Jeg skal da love for at sommeren startede den 27. juni - og selvom vi startede tidligt fra Them - så var det en dejlig tur igennem et solbeskinnet Danmark.
Så ikke noget at sige til at et par lykkelige forældre kunne byde velkommen til Sofies navngivningsfest med et stort smil.
Egentlig skal man tænke sig rigtig godt om for sætte sig i den samme situation - dengang man selv var nybagt forælder - og hvor ens egen "brandnew" familie var en realitet - og hvor bedsteforældre var - ja - bedsteforældre.
Nu - 32 år senere - føler man jo at ens egen familie er vokset
Mærkelig fornemmelse - men dejlig - godt nok står man lidt på sidelinjen - men til gengæld har man både overblik og overskud til at nyde det i fulde drag.
Bl.a. se hvordan lille Sofie er superglad for det gavebånd hun har fået. Hun bliver naturligvis først rigtig glad for selve gaven når hun om 14-15 år bliver præsenteret for dette billede - igen
Nå - nu skal det jo ikke gå op i den højere filosofi alt sammen
Kim, Lea, Ulla og Peter havde virkelig lavet det flot - både med pynten - og en lækker buffet - og når nu vejret også viste sig fra den bedste side og gæsterne kunne nyde det hele fra terrasserne - så kunne det ikke være bedre
Det var et meget flot traktement.
Lidt regn blev det dog til - Gaveregn
Jeg syntes ellers jeg selv havde meget legetøj som dreng - og syntes at mine egne børn havde meget - og så er det jo at man må konstatere at historien gentager sig
Men heller ikke nogen tvivl om at det også vil blive brugt.
Jeg vil se giraffen - og sådan synes Sofie også at sige.
Det er bare legetøjet - blød og lækker - masser af farver.
Og nej det er ikke mig der er begyndt at stamme - når du klikker på det første billede - får du det i stort - og når du klikke på det andet - så er der et lille filmklip.
Sofie aner naturligt nok ikke hvor mange aner hun har
Men det er mange - og ikke mange forundt at have både forældre, bedsteforældre og oldeforældre.
Det var en herlig dag - en dag som vi alle vil huske - altid.
Således oplevet - Bedstefar