
(det var det der tog 1½ time den første dag)
Men da vi nu var velbefarne MC'ister
- så fulgte vi skam trop med en af de lokale MC'ister

.

.

Og resultatet udeblev da heller ikke - 35 minutter efter kørte vi "fuldstændig sukkerkolde" men glædestrålende ind på Camping Steiner

 

 

Fredag - 25.08.2006

Så oprandt dagen - hin sidste i Dolomitterne - for denne gang.

Og så var det tid til årets bustur

Man skal dog lige huske at købe billetten på campingpladsen
- for de sælger ikke billetter i bussen (så vi tog den næste )

Og så shoppede vi ellers i Bolzano og nød de 30 grader (i skyggen ).

 

 

 

Ak ja - så hurtigt går en uge i Dolomitterne - men hvad gør det - man kan jo bare tage derned igen
- og det gør vi jo nok en gang (i uge 9, 2007 for at stå på ski )

Og så vil jeg lige lade statuen stå et øjeblik
- og så ellers bare tænke tilbage på en herlig ferie i gode venners lag

 

 

 

Johannes ville lige køre for sig selv på turen hjem (og give den lidt gas )
Vi andre var jo i HI'Acen - så der var hastigheden ikke over 130 km/t - på noget tidspunkt
Så hvor lang tid efter Johannes ankom vi så til Virklund - efter 1.200 km - 5 minutter  

 

 

Jan og Mariannes tur over Timmelsjoch

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har jo af gode grunde ikke selv nogle oplevelser af Jan og Mariannes tur op over Timmelsjoch
- men når jeg nu ser billederne - så kan man jo godt være lidt misundelig - men mon ikke jeg også oplever det selv en dag

Jeg kan dog gengive Mariannes SMS - der fortalte at det eneste vejr de ikke oplevede på vejen hjem var snevejr
- og så er det min misundelse falder lidt

 

 

 

Således oplevet