Vinduer på nordsiden af huset

Som du kan se på datoen - så er billedet taget den 11. april 2014
Og det var jo så den dag, hvor Julles nye vinduer ankom til Smedebakken

Hvad du ikke kan se er, at denne side er startet den 14. november 2014
Så der er altså 7 måneder imellem dette billede - og så de næste

Jeg vil dog godt være lidt undskyldt - for jeg har jo arbejdet på gavl og balkon

.

.

.

Badeværelsesvindue - 14. november 2014 

 

Men nu - denne regnvåde fredag i november skete det

Badeværelsesvinduet røg sig lige en tur
Ahh - selve vinduet kom ned i hel stand

Men rammen blev lige skåret i stykker (så er den nemmere at fjerne)
og så skal der jo "bare" sættes nyt vindue i

 

 

Årsagen til at det så skal ske NU - er hulrums isolering

I går havde jeg besøg af "Dansk Totalisolering"
Og det bliver så i midten af december at huset bliver hulrums isoleret

Og så var det ellers med at få skiftet vinduerne på bagsiden af huset
for ellers ville isoleringen (grafitbehandlede flamingokugler) jo myldre ud
hvis jeg skiftede vinduerne efter hulrums isoleringen

 

 

Så nu er jeg i gang

Badeværelset har fået et helt nyt look - og det er jo ikke så ringe endda

Nu har jeg bare 3 vinduer tilbage - så det vil de næste dage gå med
Det lille smalle vindue - skal ikke skiftes - med det skal da lige have 2 sprosser

Sådan - godt begyndt er halvt fuldendt

.

.

Gæstetoilet - 15. november 2014

Jo-jo - Det går rigtig godt

Nu mangler der kun 2 vinduer - og bryggersvinduet er ikke det store problem
Men som du kan se - så er alrumsvinduet ikke lige så højt som de andre
Og det skal det selvfølgelig være

Så der bliver lidt ekstra murerarbejde (jeg hader murerbejde )
Og jeg skal også se om jeg kan bruge sålbænken fra haveværelset til alrummet

 

 

Indvendig ser det noget forskelligt ud

I badeværelset skal der bare en liste rundt i vinduet
Men på gæstetoilettet skal jeg mure op før bundstykket kan komme på
(Har jeg nævnt at jeg hader murerarbejde )

Nåh-ja - udvendig skal der også fuges
og sættes nogle "halvmåner" op over vinduerne

 

 

Bryggers - 18. november 2014

Sådan - 3 fine nye bondehusvinduer

Bryggersvinduet var ikke helt så slemt at sætte i som gæstetoilettet
Og det er specielt det indvendige jeg tænker på

Her faldt hele indermuren ikke ned - men der skal dog fyldes noget ud

Jeg regner med at genbruge de gamle bundstykker (måske )

 

 

Det er ligesom om at der mangler noget

Nu skiller alrumsvinduet sig rigtig ud

For det første er det én stort (grim) rude - og for det andet er det jo ikke så højt som de andre
Men det er der heldigvis råd for - for det nye bondehusvindue står klar ovre i carporten

Men som nævnt før - så skal der fjernes nogle murstenrækker samtidig - så jeg skal nok have lidt hjælp

 

 

Sålbænk - 23. november 2014

Sålbænken der sad under vinduet i gavlen ved haven blev ikke smidt ud

Den ville jeg genbruge under vinduet i alrummet

Men først skulle jeg lige rense den for de mursten der sad fast da jeg pillede den ned
Så fat i vinkelsliberen - og så ellers lave en pæn kant på undersiden

Men nu er den så også klar til at blive sat op ige - selv længden passer

 

 

Men - for der er selvfølgelig et men

Sålbænkene på bagsiden af huset er 2 skifter høje
Og sålbænken fra gavlvinduet er kun 1 skifte høj

Men sålbænken vil altså være 1 skifte mindre i højden
Det er der ikke noget at gøre ved - alternativet vil være dårligere

 

 

Til gengæld bliver vinduet 1 skifte højere (i toppen )

Så det kan ikke undgås at det vil adskille sig fra alle de andre
Toppen bliver ikke buet (det er det heller ikke nu)
Og så bliver det jo 3 fag bredt

Men det bliver et bondehusvindue

 

 

Nå - man skal jo starte et sted - så væk med den gamle sålbænk

Normalt murer man jo med mørtel
Men intet er normalt i dette hus

Både sålbænken og murstensskiftet lige neden under var murer i beton

Så det krævede en hel del arbejde at få hamret det ned - uden at ødelægge andet

 

 

Og så ellers i gang med at tilpasse den nye gamle sålbænk
(jeg havde hørt på en helt ny - den koster 2.800,- gode danske kroner )

Så efter at have målt 100 gange - og én gang til - blev vinkelsliberen startet op
Først skulle den renses HELT - og så skulle den være 4 cm kortere (i dybden)

Da det var overstået så fik den en tur med højtryksspuleren - så den blev pæn ren

 

 

 

Ned i byggemarkedet og købe fliseklæb (til udendørsbrug)

Og så ellers få de tre stumper til at se ud som en helhed

Jeg synes selv jeg fik lavet det rigtig pænt (selvom jeg hader murerarbejde)
Den ser faktisk hel ud - om ikke andet når den bliver hvid (til næste år )

Men som du kan se - så sidder den lige et skifte højere end de andre sålbænke

 

 

Alrum - 29. november 2014

Så er indermuren også fjernet (altså ned i højde med ydermuren )

Så nu er der hul hele vejen ind under det gamle vindue

Og så - så er der åbent hus

Det gamle vindue - og vinduesrammerne er væk
Så nu skal det nye vindue "bare" sættes i

 

 

Både det gamle vindue - og det nye - er meget tunge
Tungere end at jeg selv kunne klare det - så Knud gav lige en hånd med

Men det gik faktisk let og smertefrit

Nu skal der så "skummes" - så det kommer til at sidde fast
(Og så selvfølgelig fuges - og mures lidt )

 

 

Ufattelig så meget sådan noget skum udvider sig

Lige når man giver det skum - så er det jo kun det halve af rammens bredde
Men der går ikke lang tid før det vælter ud

Nå pyt - det skæres jo bare af - og så er jeg da sikker på at det slutter tæt

 

 

 

30. november 2014

Indvendig skal der jo (også) være pænt

Så nu er jeg gået i gang med alrumsvinduet
Og nu mangler der bare at mures og tapetseres

Så nu skal de andre 3 rum have samme tur
Og så murer (reparerer) jeg dem alle på én gang

 

 

 

01. december 2014

Nu er jeg jo både i gang med vinduerne på bagsiden af huset - og på haveværelset

Og du drømmer ikke om hvad det kan give af rod og svineri i værkstedet

Ufattelig hvad man får samlet derovre af ting som man "måske kan genbruge"
Det ligger og flyder overalt - så man stort set ikke kan arbejde derovre

Og så gør det det jo heller ikke bedre, at der er købt nye materialer ind

 

 

02. december 2014

Så er spisebordet indraget til tørreplads

Bundstykkerne (vindueskarmene) til gæstetoilettet og bryggerset er blevet slebet rene for gammel maling
og så er de ellers blevet finpudset - og nu har de fået 1. gang maling (de skal være brune - og ligne mahogny )

De hvide lister er til h.h.v. alrum og badeværelse - og skal bruges til kanterne af vinduerne
De var lidt lettere at gå til - de er helt nye - så de skulle bare skæres til - og have 1. gang maling
I morgen skal de så have 2. gang (både lister og bundstykker)

 

 

12. december 2014

Jamen jeg har jo lavet noget hver dag

Men nogen gange er det i haveværelset - andre gange på bagvinduerne

Og nu er alle listerne skåret til - og malet 2 gange
Derudover er bundpladerne lavet - og har endda fået olie

Og jeg skal da love for at det bliver fint

 

 

Selvom man måler - op til flere gange - så passer det jo ikke helt

Murene er simpelthen så skæve, så listerne ikke slutter tæt til
Men så må man prise sig lykkelig for "hvid fugemasse"

Så ud over at sætte listerne fast (limes og sømmes)
så får de også lige en gang fugemasse ud mod murværket
Og så kan man også være bekendt at vise det frem

 

 

Og når der så kommer gardiner op - så vil jubelen ingen ende tage

Jamen det er jo lige akkurat sådan vi gerne vil have det
Julehyggen fylder jo hele hjemmet - hele året

Spøg til side - et gammelt hus fra 1911 skal altså have bondehusvinduer

Men nu er de færdige - indendørs - nu skal de lige fuges udenfor - uha - det er godt

 

 

15. december 2014

En regnvåd december morgen skete det så

Ahh - helt så regnvåd var den ikke da vi startede
Vi skulle lige ned til byggemarkedet og købe fugemasse først

Og så var det faktisk klaret op - koldt men tørt - det meste af tiden

 

 

 

Der var skummet rundt om alle vinduerne - så det var rimelig at gå til

Men vinduerne skulle jo have hele vejen rundt
Og læg lige mærke til at der også kom nye buer op over vinduerne

Uha - hvor det pynter - med sådan en fin lille afslutning omkring vinduerne
Og så sikrer det jo også at det ikke trækker ind langs med vinduet
Og så er det jo rart at kende en der kan det der med at fuge

 

 

Og når vi nu havde taget proppen af - så skulle terrassedøren da også have en tur

Og Johannes kan bare det der med at fuge
Det er slet ikke så let som det ser ud - det skal gøres med følelse

Eneste ulempe ved at gøre det på denne årstid er at det er meget stift at arbejde med
Der skal godt nok trykkes til for at få det ud af tuben

 

 

Og er muren lige - NEJ

Der er ikke lige langt fra karm til mur hele vejen rundt
Så godt at Johannes havde fem forskellige bredder på fugeskeerne

Men uha hvor ser det godt ud

 

 

 

Færdigt arbejde

Nye bondehusvinduer i hele hytten
Og de er så også HELT færdige - både udvendig og indvendig

Og til næste sommer - så vil de stå rigtig flot, når facaden bliver skagengul